Marianne Jelved: Vi er alle politikere for Vorherre

Der kan siges meget om de ti bud, som Moses ifølge traditionen fik af Gud på Sinaj-bjerg, og det er der også blevet gennem historien. En vittighed lyder:

”Moses kommer ned til israelitterne med de ti bud og råber: ”Jeg har en god og en dårlig nyhed. Den gode nyhed er: Jeg fik ham forhandlet ned til ti. Den dårlige nyhed er: Hor er stadig med.”"

Det er en fordel at være god til at forhandle, når man har med lovgivning at gøre. Det ved kultur- og kirkeminister Marianne Jelved alt om. Siden 1987 har hun siddet i Folketinget for De Radikale, forhandlet til både højre og venstre i folketingssalen og fremsat lovforslag som økonomiminister, minister for nordisk samarbejde og nu som kultur- og kirkeminister.

At forhandle og træffe valg er, hvad det drejer sig om i politik. Men også i livet generelt, mener Marianne Jelved. Som hun siger: Vi er alle politikere for Vorherre.

Gennem de 25 år, Marianne Jelved har været med i dansk politik, har mangt og meget ændret sig. I den politiske debat er religion kommet til at fylde meget mere. Ikke mindst efter de såkaldte Muhammed-tegninger, der i 2005 blev bragt i Jyllands-Posten. Det drejede sig om en række satiriske tegninger af den muslimske profet, og offentliggørelsen medførte omfattende protester og handelsboykot af danske varer i Mellemøsten.

Tørklæder og dagmarkors

Efterfølgende var der flere politikere, der ønskede alle religioner ud af det offentlige rum. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gik foran og skrev i 2006 et debatindlæg i Politiken med overskriften: ”Hold religionen indendørs”.

Den holdning har Marianne Jelved aldrig forstået.

”Jeg synes ikke, at religion i det offentlige rum er et problem overhovedet. Vi har fået andre religioner i Danmark, og især islams tilstedeværelse er blevet mere markant. Men jeg synes ikke, det er et problem, at nogle kvinder går med tørklæde, og andre går med dagmarkors,” siger Marianne Jelved.

Dengang røg hun i verbal infight med Anders Fogh Rasmussen og kaldte ham en farlig mand. Ikke mindst efter at Anders Fogh Rasmussen anklagede store dele af dansk erhvervsliv, danske forfattere og medier for principløshed i Muhammed-sagen og tyede til et bibelcitat for at understrege sin pointe: For hans vedkommende var fårene blevet skilt fra bukkene, sagde han.

Lov uden bud

Nej, religion lader sig ikke sådan skille fra politik. 

Kristendommen har også sat sit præg på dansk lovgivning. Engang var de ti bud normen. De tidligste danske lovsamlinger, Jyske Lov fra 1241 og Danske Lov fra 1683, refererer til Bibelen, og Danske Lov er delvist bygget op over de ti bud. Hvad de færreste ved er, at dele af Danske Lov stadig indgår i dansk straffelovgivning.

Det mener Marianne Jelved godt, man kunne rydde op i. Hun understreger dog, at hun ikke er retsekspert og ikke ved, hvad det ville indebære.

”Jeg må bare sige, at jeg ikke identificerer mig med de ti bud som noget, der skal være gældende i en dansk retssal”, siger Marianne Jelved, der engang blev spurgt, hvilken bog hun ville tage med til en øde ø.

”Jeg sagde Bibelen, for det er en bog, du aldrig bliver færdig med. Men jeg ville gå forholdsvis hurtigt hen over de ti bud”.

Nuanceret verdenssyn

Det første bud lyder ”Jeg er din Gud. Du må ikke have andre guder”. Derefter følger ni bud, der indledes med ”du skal” eller ”du må ikke”. Eksempelvis lyder det: ”Du skal ære din far og din mor”, og ”Du må ikke bryde ægteskabet”. I tidligere oversættelser lød det: ”Du må ikke bedrive hor”.

I dag ville man sige, at disse bud er af moralsk karakter, mens andre af buddene stadig er en del af grundforståelsen i dansk straffelovgivning: Eksempelvis ”Du må ikke slå ihjel”, ”Du må ikke stjæle” og ”Du må ikke vidne falsk mod din næste”.

Marianne Jelved forbeholder sig retten til at tolke buddene ind i sin egen tid. For hende er de ti bud ikke en eviggyldig rettesnor, sådan som blandt andre reformatoren Martin Luther ville det med ”Den lille katekismus”, der udkom i 1529. 

Katekismen, der er en bog til undervisning i kristendom, indeholder de ti bud, trosbekendelsen, Fadervor og andre centrale elementer fra Bibelen og var gennem tre århundreder fast pensum for alle danske børn og unge.

”Vores verdenssyn er mere nuanceret i dag. Når jeg for eksempel læser buddet om, at man skal ære sin far og sin mor, tænker jeg, at ethvert forældrepar skal gøre sig fortjent til deres barns hengivenhed. Der er en gensidighed, der mangler i det bud. Jeg er selv et stort familiemenneske, men jeg ville aldrig kræve af mine børn, svigerbørn og deres familier, at de skulle ære mig. De vælger selv”, siger hun.

Jesus har kun dine øjne

Marianne Jelved sætter pris på Det Gamle Testamente og eksempelvis fortællingen om Abraham og Isaks ofring, fordi den handler om almenmenneskelige problemstillinger som forholdet til Gud, lydighed og offervilje.

Men personligt er hun mere optaget af Det Nye Testamente med beretningerne om Jesus' liv og gerning.

Hun var allerede som barn optaget af kristendommen og listede sig som 12-årig til at gå i kirke søndag formiddag, uden at hendes forældre vidste det. Hun var fascineret af præsten, der stod oppe på prædikestolen og sagde noget, som man kunne gå og tænke over bagefter.

”Jeg var vel nok et lidt indesluttet barn,” smiler hun.

Det var også tidligt i livet, at hun et eller andet sted hørte sætningen ”Jesus har kun dine øjne at se med”. Den sætning har fulgt hende lige siden.

”Det er min kristendomsopfattelse i kort form. Jeg kan ikke sige mig fri for at føle et ansvar i forhold til andre mennesker,” siger hun.