20.05.2026 Nanna Endahl Jørgensen
Helgenen, der ikke følte sig hellig
Ansgar er kendt som Nordens apostel. Men i arbejdet med en ny oversættelse af Ansgars liv har sognepræst Torben Bramming især fået øje på en mand, der var drevet af sit kald – og plaget af bevidstheden om sine egne svagheder
Ansgar var omkring fem år gammel, da han mistede sin mor. Kort efter blev han sendt i klosteret Corbie i det nuværende Frankrig. Ifølge Ansgars liv fik han allerede som barn sin første vision: Han så sin mor gå sammen med Jomfru Maria.
For sognepræst Torben Bramming er scenen ikke bare from pynt i en gammel helgenfortælling. Den siger noget om, hvem Ansgar var.
“Hvis man læser det psykologisk, er den første vision, hvor han ser sin mor sammen med Jomfru Maria, en trøstende ting. En god drøm fra en dreng, der mangler sin mor,” siger Torben Bramming.
Torben Bramming er sognepræst ved Ribe Domkirke og har nyoversat Ansgars liv fra latin. Teksten er skrevet omkring år 865 af munken Rimbert, der fulgte Ansgar tæt gennem mange år. Nu udkommer teksten på Bibelselskabets Forlag i anledning af 1200-året for Ansgars ankomst til Danmark og gør en af de tidligste kilder til kristendommens første tid i Norden tilgængelig på dansk i et sprog, Torben Bramming har ønsket skulle kunne læses uden latinske sætningslabyrinter.
Ansgar er siden blevet kendt som Nordens apostel – missionæren, der bragte kristendommen til Danmark. Men ifølge Torben Bramming står der et mere sammensat menneske bag betegnelsen.
“Han var et menneske, der var kaldet til noget bestemt,” siger Torben Bramming.
Klosterlivet satte sig tidligt i Ansgar. Døgnets rytme var bøn, salmer, disciplin, læsning og askese. Her blev han formet af Bibelens fortællinger og af helgeners eksempler. I Rimberts fremstilling er det især Ansgars visioner, der driver ham frem. Han oplever et kald til at drage ud blandt hedningene.
Men Torben Bramming læser ikke Ansgar som en mand uden indre modstand. Tværtimod hæfter Torben Bramming sig ved, hvor stærk hans syndsbevidsthed var.
“Han kæmper rigtig mange indre kampe i sit liv,” siger Torben Bramming.
Det handler blandt andet om forfængelighed. Ansgar fastede, bad og levede asketisk. Men netop når det lykkedes ham at leve op til idealerne, opstod ifølge Torben Bramming en ny fristelse: at ophøje sig selv.
“Prøver du at blive god hele tiden og leve efter et ideal, så vil du også se, hvor selvisk du er,” siger Torben Bramming.
Rimbert beundrer Ansgar voldsomt. Han skildrer ham som en hellig mand, en forbilledlig biskop og en mand med usædvanlig udholdenhed. Men Ansgar selv synes ifølge Torben Bramming ikke at have set sådan på sig selv.
“Det er en helgenbiografi, men Ansgar så ikke sig selv som helgen,” siger Torben Bramming. “Hvis man læser ham som en mand, der bare var god som dagen er lang, forstår man ikke rigtig bogen. Sådan nogle mennesker findes ikke.”
Et sted i fortællingen spekulerer Rimbert over, hvorfor Ansgar aldrig fik den martyrdød, han havde håbet på. Forklaringen bliver, at ydmygheden skulle bevares.
“Ydmyghed er alle dyders vogter,” siger Torben Bramming og fremhæver netop den sætning som central for forståelsen af Ansgar.
Manden, der gik ind i vikingernes verden med et andet menneskesyn
Da Ansgar kom nordpå, trådte han ifølge Torben Bramming ind i en verden, der var radikalt anderledes end den, klosteret havde formet ham i. Torben Bramming beskriver det førkristne Norden som et samfund, hvor ære, styrke og magt fyldte langt mere end omsorgen for de svage.
Det var en verden med slaveri, offerkultur og mange guder. En verden, hvor svaghed blev ringeagtet, og hvor fattige, gamle og børn ikke havde den samme beskyttelse, som kirken senere kom til at give de udsatte.
Ansgar kom med noget andet. Han oprettede skoler, hjalp fattige, købte slaver fri og forsøgte at opbygge små kristne fællesskaber. Torben Bramming peger blandt andet på fortællingen om Ansgar, der frikøber en dreng fra slaveri og fører ham tilbage til hans mor. Da Ansgar ser morens glædestårer, græder han selv.
I Rimberts fortælling er missionen ikke en hurtig succes. Ansgar overfaldes af vikinger, mister alt og må begynde forfra. Da Hamborg ødelægges, går mange års arbejde tabt.
Alligevel fortsætter han. Torben Bramming peger på Ansgar som en mand, der også i pressede situationer bliver ved. Efter overfald og nederlag søger han videre, også mod konger og folk, der kunne være farlige for ham.
Ifølge Torben Bramming er det væsentligt, fordi kristendommens vej ind i Danmark ikke kun kan forstås som noget, der senere blev besluttet oppefra af kongemagten.
“Kristendommen er ikke kommet ovenfra. Den er kommet nedefra,” siger Torben Bramming. “Man kan ikke gøre folk kristne, medmindre det er noget, de tager ind i hjertet. Det vidste de kristne missionærer.”
Ud af det kronologiske snobberi
I arbejdet med oversættelsen har Torben Bramming valgt at lade visionerne stå tydeligt frem. Ikke fordi de er lette at forstå for moderne læsere, men fordi de ifølge Torben Bramming er afgørende for at forstå Ansgars liv.
“Han blev ikke kaldet af kejseren eller sin overordnede. Han blev kaldet af Kristus,” siger Torben Bramming.
Derfor mener Torben Bramming heller ikke, at visionerne bare kan læses som billeder på Ansgars indre liv. I Ansgars verden bad man, fordi man ventede svar. Man søgte vejledning, fordi man regnede med, at Gud kunne give den.
Hvis man kun læser Ansgar som et psykologisk eller historisk kuriosum, går man ifølge Torben Bramming glip af det, der faktisk drev ham: kaldet, bønnen, visionerne og den Gud, Ansgar mente sig forpligtet på.
Det er her, Torben Brammings advarsel mod “kronologisk snobberi” hører hjemme. Ikke som et forsvar for at overtage fortidens verden ukritisk, men som en påmindelse om, at man kan læse forbi teksten, hvis man på forhånd gør fortidens tro til noget primitivt.
“Det der med: ‘Det kan du ikke mene, du lever da i 2026.’ Det er kronologisk snobberi,” siger Torben Bramming.
For Torben Bramming er Ansgars fremmedhed en del af pointen. Han bad, fordi han ventede svar. Han så ikke sig selv som færdig eller god, men som et menneske i kamp. Og han forstod ikke sit kald som et projekt, han selv havde fundet på.
Affejer man det på forhånd som psykologi, fromhed eller gammeldags tankegang, mister man noget af alvoren i Rimberts fortælling.
“Det forhindrer egentlig en i at tænke,” siger Torben Bramming.
Om "Ansgars liv"
Ansgars liv udkommer i ny dansk oversættelse af Torben Bramming, sognepræst ved Ribe Domkirke, cand. theol. med bifag i latin samt forfatter til en række historiske bøger. Værket er oversat fra latin for første gang siden 1855. Dermed er en af de vigtigste kilder til Danmarks tidlige kristendom nu igen tilgængelig for alle med interesse for Danmark, vikingetiden og vores kulturelle rødder
Ansgars liv
| Forfatter: | Rimbert |
|---|---|
| Illustrator: | Claus Muldstrup |
| Sidetal: | 160 sider |
| Forlag: | Bibelselskabets Forlag |
| Varenummer: | 978-87-7232-328-2 |
|---|---|
| Mål: | 17 x 24 cm. |
