Det danske sprog er fuld af ord og udtryk fra Bibelen. Denne gang får du forklaringen bag tre bibelske udtryk, der måske står i nyt lys oven på et år i coronaens tegn.

At vaske sin hænder

I Matthæusevangeliets kapitel 27 læser vi om Pilatus, der vasker hænder foran en ophidset folkemængde, der kræver Jesus korsfæstet. Mens han vasker sin hænder, siger han: ”Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.” Derefter lader han Jesus piske og udleverer ham til at blive korsfæstet.

Siden har udtrykket ’at vaske sine hænder’ fået betydningen at fralægge sig ansvaret og tage afstand fra sine egne handlingers konsekvens. Det er også derfor, vi siger, at der er kø ved håndvasken, når ingen vil tage ansvar for noget.

I 2020 har det med at vaske hænder vel nærmest fået den helt modsatte betydning. Når vi har vasket hænder, har vi vist ansvar og omtanke over for andre end os selv, vi har villet beskytte dem, der er svage og skrøbelige, og selvfølgelig også minimeret risikoen for, at vi selv bliver smittet.

Men mon ikke det er den bibelske betydning af udtrykket ’at vaske sine hænder’, der står tilbage, når vi forhåbentlig snart er på den anden side af corona-pandemien?

At gå en ekstra mil

Når vi holder afstand og spritter af, kan vi sige, at vi går en ekstra mil i kampen mod corona. Udtrykket kan føres tilbage til Bjergprædikenen i Matthæusevangeliets kapitel 5, vers 38-42, hvor vi får en lille kavalkade af kendte bibelord og -udtryk:

”I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.”

Betydningen af at gå en ekstra mil for nogen er således at gøre mere for et andet menneske, end hvad der forventes eller påkræves. En romersk mil svarer i øvrigt cirka til halvanden kilometer. På Jesus’ tid kunne en romersk soldat beordre enhver civil jøde til at bære sin bagage, der kunne veje op til 50 kilo. Efter én mil måtte man slippe bagagen – at tilbyde at gå én mil mere ville i samtidens ører være udtryk for en markant selvopofrelse.

Hver dag har nok i sin plage

Ordet ’plage’ optræder seks gange i Prædikerens Bog, og faktisk troede denne skribent, at udtrykket stammede fra Prædikerens Bog, der er præget af eksistentielle spørgsmål og sine steder maler med en temmelig mørk pensel. Men nej. Udtrykket er – alle gode gange tre – fra Matthæusevangeliet, nærmere bestemt kapitel 6, vers 34. Og det er slet ikke så mørkt, som vores moderne brug af udtrykket måske lægger op til. Før ordene falder, taler Jesus om himlens fugle, der hverken sår, høster eller samler i lade, og vores himmelske fader, der giver dem føden. ”Er I ikke langt mere værd end de?” spørger han, før ordene falder:

”Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.”