Julestjernen giver håb om fællesskab

de gik mod vest

hver nat når de så stjernen

som havde kaldt dem til sig –

helst ville de blive stående

under den men de vidste den forsvandt

med morgenen, det var banalt

og de vidste de måtte rejse dens vej om dagen

i troen på at den ville vise sig igen

om natten

og lyse for dem

Sådan skriver teolog og forfatter Jakob Brønnum i sin nye gendigtning af juleevangeliet. Mange forfattere og digtere er gennem tiden blevet inspireret af Betlehems-stjernen, som de tre vise mænd følger for at finde frem til Jesusbarnet. Og den er også et af de centrale symboler i vores flettede hjerter på juletræets grene.

”Som symbol er stjernen fantastisk,” siger Jakob Brønnum.

Stjernen er et symbol på Jesus’ liv, død og opstandelse og på det lys, som Guds ord tænder i mørket, så man ikke går i blinde. Vi bruger den på toppen af juletræet. Svenskerne hænger den i vinduet allerede 1. søndag i advent. Sådan har vi forskellig brug af det samme symbol, fortæller Jakob Brønnum.

”De tre vise mænd følger stjernen – en ledestjerne, som et smukt lys. Og det fantastiske er, at Lukasevangeliet fortæller os, at når tre vise mænd, som er kloge og ædle mennesker fra store kulturer, kan knæle for det lille Jesusbarn, så kan alle gøre det. Det er budskabet. På den måde er stjernen et smukt menneskeligt symbol på fællesskabet. Et udtryk for håbet om at kunne leve i et stort fællesskab i Jesus' navn”, siger han og fortsætter:

”Spørgsmålet er, hvad ”i Jesus' navn” vil sige. For mig betyder det, at vi lytter til Matthæusevangeliet, kapitel 25, hvor Jesus identificerer sig med de allersvageste: ”Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig”. Julestjernen er et gigantisk, kosmisk symbol, der samtidig har rod i det mindste, skrøbelige menneske, som har brug for din hjælp.”

Ingen symboler står stille

I julen står stjernen over os på træet, som den stod over stalden, hvor Jesusbarnet blev født. Og stjerner flettet af papirstrimler, som pynter på juletræet blandt engle og hjerter, kan hver især ses som Jesus-symboler. Men symbolets betydning afhænger af den, der tyder, mener Jakob Brønnum.

”Ingen symboler står stille. Og du kan hente flere ting i de store symboler. Betlehems-stjernen kan for eksempel også ses som symbolet på det, vi nogle gange oplever i livet: Nemlig at finde vej og lytte til livet. Nogle gange kan man hvile i sådan en lytten og komme til at mærke en dyb tro. Holder man julens budskab i fokus, kan det ikke gå helt galt,” siger han.

Jakob Brønnum har tidligere udgivet bogen Jobs drøm – og andre fortællinger (Unitas, 2011), hvor han genskrev nogle af Bibelens mest berømte og karakteristiske fortællinger. Og med sin gendigtning af juleevangeliet vil han også denne gang prøve kræfter med Bibelens litterære potentiale.

”Bibelen rummer en enorm almen livsvisdom, poesi og menneskelig indsigt. Den er et kæmpemæssigt, kulturelt reservoir af alt, hvad vi skal bruge i tilværelsen. Jeg håber, at nogle af læserne oplever, at min bog, der får fortællingerne om juleevangeliet til at fylde over 200 sider, ikke kun er en julebog. Den er også en bog, hvor man kan ’kigge efter stjernen’ – også i andre sammenhænge.” siger han.