Mindst 10.000 kristne er døde på grund af voldelige overgreb i 2020. Mindst 70.000 kristne oplevede bortførelser, voldtægter, tvangsægteskaber, frihedsberøvelse og manglende borgerrettigheder. Oveni skal lægges mørketal fra lande, hvor der savnes klar dokumentation.

Tallene fortæller ikke om de enkelte skæbner. Men de siger noget om alvoren og omfanget af problemet.

”Menneskers tro er noget af det mest dyrebare – og derfor er enhver krænkelse af muligheden for at praktisere sin tro meget alvorlig,” fortæller tidligere folketingspolitiker og minister og nu præst, Mette Bock. Hun har været en del af Tænketanken for Forfulgte Kristne, siden den begyndte sit arbejde i 2019. Tænketankens opgave er at formidle viden om forfølgelse af religiøse mindretal, og de danske folketingspolitikere og regeringen er særlige målgrupper:

”Det er dem, der kan gøre noget ved det. Jeg ved fra min tid som politiker, hvor vigtigt det er, at man kan formidle valid data om et givent problem, og at den viden er tilvejebragt med metoder, der står respekt om. Derfor er det så vigtigt med de møder, vi holder med politikere, og det lobbyarbejde, der bliver udført,” fortæller Mette Bock.

Der ligger omfattende analyser bag kortlægningen af problemets omfang. Datamaterialet kommer blandt andet fra årlige analyser fra det internationalt anerkendte Pew Research Center, der siden 2007 har gennemført årlige undersøgelser af religions- og trosfriheden i 198 lande.

Ud over at formidle analyserne er det tænketankens formål at anbefale konkrete handlemuligheder. Også her er dialogen med politikerne afgørende:

”De skal kende problemets omfang og mulige løsninger, når de mødes med udenlandske statsledere og beslutningstagere i de lande, hvor der er problemer med trosfrihed. Det har faktisk en enorm betydning, at statsledere gøres opmærksomme på, at vi ser, hvad der foregår, og at det kommer os ved. Det har jeg selv oplevet som politiker.”

Mette Bock fortæller, at der blandt danske politikere er en gradvist større erkendelse af problemets omfang på tværs af politiske skel. I 2017 åbnede Udenrigsministeriet ydermere en særlig enhed for Tros- og religionsfrihed med det erklærede formål at få trosfrihed på dagsordenen:

”Det helt overordnede mål med tænketankens arbejde er ikke at gøre lande kristne eller muslimske, men at der står en gensidig respekt omkring menneskers tro og trosfællesskaber, og at stater og lovgivning understøtter denne – eller i hvert fald ikke modarbejder den. Det, der synes at gå igen på tværs af problemlande, er en naiv forestilling om, at man kan tvinge mennesker til at tro noget bestemt. Det kan man ikke!”

Selv i lande, hvor der er dokumenteret forbedringer for religiøse mindretal, er der problemer. Særligt pressede er grupper, der både tilhører en etnisk minoritet og udgør et religiøst mindretal i denne etniske minoritet – som for eksempel palæstinensiske kristne.

Men fokus på forfølgelse af religiøse minoriteter handler ikke kun om religion. Forfølgelsen kan være en strømpil på andre problemer i lande, og ofte er de tæt sammenvævet med sociale, politiske og etniske brydninger. Den nye rapport peger på, at forfølgelsen af kristne ofte har baggrund i konflikter om begrænsede ressourcer og konflikter om loyalitet og suverænitet i forhold til statsmagten. Og lægges der oveni, at magthaverne gennem lovgivning udøver chikane og diskrimination af religiøse mindretal, er udsatheden dobbelt:

”Et helt oplagt, aktuelt eksempel er Afghanistan, hvor problemet er akut. Men derudover, som vi fortæller i rapporten, har Kina en kedelig topplacering, når det kommer til begrænsninger af religionsfriheden, efterfulgt af Malaysia, Egypten, Syrien og Rusland.”

Særligt i Nordafrika og Mellemøsten er antallet af kristne gået dramatisk tilbage. For 100 år siden udgjorde de kristne 20 procent af befolkningerne. I dag udgør de kristne mindre end 4 procent, og man anslår, at der er omkring 15 millioner kristne tilbage. For ti år siden var der over 1 million kristne i Irak. I dag er der under 300.000. Da Mette Bock var kirkeordfører, mødte hun ved flere lejligheder kirkeledere fra hele verden, hvor hun fik indsigt i denne udvikling. Da krigen i Syrien rasede, besøgte så vel kristne som muslimske ledere fra Syrien Christiansborg, og her oplevede hun, at der var et tæt samarbejde og en respekt trossamfundene imellem:

”Det er den samme erfaring, jeg gør mig nu som præst i folkekirken. Og jeg tror, det handler om, at man er fælles om den grundlæggende betydning, troen spiller i ens liv. Men desværre er man i de pågældende lande oppe mod stærke politiske kræfter – og samarbejdet kommer ofte til at gå under radaren. Men det gør en forskel i civilsamfundene. Og vi har alle en opgave i at hjælpe dem i det arbejde.”

Den nye rapport rummer en analyse af forfølgelsens omfang belyst med konkrete eksempler fra Kina, Pakistan, Qatar, Mellemøsten og Rusland. Med bidrag af bl.a. Jonas Adelin Jørgensen, Kathrine Lilleør, Bent Dahl Jensen og Birger Riis-Jørgensen.

Køb rapporten her