Læge og professor: "Bibelen skærper blikket"

Tine Engberg Damsgaard er uddannet læge og arbejder som professor i plastikkirurgi. Hun leder flere forskningsprojekter, der har med operationer efter brystkræft at gøre, og hun arbejder både i Vejle og Odense og skal også jævnligt til møder andre steder i landet. Så hun har en del transporttid i bil, og ofte bruger hun tiden til at høre et afsnit af Bibelselskabets udgave af Bibelen som lydbog.

”Jeg holder især af Bjergprædikenen, hvor jeg synes, at Jesus fører os gennem hele livet og både forholder sig til det personlige og til samfundslivet og vores relationer til andre mennesker. Som læge og som menneske og som kristen forsøger jeg at holde fast i altid at møde andre mennesker som netop mennesker – med samme værdighed og værdi, uanset hvilken trosretning man tilhører, eller om man ikke er troende,” siger Tine Engberg Damsgaard.

Hun er vokset op i nærheden af Randers, og hendes forældre var aktive i pinsekirken i Randers. Tine og hendes to søskende var med i kirke som små, og da de blev større var de også ofte med til møder og gudstjenester, selv om de blev frit stillet og kunne blive hjemme, hvis de foretrak det. 

”Mit forhold til Bibelen har udviklet sig, fordi jeg med tiden har lært mere og forstået mere, men grundlæggende har Bibelen og troen altid været en del af mit liv. Jeg læser i Bibelen de fleste aftener, og for mig er Bibelen både en deskriptiv bog med en historisk dimension, men også en bog, hvis ord Gud bruger til at tale til os ved hjælp af Helligånden,” siger hun.

Salme 23 som livsledsager

Da Tine Engberg Damsgaard var teenager, deltog hun i ungdomsmøder i kirken og fik større viden om Bibelen og de forskellige bøger i den. Hun kom til at holde meget af Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, og især salme 23 har altid stået hendes hjerte nær.

”Den beskriver et helt livsforløb og både det svære og lette i livet. Så til enhver tid synes jeg, at jeg kan finde trøst og støtte og råd i den,” siger hun.

Derudover har salme 90 en særlig betydning for hende, da præsten, som viede hende og hendes mand i pinsekirken brugte netop den salme i sin tale til brudeparret. En passage lyder: ”Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet”. Den har Tine Engberg Damsgaard fæstnet sig ved, fordi den siger hende, at hver eneste dag er en gave fra Gud, som hun skal forsøge at bruge bedst muligt. Og derudover har den en speciel betydning i hendes ægteskab, da hendes mand er 13 år ældre end hende.

”Derfor lagde præsten også vægt på, at vi skal huske at tælle de dage, vi får sammen, og takke for dem, og det hjælper salme 90 mig til at huske,” siger hun.

Inspiration fra andre kirker

Tine Engberg Damsgaard og hendes mand kommer i Citykirken i Aarhus, som er en frikirke, der opstod, da pinsekirken og apostolsk kirke i Aarhus blev fusioneret. Hun sætter pris på det frikirkelige miljø, hvor lovsangsmusikken fylder meget, og prædikenerne ikke følger en bestemt tekstrække, men i stedet er tematisk orienteret. Men hun har gennem livet også fundet stor inspiration i andre kirkesamfund og deres måde at gå til Bibelen på. Som teenager gik hun til konfirmationsforberedelse i folkekirken sammen med de andre i sin klasse, og der syntes hun især, at det var spændende at lære nogle af salmerne i Den Danske Salmebog bedre at kende. Hun blev ikke konfirmeret, da man i pinsekirken i stedet bruger ungdomsvelsignelse, men hun var glad for at deltage i konfirmationsforberedelsen, hvor hun både kunne mærke, at hun havde mere viden om Bibelen end de fleste af sine jævnaldrende, men også syntes, at hun lærte meget nyt. Det gjaldt også i gymnasietiden, hvor hun lærte en katolik i sin klasse at kende og af og til gik med ham til messe.

”Bibelen er jo fælles for alle kristne, og det har altid været det vigtigste for mig, mere end forskellene. De indsigter, jeg synes, jeg kan finde i Bibelen, har desuden med alle mennesker at gøre, uanset om de er kristne eller ej,” siger hun.

Bibelen giver mig altid noget

Selv om Tine Engberg Damsgaard mest læser Bibelen digitalt eller hører den som lydbog, finder hun indimellem sin gamle bibel frem, der har fulgt hende siden ungdommen – med masser af røde understregninger lavet med farveblyant.

”Jeg har naturligvis ændret og udviklet mig som menneske, men mit forhold til Bibelen har ikke ændret sig så meget. Og jeg synes aldrig, at jeg har oplevet, at Bibelen ikke kunne give mig noget. Jeg tror ikke rigtig på det med at slå op i den og finde et skriftsted, som så giver én et konkret svar. Men jeg tror på, at Gud med Helligåndens hjælp kan tale til os gennem det, vi har lært og læst og erfaret,” siger hun.

I sit arbejde har hun en del gange oplevet, at en kombination af faglig erfaring og intuition – eller en stærk fornemmelse, som hun opfatter som tegn fra Helligånden – har tilskyndet hende til for eksempel at sende en patient til en ekstra undersøgelse. Og det er flere gange sket, at en livstruende tilstand dermed er blevet opdaget.

”Jeg kan selvfølgelig ikke sige med sikkerhed, om jeg ville have reageret på samme måde, hvis jeg ikke havde været kristen og haft et forhold til Bibelen og til Gud. Men jeg har en klar fornemmelse af, at det at læse i Bibelen – og derigennem komme Gud nærmere – skærper mit blik og giver mig en følsomhed over for nogle ting i livet, som jeg ellers ikke ville være opmærksom på,” siger hun.