Brevkassen: Hvor mange missionsrejser foretager Paulus?
Magga vil gerne vide mere om Paulus' missionsrejser, og professor i teologi Mogens Müller hjælper med et svar.
Til Bibelselskabets brevkasse
Hvor mange missionsrejser foretager Paulus ifølge Apostlenes Gerninger?
Med venlig hilsen
Magga
***********************************
Kære Magga
Spørgsmålet kan besvares meget kort: Paulus foretager tre missionsrejser.
Den første går til Cypern og landskaber i det sydlige Lilleasien (Apostlenes Gerninger 13,1-14,28), den anden gennem Lilleasien til Makedonien og Grækenland, hvor den ender med et halvandet år langt ophold i Korinth (Apostlenes Gerninger 15,36-18,22), endelig går den tredje gennem det galatiske land til Efesos og videre over Makedonien til Grækenland og tilbage over Efesos til Jerusalem (Apostlenes Gerninger 18,23-21,16).
Kendte vi alene Apostlenes Gerninger, ville svaret altså være entydigt. Men Apostlenes Gerninger er efter meget at dømme skrevet længe efter Paulus’ død og er som kilde til historien usikker. Det var heller ikke historie i vores forstand af ordet, som denne forfatter ønskede at skrive, men derimod en ”teologisk” historie om, hvordan den kristne kirke viklede sig ud af jødedommen.
Derimod har vi en førstehåndskilde i Paulus’ egne breve, og de giver et noget andet billede. For hvor Apostlenes Gerninger for Paulus’ vedkommende taler om hele fem Jerusalem-besøg, bliver det ud fra Paulus’ breve kun til tre. Således fortæller apostlen i Galaterbrevet, at han først tre år efter sin kaldelse til at forkynde evangeliet for hedninger besøgte byen. Derefter gik der 11 år, før han kom der igen, nemlig til det såkaldte apostelmøde – i Galaterbrevet 2,1 står der ganske vist 14 år, men det må regnes fra samme udgangspunkt som de tre. Det giver et helt andet billede. Paulus fortæller selv, at han før det første Jerusalem-besøg var i Arabien, dengang også den sydlige del af det nuværende Jordan. Her lå på det tidspunkt det nabatæiske kongerige, hvis statholder i Damaskus ifølge Andet Korintherbrev 11,32 af en os ukendt grund ønskede at fange Paulus. Turen til dette Arabien har formodentlig været hans første missionsrejse. Efter det første besøg i Jerusalem tre år efter drog Paulus så ud på den ”store” missionsrejse, der i løbet af 11 år førte ham gennem store dele af Lilleasien – med et længere ophold i Efesos, hvor han en tid var fængslet – og over til Makedonien og Grækenland.
Først efter 11 år tager han igen til Jerusalem, også for at få afklaret, at der var enighed om, at de ikke-jøder, der kom til tro på Kristus, ikke også skulle blive jøder, dvs. omskæres. At man åbenbart ikke blev enige om alting, fremgår af konflikten med Peter i Antiokia (se Galaterbrevet 2,11-21). Den sidste rejse, vi kender til fra Paulus’ breve, er den såkaldte kollektrejse, hvor han henter de penge, som de på apostelmødet blev enige om, at menighederne skulle samle ind til de fattige i Jerusalem (se Galaterbrevet 2,10), vel for at afhjælpe den mangel på mad, der opstod efter et såkaldt sabbatår – hvert syvende år lod man jorden ligge brak, hvorfor man ikke kunne høste året efter. Også vores viden om disse sabbatår gør, at vi kan datere apostelmødet til år 53.
Det sidste, vi hører fra Paulus’ breve, hvoraf det seneste, som alle er enige om, kan anses for ægte, er Romerbrevet, er hans planer om at rejse til Rom med kollekten, ledsaget af en delegation af repræsentanter for menighederne. Erindringen om denne sikkert ganske anseelige kollekt er nærmest forsvundet i Apostlenes Gerninger, hvis forfatter måske har vidst, at pengegaven – som Paulus frygtede det (se Romerbrevet 15,31) – ikke var blevet vel modtaget. Apostlenes Gerninger ved nu også at fortælle om Paulus’ meget dramatiske rejse til Rom som fange - omend en suveræn en af slagsen, hans ankomst til Rom og et to-årigt ophold dér. Om dette ophold endte med hans henrettelse, ved vi ikke. Den kritiske forskning anser de såkaldte Pastoralbreve (Timotheusbrevene og Titusbrevet) for at stamme fra en langt senere tid, men de, der regner dem for ægte, må sætte dem i forbindelse med en missionsvirksomhed i det østlige Middelhavsområde efter opholdet i Rom. Det ville i givet fald være endnu en missionsrejse. Den gik ganske vist i den modsatte retning i forhold til de planer, som Paulus fremlægger i Romerbrevet, og ifølge hvilke han gerne ville til Spanien (se Romerbrevet 15,24).
Med venlig hilsen
Mogens Müller
Mogens Müller er dr.theol., professor emeritus i Det Nye Testamente ved Københavns Universitet og forfatter til mange bøger om Bibelen. Se hans andre brevkassesvar.
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.
Müller om Paulus
Paulus’ ægte breve kan med stor sandsynlighed tidsfæstes til begyndelsen af 50’erne. Hans oplevelse af at blive kaldet har da fundet sted omkring år 40. Derimod har vi ingen sikre kilder om hans død, som tit forbindes med kejser Neros forfølgelse af de kristne i Rom i 65. Apostlenes Gerninger, som er en fortsættelse af Lukasevangeliet, synes at høre hjemme i en langt senere tid, nemlig omkring 115-130. Det tegner en senere tids billede af Paulus, som i dette skrift ikke er apostel. En rekonstruktion af Paulus’ liv primært må bygge på hans bevarede breve.
