Læs lignelserne om det mistede får og den tabte mønt

Da jeg gik i folkeskole, kunne man nogle gange opleve – og særligt i de største klasser – at der var nogen, der havde ”glemt” at tage idrætstøj med. Var det pigerne, kunne de måske være så overbevisende, at de helt kunne slippe for at være med til gymnastik, men var det drengene, som nok mere reelt havde glemt idrætstøjet, blev de bedt om at finde noget tøj, de kunne bruge, i gymnastiksalens store, dybe ”glemmekasse”. Det var ikke behageligt! I den kasse var der alt det, som andre havde glemt. Sure sokker, jordslåede håndklæder og ildelugtende t-shirts.

Der findes en amerikansk hjemmeside, der er lidt det samme. En glemmekasse. Den hedder lostandfound.com, hvilket direkte oversat betyder ”Tabt og fundet”. På denne hjemmeside kan man så gå ind og lægge billede og beskrivelse op af det, man selv har fundet, eller man kan søge på en bestemt ting, man har mistet. Sådan kan ting, der er tabt, blive fundet.

I Lukasevangeliet findes et kapitel, som amerikanerne har navngivet på lignende måde. Det er kapitlet med lignelserne om det fortabte får, den forsvundne drakme og den fortabte søn. Man kalder kapitlet ”God’s Departement of Lost and Found” – ”Guds afdeling for tabt og fundet”.

Det er et godt navn. For det er jo netop det, lignelserne skal fortælle os: Om Gud, der altid leder efter det tabte, til det er fundet. Om Gud, der altid er den, der leder. Leder efter os mennesker, når vi er som fortabte, føler os glemt af alt og alle, når vi farer vild i livet eller i troen, eller måske mest bare kan føle os som et dumt får, der endnu engang sidder fast i livets krat eller sumpområder. Om at Gud leder efter os. At Gud vil os. At Gud elsker os. Og at intet – intet skaber større glæde hos Gud, end når vi lader os finde.

Ja, vi har værdi.

Det er det, Jesus vil fortælle mennesker med lignelserne om det fortabte får og den forsvundne drakme og med hele sit virke her på jord: Gud vil os. Gud elsker os. Gud leder efter os. Og han bliver ved, til han har fundet os, for Gud er som hyrden, der går ud i vildmarken og leder efter det får, der er blevet væk. Om det er blevet væk, fordi det er egenrådigt og stædigt og vil gå sine egne veje. Eller fordi det simpelthen bare er dumt.

Om det er et sødt og blødt og snehvidt lille lam. Eller en gammel, ildelugtende vædder, som andre hellere vil lade ligge i glemmekassen. For vi har værdi i vor himmelske fars øjne. Han leder efter os. Som hyrden – kalder og leder. Som kvinden – tænder lys, fejer og bøjer sig helt ned på knæ. Helt ned i støvet og sølet.

Ja, det var jo i virkeligheden derfor, Gud blev menneske i Jesus Kristus, og derfor Kristus døde og opstod. For at intet – hverken skyld, tvivl, skam, selvhad, sygdom, angst eller død skulle skille os fra vor himmelske far. For Gud vil os. Leder efter os. Kalder vores navn. Og han stopper ikke, før han har fundet os. I liv eller i død.

Inge Marie Kirketerp Hansen er sognepræst i Gjellerup Kirke ved Herning.