31.05.2017 Anna Sofie Casse
"Musikken er en hjertesag i reformationen"
Luther kaldte musikken for "teologiens søster". Biskop Marianne Christiansen fortæller her om, hvorfor musikken spillede sådan en stor rolle for Luther
Fra den 2.-4. juni fejrer Haderslev Stift og Domsogn samt Haderslev Kommune reformationen med et stort folkemøde. På programmet er der masser af musik, sang, foredrag, historier og debat. Festlighederne kulminerer pinsedag med reformationsårets officielle åbningsgudstjeneste i Haderslev Domkirke.
Bibelselskabet har spurgt biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen om, hvad der er vigtigt at fejre ved reformationen og hvorfor musikken spiller en så stor rolle:
Ved reformationsfejringen i Haderslev er der mange musikalske indslag. Hvordan spiller musik og reformation sammen?
”Musikken er en hjertesag i reformationen. For Luther var musikken teologiens søster og uundværlig til forkyndelse af evangeliet. Den lutherske reformation bliver – i modsætning til for eksempel den calvinske reformation – præget at en stor åbenhed ikke kun for sang , men også for instrumental musik. Derfor får vi den nordeuropæiske vægtlægning på orgler og musikalsk skønhed i gudstjenesten.”
Hvad i reformationen er vigtigt at fejre?
”Det er vigtigt at fejre genopdagelsen af, at alting er givet os, endnu før vi selv kan præstere noget som helst. Det er vigtigt at fejre genopdagelsen af, at vi er frie til at elske og hjælpe medmennesket, ikke for selv at blive gode, men for medmenneskets egen skyld. Det er også vigtigt at fejre lettelsen over, at vi aldrig bliver perfekte, men er frie til at leve glade med vores mangelfuldhed og gøre det så godt vi kan.”
Har du fået øje på noget nyt ved reformationen, som du ikke var opmærksom på før jubilæumsåret?
”Ja! Hvor meget i reformationen, der var kontinuitet mere end brud – for eksempel kritikken af afladshandelen og kirkens hierarki, et større fokus på bibellæsning, menighedssang i gudstjenesten og prædiken på modersmålet. Alt det var Luther slet ikke ene om; ellers var reformationsbevægelsen sikkert heller ikke blevet så bred, som den blev. Jeg er også blevet mere opmærksom på betydningen af at forstå sit liv og sit arbejde som et kald – at vi i alle former for arbejde og opgaver lever i kaldet til at tjene Gud og medmenneske. Min opmærksomhed er også blevet rettet mod den helt besynderlige udlægning, som to-regimente-læren (tanken om, at Gud regerer verden gennem på den ene side, det verdslige regimente, politik og magt, og på den anden side det åndelige regimente, kirken og forkyndelsen) har fået i Danmark i de senere år, hvor man kan få det indtryk, at politik og religion ikke må have noget at sige hinanden. Det er godt at blive mindet om, at sådan er det ikke blevet forstået af Luther, i historien og i resten af verden. Og så naturligvis det sørgelige faktum, som vi aldrig må glemme: Hvad Luthers sene og hadefulde skrifter om jøderne fik af forfærdelige konsekvenser.”
Fordyb dig i Bibelselskabets nye digitale danmarkskort, der giver et overblik over den danske reformation.