Hej Bibelselskabet.

Jeg har nogle spørgsmål omkring Paulus’ kvindesyn og Bibelen.

Er det ikke meget få præster, der anvender Paulus' kvindesyn omkring deres arbejde og offentlige kultur?

Er det ikke korrekt, at kvindernes stilling i samfundet omkring viden og uddannelse var sekundær i forhold til manden, og det derfor blev afspejlet i Paulus' ord, f.eks. at kvinder skal tie i større forsamlinger?

Hvordan har det været muligt at få en speciel lov om, at kvindelige præster godt må diskrimineres i forhold til alle andre kvinder?

Årsagen til at jeg spørger er naturligvis, at det er svært at skelne mellem tro og offentlig kultur, og Bibelen siger vel også at en tro skal afspejle det liv, man lever, så diskriminationen kan jo ikke holdes inden for religionen men omhandler f.eks. adfærden omkring valg til bestyrelsen i f.eks en børnehave eller en ansøgning om en ledende stilling i samfundet, hvor en præst med yderliggående holdninger godt kan sidde i bestyrelsen, når der vælges ledere.

Hvis loven om diskrimination skal være retfærdig, skulle den vel også indeholde bestemmelser om, at en præst med Paulus’ holdninger ikke kan ansættes i offentlige stillinger ud over som præst, da hans holdninger ikke er uvildige. Ja, kald det bare sindelagskontrol, men ingen vil jo ej heller ansætte en nazist, selv om det ikke står i loven, men når man offentligt erklærer sig som Paulus-tilhænger, har man jo selv bestemt udelukkelse?

Er der ikke noget i Bibelen, der taler for at udelukke Paulus på det område, for så må det vel veje stærkest? Hvis kvinder f.eks. havde større magt i samfundet, havde vi f.eks. ikke alle de krige og konflikter. Og som en lille passus: Kvinder med en muslimsk religion skal jo give hånd, når de modtager dansk statsborgerskab, selv om det er imod deres religion. Her diskriminerer loven jo også imod kvindesynet, har jeg ikke ret? Det er for øvrigt det samme kvindesyn Jehovas Vidner har.

På forhånd tusind tak for svaret.

Mvh

Ove Kjær Kristensen



*****************************************

Kære Ove Kjær Kristensen.

Tak for dine spørgsmål.

Du stiller flere politiske spørgsmål, end du stiller spørgsmål til, hvad Paulus skriver.  Det sidste finder jeg mest interessant, men vil begynde med nogle af dine politiske spørgsmål.



Som én af dem, der selv ønsker at tage Paulus alvorligt – også i disse spørgsmål – vil jeg give udtryk for min vurdering af den aktuelle situation:

Jeg kender ingen i folkekirken, der bruger Paulus udsagn om mænds og kvinders rolle i politiske, kulturelle eller andre sammenhænge udenfor kirken. Altså til at sige nej til kvindelige institutionsledere, bestyrelsesformænd, ministre, EU-kommisærer eller lignende. Og jeg mener, at det er misbrug af Paulus' ord at gøre det.



Vi præster har ikke lov til at diskriminere vores kvindelige kolleger, og jeg kender ingen modstandere af ordningen med kvindelige præster, der ikke bestræber sig på at behandle dem fuldt kollegialt, venligt og ordentligt. Menighedsråd har lov til af teologiske grunde at sige nej til ansættelse af en kvindelig præst, men når hun er ansat, er alle forpligtet på at behandle hende efter ligestillingsloven.



Jeg kender ingen præster eller lægfolk, der ikke giver hånd til kvindelige præster. Det forlyder, at der er enkelte, der ikke ønsker at gøre det ved det rituelle håndtryk ved ordinationen – fordi de opfatter det som et tegn på embedsfællesskab - men trods stort personkendskab i den konservative del af kirken, ved jeg faktisk ikke, hvem disse enkelte er.

Så lidt om, hvad Paulus skriver: Det er en vigtig pointe for ham, at i forhold til Gud, er vi alle lige. Vi har lige værdi, er modtagere af den samme kærlighed og borgere i det samme Guds rige: ”… Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, (Galaterbrevet kapitel 3 vers 27-28).



Det er den grundlæggende hovedsag for Paulus, og på det grundlag inviterer han både mænd og kvinder ind i den kristne menighed, bruger dem som medarbejdere og fører samtaler med dem om religiøse spørgsmål. Og han taler uproblematisk for eksempel om kvinder, der beder og profeterer i menigheden (Første Korintherbrev kapitel 11 vers 5).

Så er det rigtigt, at han bl.a. i samme brev gør en funktionel forskel: Kvinder skal ikke tale i menighedsforsamlinger (Første Korintherbrev kap 14 vers 34). Det betyder ikke ”større offentlige forsamlinger”, som det undertiden udlægges i vores tid, men ”ved gudstjenester”. Og kvinder skal ikke optræde som lærere – som regel forstået som præster - i menigheden (Første Timoteusbrev kapitel 2 vers 11-15).



Man kan altså ikke bruge Paulus til at sige, at kun mænd kan forkynde det kristen evangelium; men nok til at sige, at der er bestemte arenaer (gudstjenester) og funktioner (lære), som er forbeholdt mænd.



Baggrunden for hans ordvalg er, at i den første kirke var forkyndelse ikke forbeholdt præster, men alle kristne deltog i forkyndelse på forskellige platforme og over for mange målgrupper.



Når diskussionen om kvindelige præster er blevet så hed, hænger det altså også sammen med at præsteembedet i den danske folkekirke monopoliserer forkyndelsen. Mange opfatter præster som evangeliets eneste forkyndere. I de miljøer i kirken, hvor der i dag er forbehold overfor kvindelige præster, er der derfor ofte fokus på andre forkyndelsesplatforme.



Jeg kan godt forstå, at nogle kvindelige præster – og andre tilhængere af ordningen med kvindelige præster – oplever dette diskriminerende. Faktisk kender jeg samme følelse selv. Men det er vigtigt at betone, at det for Paulus ikke handler om værdi, men om opgavefordeling.



Du rejser et yderst spændende – og omdiskuteret – spørgsmål om hvorvidt Paulus er bundet af sin samtid. Mit bud er, at nogle gange virker han selv bevidst om at det kan han godt være – f.eks. når han henviser til ”sømmelighed”. Hvad der er sømmeligt kan veksle en del fra tid til tid og fra sted til sted. Man kan bare tænke på forskellen på sømmelig påklædning på en badestrand og i en kirke. Mens når han for eksempel henviser til at vi er skabt forskellige som mænd og kvinder, og derfor delvist har forskellige tjenester i menigheden, så trækker han på tidløse teologiske pointer.

Håber dette er svar nok på en række komplicerede spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jens Ole Christensen

sognepræst

Jens Ole Christensen er cand.theol. og sognepræst i Fredens-Nazaret Sogn i København.

*************************************



Kære Ove Kjær Kristensen

Tak for dit spørgsmål. Det burde være klart, at eftertiden ikke er forpligtet på alle Paulus’ meninger, f.eks. om kvinden. Det hører, som du siger det, til den offentlige kultur, og den er under stadig forandring. Paulus delte naturligt nok sin tids syn på kvinden som underordnet manden også i skabelsesmæssig henseende. Her var apostlen i øvrigt langt hen ad vejen på linje med f.eks. filosoffen Aristoteles (død 324 f.Kr.) og store dele af sin samtids lægevidenskab. Fra sin jødiske baggrund kan Paulus desuden have arvet en vis misogyni, men den kommer i givet fald ikke meget til udtryk i hans ægte breve, snarere i Pastoralbrevene (Første og Andet Timotheusbrev og Titusbrevet), der dog stammer fra en tid længe efter hans død.

På den anden side må det fremhæves, at når det gælder troen på Kristus, stiller Paulus manden og kvinden lige. Han kan ligefrem tale om tilfælde, hvor kvinden er troende, manden ikke. Så over for Gud er kvinden ifølge Paulus en selvstændig person (se Galaterbrevet 3,28). Dermed havde han sået en tanke, som først i nyere tid har ført til kvindens emancipation, dvs. fulde ligestilling med manden. Og fordi dette er slået igennem i den offentlige kultur, bør det selvfølgelig også gælde i kirken: Kønnet skal ikke betyde noget for, hvem der kan være præst. Selvfølgelig kan ethvert menneske uanset køn forkynde evangeliet.

Der kommer så desuden det til, at hverken Paulus eller de kristne kendte til noget præsteembede i deres menigheder. Det græske ord, der bliver oversat med præst, er betegnelsen for en offerpræst, som det også er tilfældet med jødedommens ypperstepræst. Et sådant særligt ”kristent” præsteembede dukker dog først op efter 200 e.Kr., og det sker under indflydelse fra Det Gamle Testamente. At der i kirken skal være en præstestand, der adskiller sig fra lægfolket, hvad angår stillingen over for Gud, er en forestilling, der blev cementeret i den katolske kirke, men som Luther faktisk gjorde kontant op med. Det kunne dog åbenbart ikke hindre et tilbagefald.

Som vores bibel ser ud, er det rigtigt, at der i Første Korintherbrev kap. 14 vers 34 står, at kvinderne skal tie i menighederne. Nu stemmer dette påbud dårligt overens med, at Paulus i samme brev kap. 11 forudsætter, at kvinder både kan profetere og tale i tunger ved menighedens sammenkomster. Desuden er der i håndskriftoverleveringen ting, der tyder på, at Første Korintherbrev kap. 14 vers 33b-35 ikke stammer fra Paulus’ pen eller diktat. Snarere synes det indføjet af en senere afskriver, der har hentet påbuddet fra Første Timotheusbrev kap. 2 vers 11,-12 som han har troet stammede fra Paulus, og som han derfor har ment at kunne indføje i Korintherbrevsteksten.

Så et eventuelt forbud mod kvindelige præster udspringer ikke af Det Nye Testamente, men kommer fra den omkringliggende kultur, derunder selvfølgelig også Det Gamle Testamente, hvor sådan noget ville være utænkeligt. Dette har man så villet afstive med steder i Det Nye Testamente, hvor man så har taget med i købet, at de faktisk ikke handler om præster. At så nogle modstandere yderligere har argumenteret med, at kvinden kan være kultisk uren på grund af sine blødninger og derfor i givet fald ved at optræde som præst ved kirkens alter ville forurene det, er blot en yderligere absurditet. I øvrigt stammer også tanken om et særligt helligt sted med et helligt alter fra Det Gamle Testamente og dukker ligesom forestillinger om særlige præster først op i kristne menigheder et godt stykke henne i kirkens historie.

Med venlig hilsen

Mogens Müller

Læs mere om Paulus og taleforbuddet i Bibliana – digitalt magasin om Bibelen

Mogens Müller er tidligere professor i Det Nye Testamente ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet. Se hans brevkassesvar her



Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk



Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.