19.02.2026 Nanna Endahl Jørgensen
Fra udstødt konvertit til kirkeleder
Som dreng oplevede Pastor Jon vold og svigt i hjemmet. Som ung blev han udstødt for sin tro. I dag leder han både en menighed og Bibelselskabet i Tadsjikistan – i et land, hvor kristne lever i skyggen af flertallet.
Da Pastor Jon, som i denne artikel er anonymiseret af hensyn til hans sikkerhed, var 14 år, blev han for første gang inviteret med til en kristen sommerlejr. Han sagde ja, mest af nysgerrighed, men forstod hurtigt, at det, han hørte, ikke var tilladt for en dreng som ham. Han var født som muslim, og kristendommen var for de andre – for de slaviske og europæiske folk.
På sommerlejren hørte han et skriftord fra en af lederne, der ændrede alt. Det var ordene fra Esajas’ Bog: Glemmer en kvinde sit barn, svigter hun det barn, hun selv har født? Selv om hun skulle glemme, glemmer jeg dig ikke.
”I islam kan Gud ikke være far,” fortæller han. ”Men her hørte jeg om en Gud, der elsker som en far. Det var første gang, jeg tænkte, at Gud kunne kende mig personligt.”
To år senere blev han døbt. Hans familie reagerede voldsomt. Der blev råbt, slået og truet. En onkel låste ham inde, og da han flygtede, blev han erklæret død for familien. Hans mor nægtede at have noget med kristendommen at gøre, men lod ham alligevel blive boende. En nat kom hun grædende ind til ham. Hun havde set Jesus i en drøm.
”Det ændrede alt,” siger Pastor Jon stille. ”Hun begyndte at læse Bibelen, og fra den dag kunne jeg komme frit i kirke.”
Et kristent mindretal
Tadsjikistan, som ligger i Centralasien, er et muslimsk land. 98 procent af befolkningen er muslimer, og de få kristne udgør en ubetydelig minoritet. De fleste tilhører den russisk-ortodokse kirke, mens protestanter kun udgør en meget lille del af befolkningen.
”Hvis du har slavisk eller europæisk baggrund, spørger ingen, hvilken tro du har,” siger Pastor Jon. ”Men hvis du er tadsjiker og kristen, bliver du set som en forræder. I byerne kan du leve mere anonymt. På landet bliver du hurtigt udstødt – og nogle bliver også udsat for fysisk vold.”
Pastor Jon beskriver et samfund, hvor klan, familie og lokalsamfund hænger tæt sammen, og hvor tro ikke opfattes som et individuelt valg.
”Når én konverterer, føler hele familien sig vanæret,” siger han. ”Ofte bruger de vold for at få den person til at ændre mening.”
Som præst i hovedstaden Dushanbe møder han mange unge kristne, der lever under pres. Nogle går i kirke i hemmelighed. Andre bliver hånet på sociale medier.
”Det er ikke livsfarligt, men det slider,” siger han.
Bibler og brød
Som generalsekretær for Bibelselskabet i Tadsjikistan arbejder Pastor Jon med at støtte kirkerne og gøre Bibelen tilgængelig på tadsjikisk. Det er et langsomt og risikabelt arbejde. Alle religiøse materialer skal godkendes af staten, og import af bibler kræver særlig tilladelse.
”Sidste gang vi havde mulighed for at trykke bibler, var i 2020,” fortæller han. ”Vi trykte 6.500 eksemplarer, men fik kun tilladelse til at importere 1.000. Resten måtte vi tage ind på egen risiko.”
For Pastor Jon er det afgørende, at de små menigheder ikke mister modet.
”Bibelen er grundlaget for alt – for tro, bøn, undervisning og håb,” siger han.
Et af Bibelselskabets mest succesfulde initiativer kaldes Bread of Life. Her samarbejder lokale kirker med myndigheder om at hjælpe familier i nød – næsten alle muslimer.
”Kirkerne får en liste fra det lokale råd over enlige mødre, ældre og fattige familier,” forklarer han. ”De besøger dem med pakker med mel, ris, olie og sukker – og en bibel.”
Han understreger, at det ikke handler om at omvende nogen.
”Vi siger bare: vi er kristne, og vi vil gerne hjælpe, fordi Gud har lært os at elske mennesker. Det har ændret noget. Mange muslimer ser nu, at kirken gør noget godt for samfundet.”
Et liv under pres Efter ti år i spidsen for Bibelselskabet har Pastor Jon besluttet at træde tilbage. Han vil fortsætte som præst, men ansvaret for organisationen har tæret.
”Det er et ensomt arbejde,” siger han. ”Som leder står du midt mellem myndighederne og kirkerne. Du skal hele tiden forhandle, forklare, forsvare. Og du ved aldrig, hvem der lytter.”
Han har tidligere været ramt af depression og taler åbent om udbrændthed.
”Jeg måtte lære, at jeg også er menneske,” siger han. ”Men troen holder mig oppe. Jeg ved, at Gud ikke har forladt os.”
Pastor Jon ser håb i de små forandringer – i samarbejdet med lokale myndigheder, i unge, der tør vise deres tro, i familier, der for første gang får en bibel på deres eget sprog.
”Jeg var engang alene,” siger han. ”Men nu ser jeg, at Gud stadig arbejder her. Selv gennem lukkede døre.”
Af sikkerhedshensyn er Pastor Jons rigtige navn ændret.
VIL DU VÆRE MED TIL AT STØTTE KRISTNE UNDER PRES?
Du kan give en gave på MobilePay 62903 eller på kontonummer 3001 9000488, mrk. 'forfulgte kristne'. Tak for din støtte!
