Marianne Christiansen: Bibelen er et tilsagn om glæde

En russisk kvinde havde i sin tid oplevet Anden Verdenskrigs rædsler på egen krop og havde derfor ikke mælet et eneste ord siden krigens afslutning.

Da den stumme kvinde døde, fik Marianne Christiansen hendes bibel at se. Biskoppen slog op i Bibelen og kunne fornemme, hvor flittigt den var blevet brugt.

Den russiske kvinde havde understreget alle Bibelens klagesalmer og de salmer, som på forfærdeligste vis taler om lidelse og hævn.

Marianne Christiansen oplevede det, som om kvinden havde fundet de ord i Bibelen, hun ikke længere selv havde. Hun, der ikke havde talt i 50 år, havde i Bibelen fået et sprog.

Marianne Christiansen er biskop over Haderslev Stift og har været det siden 2013. Tidligere har hun blandt andet været højskoleforstander, underviser på Pastoralseminariet, provst og sognepræst.

Men hvad betyder Bibelen for biskoppen?

"Det er de ord, som jeg lever i en stadig samtale med. Også som fortælling er bibelhistorien levende for mig, fordi mennesker gennem tiden har levet med i fortællingerne og lige som jeg spejlet sig i dem. Og som præst har jeg fået den gave hele tiden at skulle forholde mig til Bibelen som tekst, ord og udlægninger," siger Marianne Christiansen.

Et tilsagn om glæde

Spørger man Marianne Christiansen, hvilke tekster i Bibelen hun holder mest af, er et af yndlingsstederne Filipperbrevets kapitel 4, vers 4-6:

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.

"Det er en direkte opfordring til at leve i evangeliets glæde, samtidig med at det går ind og adresserer den bekymring, vi altid har. Vi bliver henvist til Guds fred, som overgår al forstand, og som bevarer hjertet, når vi ikke selv kan," siger Marianne Christiansen og betoner, at Bibelen for hende er et tilsagn:

"Tilsagnet er ikke kun et spejl, men noget, der taler til mig, og som i det øjeblik bliver til Guds ord, der kalder trøst frem."

Bibelbilleder i salmerne

Bibelens billeder og tekster lever også i salmerne, som Marianne Christiansen har med sig som en grundtone i tilværelsen.

Og salmerne kan det samme som bibelteksterne - de er til trøst, forløsning og forsoning, mener biskoppen, der peger på salmen Som fisk i hav og fugl i luft, hvor man i fjerde vers synger:

Ja, stod vi for Det Røde Hav

en aftenstund med sorgen,

vi med det lys, os Herren gav,

dog vist fandt vej i morgen,

så gik vi over uden bro

på havets bund med tørre sko

og klare lovsangtoner.

Her synger man bibelhistorien om israelitterne, der står ved Det Røde Hav. Men salmen bliver også nærværende for os i dag, mener Marianne Christiansen:

"Når vi i salmen synger VI, så ved vi, at den også handler om, hvilken fortvivlelse det hele kan være, når man lægger sig til at sove om aftenen. Fortællingen om israelitterne bliver vores håb om, at vi fandt nok vej i morgen med det lys, Gud os gav."

En stadig samtale

Men er der steder i Bibelen, som biskoppen har svært ved at forstå eller forlige sig med?

"Ork ja, masser, masser, masser. Der er mange af de gammeltestamentlige historier, hvor folk voldtager, parterer og river hovedet af hinanden, som jeg slet ikke forstår," siger Marianne Christiansen og vender tilbage til den stumme, russiske kvinde, som havde fundet sit sprog i Bibelen:

"De tekster kan jeg ikke forlige mig med nu, men måske vil de en dag give mig sproget til det, jeg ikke forstår."