Snart kan vi igen byde velkommen til Guds engle små, der klædt i vat og udstyret med gyldne trompeter daler ned i skjul. I mange hjem er de flettet ind i glitrede julehjerter og indtager en prominent plads på juletræet. Det understreger den betydningsfulde rolle, englen spiller i Juleevangeliet, fortæller kirke- og kunsthistoriker Carsten Bach-Nielsen fra Aarhus Universitet.

”Hyrderne på marken er fattige og ydmyge mænd, der skal tilbede Jesusbarnet. Men hvordan kan de vide det? Gud kan ikke sende en sms til dem, men han kan sende en engel. Og det er det, der sker. Englen er en budbringer for Gud,” fortæller han.

Musicerende engle

Men ikke nok med det. For som det lyder i Juleevangeliet var der med ét også en himmelsk hærskare, der lovpriste Gud og sang.

”Det vil sige, at der var hul ind til himlen, hvor Gud omgiver sig med en hofstab af musicerende engle. Det får hyrderne lov til at se. Og så lukker det hele sig igen, for nu er himlen også på jorden,” forklarer Carsten Bach-Nielsen.

Det er netop derfor, vi ikke bare hænger julehjerter med indflettede engle på juletræet, men også trompeter og klokker, fortæller Carsten Bach-Nielsen. Og derfor, at juleenglene er udstyret med nodeblade og instrumenter. For som Ingemann skrev: "Evig er englenes sang".

Især reformatoren Martin Luther og hans ven, renæssancemaleren Lucas Cranach, har været med til at cementere det billede. Luther lagde stor vægt på, at hyrderne var de første, der modtog budskabet om Jesus' fødsel, og på, at englesangen vækkede hyrderne med sang.

Fra majestætisk vogter til juleidyl

Men der er langt fra Guds mere frygtindgydende og majestætiske vogtere til de mere idylliske, rødkindede juleengle, vi kender i dag. Og det billede er især malet frem af kunsten, fortæller Carsten Bach-Nielsen.

”Billedkunsten lader efterhånden også englene være til stede ved krybben, hvor de lovpriser Jesusbarnet. Det er meget idyllisk, og det smitter af på andre bibelske billeder – englene bliver flere steder et bindeled mellem det himmelske og det jordiske. For de er garantien for, at det er noget større, vi har med at gøre,” siger han.

Især fra 1500- og 1600-tallet indtager juleenglene børnestørrelse og får buttede kinder og lyse lokker. Sådan har de set ud lige siden. Og der er kommet stadig flere af dem, mener Carsten Bach-Nielsen.

”Englene har fået en større betydning i julepynten. Hvor de tidligere var symbol på en budbringer, leger de i dag mere med det lille barn og har fået mere hjemlig karakter. Og som Ingemann også skriver, er de på en eller anden måde iblandt os. De er vores venner, selvom vi ikke kan se dem. Vi tror ikke længere på nissen ude i laden, men vi tror på de omgængelige engle,” siger han.