Jubilæumssalmer fejrer Bibelen

Du har kaldt os dine kære
givet som vort arvegods
Helligånden der skal bære
dagligdagen her hos os
tolke alt hvad der står skrevet
ned i kærlighedens bog –
livets ord i gavebrevet
på dit eget hjertesprog.

De poetiske ord vil blive sunget i en fyldt domkirke søndag den 11. maj, hvor Dronning Margrethe II, biskop Peter Skov-Jakobsen og mange andre samles for at fejre Bibelselskabets 200 års jubilæum. Salmeverset kommer fra Lisbeth Smedegaard Andersens nye bibelsalme Du som selv på afstand kender, som hun netop har skrevet til lejligheden.

”Det er skønt at få lov at skrive en salme til så festlig en anledning. Den opfordring blev jeg meget beæret over. Jeg håber, mine salmer skaber glæde over, at vi har ordet og Bibelen – det er både vores fundament og vores fremtid,” siger hun.

Én salme blev til to

Opfordringen kom fra Bibelselskabets bestyrelsesformand Cai Frimodt-Møller. Og salmedigteren besluttede at tage udgangspunkt i versemålene fra en af sine yndlingssalmer, davidssalmen fra Salmernes Bog 139, som er blandt de 12 tekster, Bibelselskabet har valgt at sætte særligt fokus på i jubilæumsåret.

”Salmen fik en meget nær og inderlig tone og er tænkt til stilfærdig eftertanke. Den handler om, hvordan man bruger ordet og Bibelen til trøst, og at vi først finder roen, når vi finder Gud. De ord har været vigtige for mig. Og jeg tror, det gælder for mange andre også,” forklarer hun og fortsætter:

”Og da det nu er Bibelselskabets jubilæum, var det selvfølgelig vigtigt at få anledningen med – nemlig Bibelen og dermed først og fremmest ordet, og hvordan det møder os – når vi længes efter noget, vi ikke kan finde. Når vi er alene og beder om noget svært.”

Salmen kan synges på melodien Op, min sjæl, thi sol er oppe, men har også fået en helt ny melodi af komponisten Erik Sommer. Og Lisbeth Smedegaard Andersen blev så inspireret af arbejdet, at hun endte med at skabe to bibelsalmer. 

Nemlig også den mere pompøse salme I stilheden skærmet af Urhavets strømme over Brorsons versemål Som lilliens blade, der også har fået en ny melodi af komponisten Jakob Stevns-Lorentzen.

Ordet skal fornyes

Lisbeth Smedegaard Andersen har været optaget af salmer og salmesang, siden hun som lille pige skulle lære dem udenad i skolen. Siden har hun skrevet flere salmer til Den Danske Salmebog. De første blev skrevet, da hun som præst i Risskov Kirke oplevede, at de unge konfirmander havde svært ved at læse ordene i mange af de gamle salmer så hurtigt, at de kunne synge med på dem.

Siden er hun blevet kendt for at skrive salmer i et moderne sprog med referencer til naturen og et væld af sprogbilleder. Og også denne gang har hun glædet sig over at sammensætte nye vers, der hylder Bibelen.

”Ordet var engang, men det er jo stadigvæk og skal også være fremover. Derfor er man nødt til at forny salmerne om det. Men traditionen – og Grundtvig – er med i ord som ”arvegods”, for der ligger noget i fortiden, vi skal have med os ind i fremtiden. På den måde skal vi forny os, men have blik for traditionen,” siger hun.

Den danske salmeskat hænger uløseligt sammen med Bibelen og har flere væsentlige funktioner, mener Lisbeth Smedegaard Andersen.

”Man lytter i kirken, mens man får ordet forkyndt. I salmerne svarer menigheden på evangeliet med tak og lovsang, og en salme skal derfor både understrege fællesskabet og give den enkelte mulighed for en direkte henvendelse og tale til Gud,” siger hun.