Stop op!
Poul Joachim Stender tager i sin nye bog udgangspunkt i det moderne menneskes travle liv og forklarer, hvorfor et fjumreår er nødvendigt for alle over 55 år.

01.12.2016

Ny bog opfordrer alle over 55 til at tage et fjumreår

Stop op og tag et fjumreår! Det er budskabet i sognepræst og forfatter Poul Joachim Stenders nye bog

Alle voksne mennesker bør tage et fjumreår, hvor de sætter alt på pause og laver lige præcis intet af det, som deres liv ellers er fyldt op af.



Det er Poul Joachim Stenders klokkeklare budskab i bogen, Stop op – Fjumreår for voksne, som netop er udkommet på Bibelselskabets Forlag.



Poul Joachim Stender tager i sin nye bog udgangspunkt i det moderne menneskes travle liv og forklarer, hvorfor et fjumreår er nødvendigt for alle over 55 år.



Stop op indeholder opfordringer, gode råd og vejledning til alle, der kunne føle sig fristet til at holde et fjumreår: Man kan rejse sydpå og bruge dagene på at kigge ud over olivenlundene, fordybe sig i bøger eller golf, eller flytte på landet og fordrive tiden med at plukke æbler.



Ligegyldigt, hvad man vælger at bruge sit fjumreår på, skal man bare sørge for at komme ud af det vante og langt væk fra hverdagen. Fjumreåret vil give nyt perspektiv og mulighed for at generobre glæden ved hverdagen og ikke mindst glæden ved de mennesker, der omgiver os.



Poul Joachim Stender er født i 1956 og er præst og forfatter. Han har haft orlov fra sit arbejde flere gange for at bo i Sydgrækenland og Californien. I 2014 udgav han romanen Røde Hunde gør ikke, og han er derudover forfatter til adskillige bøger om erotik, mad og eksistens.

Stop op! Faktaboks

Køb bogen her

Stop op indeholder opfordringer, gode råd og vejledning til alle, der kunne føle sig fristet til at holde et fjumreår.



Find bogen her