Jeremias begræder ødelæggelsen af Jerusalem.
Jeremias er en af Bibelens store profeter, men han udgyder også lange klagesange om sine prøvelser og bekymringer. Maleri af Rembrandt. Foto: Wikimedia Commons.

Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg

Bibelens personer: Jeremias

Jeremias er en af Bibelens store profeter. I Jeremias’ Bog kan man læse, hvordan han bliver udvalgt af Gud til at være profet for folket og hele verden. Desværre er han også lidt af en sortseer, og han lægger derfor navn til lange klagesange - jeremiader

Straf over Sydriget

Efter Kong Salomos død er Israel blevet delt i to, Nordriget og Sydriget. Nordriget er blevet erobret af den assyriske konge (722 f.Kr.), men Sydriget Juda med hovedstaden Jerusalem er endnu på israelitiske hænder frem til 586 f.Kr., hvor det bliver erobret af babylonerne.

Det er i denne kritiske situation – omkring 600 f.Kr. – at Jeremias får sin opgave af Gud. Jeremias’ Bog fortæller således, at Gud udvælger Jeremias til at profetere for israelitterne, at straffen for deres afgudsdyrkelse er på vej, og at også Sydriget skal gå under.

Læs mere om, hvad en profet er her.

I opposition

Det betyder, at Jeremias skal fortælle Jerusalems indbyggere, at de skal overgive sig til babylonerne. Det vil være det mest skånsomme; modstand hjælper alligevel ikke, fordi Gud har besluttet at straffe folket og altså lade Sydriget gå under.

Jerusalems herskere vil ikke høre den slags tale og fængsler Jeremias. Men samtidig er Jeremias også rådgiver for ham, som bliver den sidste konge i Israel, Kong Sidkija. Sidkija vil dog heller ikke følge Jeremias’ anvisninger om at overgive sig til den babylonske hær og forsøger at flygte.

Det babylonske eksil

Det fører til, at byen indtages, templet brændes ned, og Sidkija selv tages til fange. Jerusalems overklasse tvangsflyttes til Babylon, mens landets fattigste får lov at blive boende.

Det er starten på eksilet eller det babylonske fangenskab, som slutter efter ca. 60 år. I Ezras Bog og Nehemias’ Bog kan man læse, hvordan folket vender tilbage fra eksilet i Babylon.

Den nye pagt

Men Jeremias fortæller ikke kun om Guds straf. Han fortæller om en ny pagt, som Gud skal slutte med sit folk, og som han skal skrive ind i deres hjerter (Jeremias' Bog 31,31). Gud vil være folkets Gud, og de skal være hans folk. Gud vil tilgive mennesker deres skyld og ikke længere huske på deres synd.

Det minder meget om det, der siges i Det Nye Testamente, og det er også meget oplagt at se det, der sker med Jesus, hans liv og død og opstandelse fra de døde, som en virkeliggørelse af ordene fra Jeremias.

Jeremiader

Som de fleste andre profeter i Det Gamle Testamente er Jeremias ikke ubetinget glad for sin profetstatus. Han klager flere gange i Jeremias’ Bog over sin skæbne og over, at alle er imod ham. Disse klager, som man blandt andet kan finde i Jeremias' Bog 18,18-23 eller 20,7-18, er blevet kaldt ’jeremiader’, et udtryk, som man navnlig i gamle dage brugte om lange, trøstesløse klagesange.

Læs mere om Jeremias og de andre profeter her.

Jeremiade

Herre, lyt til mig,

og hør, hvad mine anklagere siger!

Skal godt gengældes med ondt?

De har gravet en grav for mig.

Husk, at jeg stod i din tjeneste

for at tale deres sag

og vende din harme bort fra dem.

Overlad derfor deres sønner til sulten,

og overgiv dem til sværdet.

Deres hustruer skal blive enker,

de skal berøves deres børn,

deres mænd skal rammes af døden

og de unge hugges ned af sværdet i krig.

Der høres skrig fra deres huse,

når du i et nu sender røvere over dem.

De har gravet en grav for at fange mig

og sat fælder for mine fødder.

Men du, Herre, kender

alle deres anslag mod mit liv.

Tilgiv ikke deres skyld,

udslet ikke deres synd!

Lad dem snuble for dit ansigt,

grib ind mod dem, når din vrede kommer!

Jeremias' Bog 18,19-23.