04.06.2024
Kom med på rejse i Paulus' fodspor
OPDATERET 11. JUNI: DER ER DESVÆRRE IKKE FLERE PLADSER.
Tag med sognepræst Poul Joachim Stender og Bibelselskabet i Paulus' fodspor: I foråret 2025 er der nu mulighed for at komme med på en enestående kulturrejse i Grækenland.
Alle spørgsmål vedr. rejsen rettes til Poul Joachim Stender på pjs@km.dk eller tlf. 46492117 / 40624482. Se info vedr. tilmelding nederst på siden.
Program
Lørdag den 15. marts
- Ankomst til Thessaloniki.
- Transfer til Kavala/Neapolis.
- Indkvartering på hotel.
- Velkomstmiddag på lokal taverna og Kavala by night.
Bemærkninger: Vi vil begynde Paulusrejsen i den by, hvor Paulus første gang satte sin fod på europæisk jord. Det er en vidunderlig havneby – ligger som et amfiteater i landskabet. Vi får en smuk og rolig start på rejsen med to dage på samme hotel og en dejlig velkomstaften på en af de gode lokale restauranter. Morgenmad spises på øverste etage af hotellet med udsigt over havet. Vi forventer at flyve med Aegean med skift i Athen. Der er ingen direkte ruter til Thessaloniki.
Søndag den 16. marts
- Morgenmad .
- Byvandring og deltagelse i noget af den ortodokse søndagsgudstjeneste. Vi besøger Agios Nikolaos kirken med Varlamis Paulus-monument, The Holy Cathedral of the Apostle Paul og The Fortress of Kavala. Også besøg i det gamle tyrkiske kvarter.
- Besøg på nonneklosteret Monastery of Koimiseos Theotokou Paggeotissis 20 km fra Kavala. Klosteret har en undergørende ikon. Vi vil blive modtaget af abbedisse Mariam.
- Frokost på strandtaverna.
Mandag den 17. marts
- Morgenmad.
- Afgang til Filippi - Lydias dåbssted ved den brusende flod Zigakti. Her døbte Paulus de første europæere og her er der opført et fascinerende dåbskapel. Derefter den arkæologiske udgravning i Filippi med det græske teater, Paulus’ fængsel, romerske beboelser og toiletter og ruinerne af store kristne kirker.
- Let frokost i Filippi.
- Afgang til Thessaloniki. Grækenlands næststørste by og kulinariske hovedstad. Men også byen hvor Paulus blev forfulgt og hvor jøderne under anden verdenskrig blev udryddet. En by med sejre og nederlag og store fortællinger.
- Sightseeing i øvre del af Thessaloniki – besøg ved berømt Paulus kloster og kilde.
- Indkvartering på hotel i Thessalonikis centrum.
- Fælles middag, der gerne skal dokumentere at Thessaloniki er Grækenlands kulinariske hovedstad.
Tirsdag den 18. marts
- Morgenmad på hotellet.
- Vandring i centrum for blandt andet at se Galeriusbuen og Rotunden, Det hvide tårn, Agios Dimitrious kirken, Aristoteles pladsen, Papani-markedet og andre historiske monumenter.
- Frokost på egen hånd i byens marked.
- Afgang fra hotellet til Veria/Berøa.
- Stop ved monumentet for kong Georgios - søn af Christian IX – myrdet 1913. Vi lægger en buket blomster til ære for den danske kongesøn.
- Besøg i de Royale Makedonske Grave med blandt andet kong Filip II, Alexander den Stores far. Grækenlands helt store arkæologiske udgravning.
- Besøg ved Paulus-monumentet og Old Metropolis of Veria.
- Fælles middag.
- Overnatning i Kambala tæt op af de store klostre i Meteora.
Onsdag den 19. marts
- Morgenmad.
- Til Meteora for at se de fantastiske klostre højt oppe på bjergtoppene.
- Derfra til Korinth/Kenkries/Isthmia.
- Indkvartering i Kenkries. Havnebyen hvorfra Paulus drog til Efesos. Byen hvor Føbe boede, som bragte et brev fra Paulus til Rom: Romerbrevet.
Bemærkninger: Turen over Meteora er en afstikker fra Paulus rute. Men klostrene på bjergtoppene er en unik oplevelse- de MÅ ses! Uden Paulus' budskab var klostrene aldrig blevet bygget. Indkvartering på hotel i Kenkreæ op af den Saloniske bugt. Herfra sejlede Paulus fra Grækenland til Asien.
Torsdag den 20. marts
- Afgang til de arkæologiske udgravninger i Korinth med et fantastisk museum, Apollontemplet og stedet hvor Paulus blev forhørt. Korinth var i antikken en af verdens mest berømte og pulserende byer med hele to havne.
- Til Korintherkanalen.
- Indkvartering centralt i Athen.
Fredag den 21. marts
- Deltagelse i en del af den græsk-ortodokse morgengudstjeneste i byens domkirke.
- Besøg på Akropolis, Parthenon, Areopagos og plakaen.
- Møde med Det Græske Bibelselskab (muligvis dagen før).
- Fælles afskedsmiddag hos Poul Joachim Stenders venner på taverna i Piræus, Athens havneby, tæt op af et Paulusmonument, der også skal ses.
Bemærkninger: Paulus brød sig ikke om Athen. Han holdt en berømt tale på Areopagos. Men følte sig aldrig tilpas i byen og forlod den hurtigt. Sådan har turisterne det ikke med Athen. Byen er altid et besøg værd.
Lørdag den 22. marts
- Tidlig afgang med direkte fly til København.
Udover at være en rejse i Paulus' fodspor er turen også en rejse ind i den græske antik, det moderne Grækenland og det græske forår. Vejene i Makedonien er røde af ferskenblomsternes blade og bjergene er dækket af blomster. På rejsen vil der blive mulighed for enkelte vandreture i de græske landskaber.
Rejselederne
Miriam og Poul Joachim Stender er turens rejseledere. Poul Joachim er præst, forfatter og madskribent på Kristeligt Dagblad. Ligeledes rejseleder i Grækenland og Israel. Har udgivet flere bøger. I november 2023 udkom bogen Paulus trip. En rejseguide til Paulus og det moderne Grækenland. Miriam Stender er BA i tysk, historie og fonetik og ligeledes med stor passion for Grækenland. De er kommet i Grækenland de sidste 30 år. Ofte op til flere gange om året. Fra september 2007 til februar 2008 boede de i Sydgrækenland, hvor deres yngste søn, Samuel, gik i den lokale skole.
Johannes Baun, generalsekretær i Bibelselskabet vil bidrage med sin store viden om Bibelen, bibelarbejdet og forfulgte kristne. Af den grund bliver der et spændende møde i Athen med Hellenic Bible Society.
Vejret
Martsvejret kan være charmerende med lune, solrige dage og kølige aftener. De store ferskenplantager har blomstrende ferskentræer og foråret vælter op af jorden og ud af bjergene. Men der gives ingen godt-vejr-garanti.
Forsikringer
Det anbefales kraftigt at tegne en god afbestillingsforsikring samt sygeforsikring.
Fælles for samtlige forsikringer: sygeforsikring, afbestillingsforsikring og ansvars-bagageforsikring er, at mange allerede har disse forsikringer på deres kreditkort eller i husstandsforsikringen. Det tilrådes at undersøge dette, før man køber forsikringer. Det er en god ide, at forsikre sig ordentlig, når man skal til Grækenland
Drikkepenge
Rejsen er ikke inklusiv drikkepenge. I rejsen er heller ikke inklusiv, hvad man drikker til de betalte måltider.
Rejseprisen
Prisen for rejsen er 16.700 kr. og dækker flytransport, behagelig bus, alle udflugter med entreer, hotelværelser på 4-stjernede hoteller med stor morgenmad samt en omfangsrig middag eller frokost hver dag på nær hjemrejsedagen. Også en vinsmagning er inkluderet.
- Tillæg for enkeltværelse 2000 kr.
- Depositum 3000 kr. pr. person. Deadline 15. august. Restbeløb 15. januar
- Opkrævning vil blive tilsendt fra den tekniske arrangør (se nedenfor).
Teknisk arrangør: JTB Denmark - gruppespecialisten
Kontaktperson: Ulla Nielsen (Groups, Incentives & Events)
Vesterbrogade 6D
1620 København V
www.gruppespecialisten.dk
ulla.nielsen@jtbdenmark.com
Telefon: 33454018 (direkte) / 33454003 (gruppeafdelingen)
Medlem af rejsegarantifonden nr. 198
Rejsen inkluderer ikke afbestillingsforsikring, sygeforsikring og drikkepenge og drikkevarer til fællesmåltiderne.
Tilmelding
OPDATERET 11. JUNI: DER ER DESVÆRRE IKKE FLERE PLADSER.
Om Paulus
Apostlen Paulus er et af de mest betydningsfulde mennesker, der har eksisteret. Han er ikke blot en religiøs figur. Han har haft enorm betydning for, hvordan vores samfund er indrettet, for vores tanker om frihed og lighed, for hvordan man skaber og opbygger fællesskaber. Uden ham var kristendommen forblevet en jødisk sekt. Paulus var hidsig og en stædig kontrolfreak. Men samtidig var han fuld af den lidenskab og det intellekt og den tro der gør, at nogle mennesker er i stand til at dreje verden i en anden retning. Uden Paulus havde der i dag ikke været 2 milliarder kristne.
Paulus var en forfulgt kristen og desværre er forfølgelsen af kristne fortsat meget voldsom. På rejsen vil generalsekretær Johannes Baun fortælle om Bibelselskabets arbejde for forfulgte kristne.