Kære Bibelselskab

Jeg er blevet en mere flittig bibellæser her i de seneste år. Men én ting generer altså min barnetro. I Det Nye Testamente står der af og til, for eksempel hos Matthæus, at denne eller hin aktivitet kom i stand for at denne eller hin profeti skulle gå i opfyldelse.

Men det ville styrke min barnetro og ikke ryste sommerfuglestøvet af Bibelens vinger, hvis der kunne findes en anden formulering end den nuværende, der hos Matthæus næsten siger, at så læste Jesus og disciplene i skrifterne og derudfra udarbejdede de en to do-liste for deres landsdækkende turné og en rekvisitliste a la ”lej et æsel”, ”hav nogle palmegrene i beredskab” osv.

Som det forhåbentlig fremgår, håber og tror jeg ikke, at det er således. Er der noget, jeg helt har misforstået?

Venlig hilsen
Niels Erik

-----------------------------------

Svar fra Mogens Müller

Kære Niels Erik

Vanskelighed ved at forstå brugen af Det Gamle Testamente i Det Nye Testamente
Tak for dit spørgsmål, som peger på en oplagt vanskelighed ved at forstå brugen af Det Gamle Testamente i Det Nye. Vanskeligheden skyldes ikke mindst, at vi i dag ikke med redeligheden i behold kan gå ud fra det, som forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente forudsatte, nemlig at Det Gamle Testamente indeholder mere eller mindre konkrete forudsigelser (profetier), der gik i opfyldelse i begivenhederne omkring Jesus’ liv og den første menigheds opståen. Med andre ord: Jøderne dengang og i dag har fuldstændig ret i, at en sådan læsning af Det Gamle Testamente er indlægning af en ny mening i teksten, ikke en udlægning af hvad der står, og hvad dens forfattere mente.

Evangeliernes tilblivelse
Dit spørgsmål kan derfor besvares ud fra den viden, vi har om evangeliernes tilblivelse. Evangelierne er således, anskuet i lyset af historisk-kritisk bibelforskning, meget langt fra at være historisk troværdige referater af, hvad der måtte være hændt og sagt, mens Jesus fra Nazareth vandrede og forkyndte her på jorden. Tværtimod er de fire evangelier fire selvstændige led i en fortsat fortolkningsproces, hvor de fire i øvrigt anonyme forfattere giver hver deres faktisk overraskende forskellige bud på Jesus’ historiske betydning for troen. De senere evangelier bygger altså oven på det eller de tidligere (jf. Lukasevangeliet kapitel 1 vers 1, hvor forfatteren taler om ligefrem mange forgængere).

Evangelierne er teologi
Evangelierne er altså ikke historieskrivning, men teologi. Og denne teologi udfolder deres forfattere i øvrigt delvis i forlængelse af den teologiske tænkning i Paulus’ breve, der for de autentiske breves vedkommende er fra begyndelsen af 50’erne og udgør den ældste del af Det Nye Testamente. Det tidligste evangelium, Markusevangeliet, er således først fra tiden kort efter år 70, og for Matthæusevangeliets vedkommende er vi henne engang i 80’erne. Og ikke mindst for denne evangelieforfatter, der især henvendte sig til Kristus-troende jøder, var det afgørende at få fremhævet, at det, der var sket med og omkring Jesus, var i fuld overensstemmelse med jødedommens hellige skrifter, ganske vist læst og fortolket netop i lyset af Kristus-troen. Således er der i alle fire evangelier, som det ikke mindst tydeligt fremgår af Johannesevangeliet, tale om en højst kreativ omgang med foreliggende overleveringer, for Matthæusevangeliets vedkommende altså fortrinsvis Markusevangeliet.  

To forskellige tolkningsfællesskaber
Det er tydeligt, at forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente alle betragtede det, vi kalder Det Gamle Testamente, som Guds egen tale. De anså desuden Kristus-troen for at være udtryk for den sande jødedom, hvorfor de ikke kunne give slip på jødedommens hellige skrifter. Men vi må i dag indse, at kristendom er en anden religion end den jødedom, som jo så heller ikke forsvandt, men fik sin fortsatte historie ved siden af kirke og kristendom. Derfor må vi her tale om to forskellige tolkningsfællesskaber, som ganske vist delvis deler helligskrift, men ikke Kristus-tro.

Med venlig hilsen
Mogens Müller

Mogens Müller er dr.theol. og professor emeritus i Det Nye Testamente ved Københavns Universitet. Se hans andre brevkassesvar

Svar fra Hans-Ole Bækgaard

Kære Niels Erik

Bibellæsning kan give ”fast føde” til ens barnetro
Tak for dit spørgsmål. Først vil jeg gerne udtrykke min glæde over, at du er blevet en flittig bibellæser i de seneste år. Jeg håber, at du oplever en berigelse ved at komme rundt i Bibelens bøger og opdage mere i de bibelske beretninger.

I det lys er det også godt at erfare, at du reflekterer over, hvad du læser, sådan som dit spørgsmål udtrykker. Bibellæsning kan nemlig være med til at give ”fast føde” til ens barnetro. Det kan gøre troen på Kristus som verdens frelser så at sige mere robust, og det kan være med til at åbne ens øjne og hjerte for, hvem Gud er, og hvad han har gjort for os, og om det liv, som Jesus Kristus har kaldet os til at efterfølge ham i.

Kirkefaderen Augustin
Kirkefaderen August (år 354-430) har i sin bog Om Ånden og Bogstavet formuleret en sætning, som er blevet en meget kendt teologisk talemåde om sammenhængen mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente: ”Det Nye Testamente ligger skjult i Det Gamle Testamente, og Det Gamle Testamente er åbenbaret i Det Nye Testamente”.

Jesus' disciple kendte ikke på forhånd til en to do-liste
Da Jesus begyndte sit treårige jordiske virke omkring år 30 – fra sin dåb til sin korsdød og opstandelse – kendte hans disciple ikke til en to do-liste på deres vandring med rabbi Jesus. I Johannesevangeliet kapitel 2 vers 22 står der: Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt. Det rammer meget præcist, hvordan jeg tror, at de har oplevet det. De tolv apostle var alle mere eller mindre godt hjemme i de gammeltestamentlige skrifter. De kendte uden tvivl til en række af de løfter og udsagn, som var knyttet til den kommende Messias. Under deres vandring med Jesus går noget mere og mere op for dem, men det har et skjult skær over sig – også selvom Jesus forsøger at forklare det (f.eks. Matthæusevangeliet kapitel 13 vers 10-17).

Da apostlene (og evangelisterne) i årtierne efter Jesus' himmelfart gav sig til at nedskrive, hvad vi i dag har fået overleveret som Det Nye Testamente – og i denne forbindelse beskrivelserne i evangelierne – er der en række forhold, som kommer til at stå i et klart lys, jf. Augustin-sætningen. Udover hvad Jesus selv har nævnt som en opfyldelse af konkrete profetier m.m. fra Det Gamle Testamente. Jeg tror også, at Jesus’ helt særlige gennemgang af de gammeltestamentlige skrifter for disciplene i tiden mellem hans opstandelse og himmelfart har givet dem en unik forståelse, som gengives i evangelierne. Vi hører i Lukasevangeliet kapitel 24 vers 44-45, at Jesus sagde til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne.

Jesus kendte til profetierne og deres opfyldelse
I kraft af sin evige guddommelighed har Jesus som sandt menneske og sand Gud kendt til profetierne og deres opfyldelse. Men det har disciplene som sagt ikke på samme vis. Det går gradvist op for dem. På denne baggrund kan vi netop møde i begyndelsen af Matthæusevangeliet allerede i de første to kapitler, at der flere gange er nævnt ”da opfyldtes…” og lignende (Matthæusevangeliet kapitel 1 vers 22 og kapitel 2 vers 5.15.17.23). 

Så jeg mener ikke, at der skal findes en anden formulering, men at det handler om at kende til forståelse bag dette. Om det kommer til at lyde lidt anderledes i den kommende bibeloversættelse, ved jeg ikke. Sidst på året kommer en prøveoversættelse af Matthæusevangeliet, og da vil jeg selv være opmærksom på det. Men forhåbentligt vil selve sagen, sådan som jeg har redegjort for det her, stadig tydeligt fremgå i oversættelsen.

Jeg håber, at dette har været med til at give større klarhed.

Venlig hilsen
Hans-Ole Bækgaard

Hans-Ole Bækgaard er uddannet teolog. Han er præst og formand for Indre Mission. Læs hans andre brevkassesvar her. 

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.