Da Kristian Leth var 14 år, var han i praktik i tegneserieskaber Peter Snejbjergs værksted i København. Dengang var den tegneseriegale dreng sikker på, at han selv skulle være tegneserieskaber. I dag, omkring 30 år senere, har han – sammen med Peter Snejbjerg – skabt en graphic novel om Jesus.

”Det er en vild drøm, der er gået i opfyldelse. Som dreng vidste jeg, at jeg skulle lave tegneserier. Så kom jeg til at lave musik, skrive bøger, lave podcast og en masse andet, og så kom chancen for at træde ind og få lov at være med til at skabe en tegneserie – endda med det opdrag at fortælle den største historie, vi har i vores vestlige kultur. Det føles på flere måder som at træde ind på hellig jord, men samtidig som at blive sluppet løs på en legeplads,” siger Kristian Leth.

Mange vil kende ham som vært på podcasten ”Bibelen Leth fortalt” på P1, hvor han tager de bibelske fortællinger under kyndig, kritisk og kærlig behandling fra en historisk, fænomenologisk og religionsvidenskabelig vinkel – med stor nysgerrighed og åbenhed over for stoffet.

”For mig er der ikke noget mere spændende end at forsøge at nærme mig den historie, der udfoldede sig for 2000 år siden, og som vi kan komme tættere på via evangelierne, men aldrig helt tæt på, fordi evangelierne ikke er tidskapsler. Derfor har Peter og jeg også i arbejdet med vores tegneserie forsøgt at gå en anden vej,” fortæller Kristian Leth.

Skræmmende og sjovt

Peter Snejbjerg har gennem 30 år været illustrator og tegneserieskaber og har blandt andet arbejdet for nogle af de største amerikanske udgivere. Han har lavet en række tegneserier om historiske epoker og begivenheder, men det er første gang, han prøver kræfter med det bibelske stof.

”Da Kristian kontaktede mig og spurgte, om jeg ville være med, sagde jeg ja med det samme – inden vi havde indkredset projektet særlig præcist. Det er på den ene side skræmmende at skulle indskrive sig i en lang tradition af kunstneriske skildringer af Bibelen, men også vanvittigt spændende, sjovt og udfordrende. Og for mig, der vel kan betegnes som kulturkristen, har det været vanvittigt spændende at komme tættere på det bibelske og kristne – både ved at søge viden om de historiske forhold og ved at forsøge at leve mig ind i begivenhederne omkring Jesus og deres virkningshistorie,” siger Peter Snejbjerg.

Makkerparret blev hurtigt enige om, at de ikke ville lave en traditionel fortælling, der ’blot’ var udformet som en form for referat eller sammenskrivning af de fire evangelier. De ønskede at gå til stoffet på en både loyal og alvorlig, men samtidig anderledes måde, som kunne tvinge dem selv og andre til at leve sig ind i, hvordan man i Jesus' samtid kan have oplevet hans person og de begivenheder, der udfoldede sig omkring ham.

”Udfordringen er, at uanset om folk har læst Bibelen eller ej, eller om de er troende, ateister eller noget helt tredje, så kender alle historien så godt, at så snart man siger ’Jesus’ eller ’discipel’, så ser folk noget for sig. Det er som om en masse døre bliver lukket inde i hovedet på dem, og så forventer de at høre den historie, de allerede kender. Men vi ville gerne åbne nogle døre,” siger Kristian Leth.

Det greb, de to fandt frem til, var at lave en ’psykologisk rekonstruktion’ med afsæt i en person, som på den ene side er til stede ved mange af de centrale begivenheder i evangeliet, men som ikke er så ikonisk og ’overfortalt’, at der ikke rigtig er rum for forfatternes og læserens forestillingsevne.

”Vi ville finde den menneskelige historie, som kunne føre os tæt på det, der skete, og vi valgte at tage udgangspunkt i de mennesker, der oplevede Jesus tæt på – men ikke en velkendt discipel som Peter og heller ikke Maria eller en anden, som står helt i centrum af begivenheder. Vi valgte en af de mest fascinerende karakterer, Maria Magdalene,” siger Kristian Leth.

En true believer 

Ifølge forfatteren er hun et mysterium for både historikere og teologer, fordi kun er omtalt kortfattet og ret få steder i evangelierne. Til gengæld er hun til stede ved nogle meget vigtige begivenheder; bl.a. er hun den, der står tilbage ved korset, da selv disciplene er stukket af, og hun er den første, der går ud til graven, finder den tom og derefter møder Jesus og får den opgave at fortælle disciplene om opstandelsen.

”Hun er den der true believer, som er tilbage til sidst, når alle andre er forsvundet. Det tyder på, at hun har haft en meget stærk drivkraft eller motivation til at blive hos Jesus. Den forsøger vi at nærme os og folde ud,” siger Peter Snejbjerg.

Tegneserien ser altså begivenhederne fra Maria Magdalenes synspunkt, og man kommer derfor ind i fortællingen, da begivenhederne har taget fart, men hvor det helt store drama stadig venter forude – både for Maria Magdalene og Jesus. Kristian Leth forklarer: 

”Vi ved, at Jesus har drevet urene ånder ud af hende. Går man til det med en moderne bevidsthed, må vi forestille os, at har hun fejlet et eller andet, som hun bliver befriet fra i mødet med Jesus. Den befrielse er, som vi ser det, det afgørende, som retfærdiggør, at hun følger Jesus hele vejen. Hun har oplevet noget så verdensomvæltende, at hendes eksistens står og falder med Jesus. Kan hun leve videre, hvis han dør? Og i så fald hvordan? Det er vel nærmest det spørgsmål, som sætter hele kristendommens teologiske udvikling i gang.”

Havde Jesus knyster på fødderne?

Da først hovedkarakteren, Maria Magdalene, var valgt, var det på en måde overraskende let at få fortællingen til at flyde og udvælge de begivenheder, der skulle med, fortæller forfatteren. Men rytmen i historien og den konkrete udformning af persongalleriet har krævet mange overvejelser og forsøg, fortæller Peter Snejbjerg.

”Jeg tror, at jeg tegnede Jesus 100 gange, inden vi nåede frem til det endelige resultat. Jesus er jo så ikonisk, at alle mener, at de ved, hvordan han ser ud, og han skal være genkendelig i overensstemmelse med de forestillinger. Men samtidig skal han være et menneske med en personlighed og nogle specifikke træk, så han ikke fremstår som en kliché,” siger han.

Jesus optræder første gang omkring 20 sider inde i fortællingen, og det første billede af ham viser kun hans fødder. Så Peter Snejbjerg måtte helt konkret overveje, hvordan Jesus' fødder skulle afbildes.

”Har han knyster eller hammertå, eller hvordan adskiller Jesus' fødder sig fra alle andre fødder? Det var den slags overvejelser, jeg måtte gøre mig,” fortæller tegneren. Desuden skulle han tage en masse valg omkring detaljer i klædedragt, arkitektur og landskab.

”Når man arbejder med en historisk periode, som der er meget viden om, men samtidig forskes intensivt i, som bibelsk tid eller vikingetiden, så er der meget viden, man kan trække på, men der er også risikoen for, at der pludselig sker et skred i historikernes eller arkæologernes opfattelse. Så jeg har valgt at tegne, så det er plausibelt, at tingene har set sådan ud. Men jeg har også måttet tage nogle valg, for ingen ved, præcis hvor lange kjortlerne var eller den slags,” siger Peter Snejbjerg.

Kristian Leth tilføjer, at en vis historisk autenticitet kan gøre historien mere troværdig og nærværende. Men makkerparret har lagt vægten på den ’psykologiske rekonstruktion’.

”Vi vil gerne give et bud på, hvordan man kan have oplevet begivenhederne, mens de udspillede sig. Maria Magdalene vidste jo ikke, hvad næste kapitel i evangelierne var. Hun stod midt i det hele og måtte forsøge at forstå, hvad det, hun oplevede, betød,” siger han.

Nogle af de begivenheder, som i evangelierne præsenteres for læseren som mirakler og undere, oplever man derfor som læser af tegneserien fra en vinkel, hvor det langtfra er klart, hvad der foregår. Og det er der en vigtig pointe i, siger Kristian Leth.

”Vi har nok ofte en forestilling om, at dem, der så Jesus, havde vished, mens alle os, der har levet sidenhen, har stået med den store tvivl om, hvad vi skal tro. Men tvivlen var også til stede dengang,” siger han.

Mysterium og alvor

Makkerparret har læst og set masser af Jesus-fremstillinger for at hente inspiration, og de er bevidste om, at deres fortælling skriver sig ind i en lang tradition og samtidig afspejler en tid og en kultur.

”Vi laver en Jesus-fortælling, som er af tiden og er præget af en skandinavisk fortælletradition, hvor vi – som Ingmar Bergman gjorde det på film – bliver i scenen lidt længere og vender kameraet eller blikket for at se, hvad der sker, når hovedpersonen har forladt scenen. Vi giver tid til det usagte og stille. Hvad tænker Maria Magdalene, når noget vildt har udspillet sig?”, siger Kristian Leth.

Peter Snejbjerg tilføjer, at de har gjort sig umage for at bevare fornemmelsen af mysteriet.

”I Jesus mødes to verdener, og jeg håber, at det er lykkedes at bevare det mysterium, som han er udtryk for. Vi er gået til opgaven med alvor og uden nogen form for ironisk distance,” siger han.

Og historiens dybde og betydning er blevet endnu tydeligere for tegneren under arbejdet med tegneserien: 

”Jo mere, man går ind i det, jo mere vildt bliver det. En for samtiden sikkert ikke særlig bemærkelsesværdig begivenhed i et område langt fra verdens centrum sætter gang i en altomvæltende forandring af verden i løbet af et par hundrede år. Og det er jo ikke kun en historie om dengang i den ene ende af Middelhavet, men også en del af vores kulturhistorie og hele den kristne tradition, vi er en del af i Danmark. Det er det vand, vi svømmer i, og det har været fantastisk at få øje på det vand,” siger Peter Snejbjerg.

Kristian Leth supplerer: ”Det har været en forrygende oplevelse at give sig i kast med den her opgave, og jeg er glad for, hvor vi er landet. Jeg vil ikke have noget problem med at vise vores tegneserie til nogen – uanset om de er troende eller ej. Jeg synes, at vi har fundet en måde at stå meget ærligt i det her.”