Børnebogsforfatter Kim Fupz Aakeson, en af Danmarks mest læste og elskede forfattere, vender tilbage til Bibelens verden i sin nye billedbog Æslet fortæller om en dreng, der udkommer på Bibelselskabets Forlag den 16. oktober. Det er den tredje bog i den populære serie, hvor Æslet – med sit undrende, jordbundne blik – følger Jesus gennem livets store begivenheder. Denne gang handler det om drengen Jesus, der som 12-årig bliver væk fra sine forældre og bliver fundet i templet i Jerusalem.

”Jeg er Æsel. Jeg ved ikke meget, men jeg ved, at små børn vokser,” lyder det i bogen. Og netop det at se den velkendte bibelfortælling gennem Æslets øjne var en åbenbaring for Kim Fupz Aakeson:

”Æslet er jo sådan et lidt håbløst væsen, som ingen rigtig regner for noget – og alligevel kommer det tæt på den største historie i verdenshistorien. Det blik kunne jeg bruge til noget,” fortæller han.

Bibelen som grundfortælling

Bibelen fylder meget i Kim Fupz Aakesons arbejde og verdenssyn. Det begyndte alt sammen, da han i 2004 skrev filmen ”Forbrydelser” sammen med instruktør Annette K. Olesen. Her fik han øjnene op for, hvor meget den kristne samtale kan rumme:

”Vi havde en kvindelig fængselspræst med, og hun åbnede en helt ny verden for mig. Tro eller ej – det handlede om, hvad det vil sige at være menneske. Siden har den kristne samtale haft resonans for mig,” fortæller han. 

Kim Fupz Aakeson voksede ikke op i et religiøst hjem, men beskriver sig selv som kulturkristen:

”Bibelen har været en del af vores måde at forstå verden på i tusinder af år, og jeg finder stor mening i den – både eksistentielt og kulturelt,” fortæller han.

Jesus som den uopnåelige, men nødvendige figur

I arbejdet med bøgerne om æslet har Kim Fupz Aakeson fået et nyt blik på Jesus. Ikke som en fjern, mytisk skikkelse, men som et menneskeligt ideal, vi alle måles op imod. 

”Han er ham, vi prøver at være – den inkluderende, rummelige, tilgivende,” siger han. ”Og vi kommer jævnligt til kort, fordi vi ikke er Jesus. Men bestræbelsen er vigtig. De gange, hvor man lykkes med at stå af sin vrede eller forsmåethed, bliver man lettet. Han har jo ret,” siger Kim Fupz Aakeson. 

”Jesus er et forbillede,” tilføjer han. ”Han er overmennesket på den måde, at det er svært at leve op til ham, men det gør det ikke mindre nødvendigt at prøve.”

Som forfatter ser Kim Fupz Aakeson dog også en udfordring i at skrive om Jesus som karakter:

”Han er jo næsten for god til fiktion. Det gode menneske er kedeligt – vi vil gerne have hovedpersoner med fejl og sprækker, men Jesus er næsten for rigtig. Når han tvivler, bliver han mere menneskelig, og det klæder ham.”

De evige temaer

For Kim Fupz Aakeson er det netop det tidløse i Bibelen, der gør, at den stadig taler til os.

”De her fortællinger handler om det, der altid har været menneskets vilkår – misundelse, kærlighed, vrede, tilgivelse. Hvis de ikke gjorde det, ville de være døde for længst. Jeg skrev på et tidspunkt seks lignelser for Bibelselskabet, og det var overhovedet ikke svært at flytte dem op til nutiden. Følelserne er de samme.”

Og måske er det netop derfor, at Æslet og drengen Jesus stadig kan røre både børn og voksne:

”Kærligheden i de her fortællinger er helt uden betingelser. Maria og Josef elsker ham, som han er – og det kan man jo ønske for alle børn.”