Hvilket bibelvers bærer dig i din tjeneste, og hvorfor netop dette?

“Det bibelsted, jeg vender tilbage til, er fra Johannesevangeliet kapitel 15, vers 12-13, hvor Jesus siger: ‘Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.  Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.’

Det er jo et kendt sted, som bliver brugt i mange sammenhænge, men som feltpræst oplever jeg, at det får en helt særlig tyngde. For der er næsten ingen steder, hvor det bliver mere konkret end i Forsvaret.

Det, Jesus siger, kan ellers godt lyde som et ideal. Men blandt soldater ser jeg, hvordan det faktisk bliver levet ud. Her handler tjenesten i sidste ende om noget meget alvorligt. Det kan handle om liv og død, og det giver ordene en virkelighed, som man ikke møder på samme måde andre steder.

For mig er det også en måde at forstå forholdet mellem det at være soldat og det at være kristen. For når man er soldat, er det ikke kun spænding og oplevelser. Det er også en tjeneste for andre mennesker. Og i det perspektiv kan det ses som en kærlighedsgerning.”

Hvordan bruger du verset i praksis – i samtaler, ritualer eller prædikener?

“Som feltpræst er noget af det vigtigste, vi gør, at holde gudstjenester, når vi er udsendt. Vi følger tekstrækken, ligesom man gør hjemme, men rammerne er anderledes. Man må skære ind til det væsentlige: evangelielæsning, prædiken, nogle salmer og trosbekendelsen.

Når jeg prædiker, lægger jeg ofte mærke til, om der i teksten er noget, der handler om at tjene hinanden. For det træder meget tydeligt frem i den sammenhæng, soldaterne står i. De lever under nogle vilkår, hvor man ikke bare kan vælge frit, og hvor man er afhængig af hinanden på en anden måde end i hverdagen derhjemme.

Derfor bliver det også et naturligt samtaleemne. Nogle spørger helt konkret: Hvad siger Bibelen om det at være soldat? Eller om det at tage et andet menneskes liv?

Der siger jeg jo, at det er en synd at slå ihjel. Men det er ikke en synd at være soldat. For verden er ikke fuldkommen, og det er en del af den virkelighed, soldaterne står i. De bærer en konsekvens på vegne af os alle sammen, for at vi kan leve i et frit samfund.

Samtidig er det vigtigt for mig, at det ikke bare bliver mine egne pointer. Jeg er meget optaget af, at det er Bibelen selv, der sætter dagsordenen. Trosbekendelsen er rammen, og evangeliet taler ind i den. Så det ikke bare bliver mine yndlingstemaer, men det, Gud faktisk siger til os.”

Er der konkrete situationer, hvor verset har gjort en forskel?

“Jeg tænker især på en flagdag i Letland, hvor jeg havde mulighed for at sige nogle ord til alle de udsendte soldater. Det var en parade med flere hundrede deltagere, også fra andre NATO-lande, og det er jo en særlig situation.

Her valgte jeg at tage udgangspunkt i netop det vers fra Johannesevangeliet. For jeg oplever, at det er i den sammenhæng, det bliver allermest virkeligt.

Jeg sagde til dem, at det, de gør, kan forstås som en tjeneste i kærlighed. At det ikke bare handler om opgaver og pligt, men om at stille sig til rådighed for andre mennesker – i sidste ende også med livet som indsats.

Det gjorde indtryk. Der var flere, der kom hen bagefter. Nogle kunne genkende teksten og satte ord på, at det gav mening i deres situation. Andre havde ikke hørt den før, men ville gerne have den med sig.

Det var første gang, jeg stod i en situation, hvor jeg så tydeligt kunne vælge ét sted fra Bibelen og tale ind i den virkelighed, vi stod i. Og der oplevede jeg virkelig, at teksten ramte noget centralt i deres tjeneste.”

Er der steder i Bibelen, hvor du støder dig på ord eller vendinger?

“Jeg oplever ikke, at der er noget, jeg direkte støder mig på. Der er selvfølgelig meget i Bibelen, man kan blive udfordret af, og der er også ting, man ikke forstår.

Men for mig handler det om, hvordan man læser Bibelen. Jeg mener, at man må læse den i lyset af trosbekendelsen. Den Kristus, vi bekender os til, er også den, vi møder i Bibelen. Og det betyder, at vi ikke bare kan plukke enkelte udsagn ud og lægge vores egne holdninger ned over dem.

Samtidig er det vigtigt ikke kun at holde sig til det, man synes er nemt. Hvis Gud skal tale til os, må vi også lade de svære tekster få plads. Livet er jo heller ikke altid enkelt, og det skal Bibelen have lov til at afspejle.

Derfor prøver jeg også at holde mig til tekstrækken og lade den sætte dagsordenen. Det er ikke kun det, jeg selv synes er relevant, der skal frem, men det, der faktisk står.”

Hvis du skulle give én bibeltekst videre til dem, du møder, hvilken skulle det være?

“Så ville jeg give dem ordene fra Salmernes Bog kapitel 119, vers 105: ‘Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.’

Det er et meget enkelt vers, men jeg synes, det rummer noget vigtigt. Det siger ikke præcis, hvor vi skal hen, men det siger, at der er et lys, som viser vej.

Og det passer godt til den virkelighed, mange soldater står i – og i virkeligheden også os andre. Vi ved ikke altid, hvad morgendagen bringer. Livet er uforudsigeligt.

Det, verset giver, er en tillid til, at Gud taler, også når vi ikke ved hvordan. At der er noget, der kan lede os, selv når vi ikke kan se hele vejen.

Det er også et vers, jeg selv har fået med mig. Min morfar, som også var præst, gav det altid til sine konfirmander. Han mente ikke, han kunne finde et bedre. Og det kan jeg egentlig godt forstå.”