Kære Bibelselskab

Jeg vil gerne spørge om, hvorledes Det Gamle Testamente forholder sig til dyr. Er dyr “Gud værdige”? Er de “blot skabt til nytte for menneskene”? 

Kærlig hilsen fra
Kirsten

------------------------------------------

Kære Kirsten

Tak for dit spørgsmål, som giver mig lejlighed til at fremhæve en teologisk pointe i Det Gamle Testamente, som jeg er særligt optaget af, nemlig at verden er Guds skaberværk.

Når du spørger, om dyr er ”Gud værdige” forstår jeg det sådan, at du leder efter det samme værdighedsprincip, som i Det Gamle Testamente, i jødedommen og i kristendommen gælder mennesker. Ethvert menneske har værdighed, fordi det er skabt i Guds billede. Det er dyrene ikke, og derfor kan man næppe tale om værdighed på dén måde. 

Men det er ikke det samme som, at dyrene er uden værdi for Gud. Tværtimod fremgår det meget tydeligt af første skabelsesberetning, at alting er skabt med et formål. Efter hvert skaberværk, som der fortælles om i Første Mosebog kapitel 1, står der, at Gud så, at det var godt. Det betyder så meget som, at Gud anerkender, at skaberværket har værdi som et led i verden.

Imidlertid sker der noget, da Gud begynder at skabe dyr. Da han på den femte dag har skabt fugle og fisk giver han dem sin velsignelse. Som det hedder i den nudanske oversættelse af Bibelen, Bibelen 2020: 

”Gud formede de store havdyr, alle slags levende væsener i vandet og alle slags fugle, og han syntes godt om det. Gud velsignede dem og sagde: ”Formér jer og bliv så mange, at vandet i havet og himlen over os bliver fyldt med liv.” 
(Første Mosebog kapitel 1 vers 21, Bibelen 2020)

Den sjette dag skaber Gud først krybdyr og pattedyr og udtrykker sin glæde og tilfredshed med dem (Første Mosebog 1 kapitel 24-25), så skaber han til sidst menneskene, så de ligner ham og er hans udtrykte billede. Menneskenes opgave er at tage sig af skaberværket. I 1992-oversættelsen står der, at mennesker skal underlægge sig jorden og herske over den. Den oversættelse har været brugt gennem tiderne og har medført megen misforståelse, og derfor er det helt berettiget, at Bibelen 2020 oversætter:

Gud sagde til sig selv: ”Lad os nu forme mennesket. Det skal ligne os, så det kan tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og dyrene på jorden.” 
(Første Mosebog kapitel 1 vers 26, Bibelen 2020)

Så velsigner han dem, så de kan få så mange børn, at de kan ”fylde hele jorden” og ”tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og alle dyrene på jorden,” og han giver planterne til dyr og mennesker som mad. Fra begyndelsen i Første Mosebog er mennesker altså bestemt til at tage sig af dyrene og i øvrigt være vegetarer. Først i Første Mosebog kapitel 9 giver Gud tilladelse til at spise kød. Det hænger sammen med, at der også skal ofres taknemmelighedsofre til Gud selv (Første Mosebog kapitel 9 vers 1-4).

Der er altså forskel på mennesker og dyr i Første Mosebog. Det gælder også i den anden skabelsesberetning i kapitel 2, hvor Gud først skaber naturen som en have, Edens have. Så skaber han af havens jord mennesket, som skal være gartner i Guds have. Og så – fordi det ikke er godt for mennesket at være alene – én der kan stå ved hans side. I første omgang er det – igen af jord – alle de vilde dyr og fuglene, som mennesket skal give navn. Men, som det hedder: ”ingen af dem passede til mennesket.” Derfor skaber han af menneskets ribben en kvinde, som han tager med hen til mennesket. Mennesket udbryder:

”Denne gang er knoglerne som mine egne,
kødet er som mit eget kød.
Hun er taget ud af mig.
Hun passer til mig.
Hun må være kvinde.”
(Første Mosebog kapitel 2 vers 23, Bibelen 2020)

Atter ser vi, at der er forskel på mennesker og dyr. Det afspejler det forhold, som er i den almindelige hverdag. Men samtidig indgyder de to fortællinger respekt for dyrene som en velsignet del af Guds skaberværk, der opfylder deres plads på samme måde som menneskene opfylder deres.

Også andre steder i Det Gamle Testamente kan vi se, hvordan Gud tager sig af dyrene. Et af de allersmukkeste steder er i Salme 104, der fortæller, hvor víst Gud har indrettet verden:

”Du lader kilder springe i dalene,
de løber mellem bjergene,
de giver vand til de vilde dyr,
de vilde æsler får slukket deres tørst.
Fuglene bygger rede ved bredden
og kvidrer fra træernes top.
Du vander bjergene fra din himmelsal,
du fylder jorden med frugt.
Græsset spirer frem til kvæger,
og planter vokser op til menneskene,
de får brød fra jorden
og vin, der glæder hjertet.
Deres ansigt skinner af den gode olie,
brødet giver nye kræfter.”
(Salmernes Bog kapitel 104 vers 10-15, Bibelen 2020)

Så jeg tror roligt, jeg kan svare, at planter, dyr og mennesker alle har deres værdi i Guds øjne, men mennesker har et særligt ansvar, fordi vi er skabt i Guds billede.

Med venlig hilsen
Else K. Holt 

Else Holt er ph.d. i teologi og tidligere lektor med speciale i Det Gamle Testamente. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål om Bibelen? Skriv til spoerg@bibelselskabet.dk