Dy Plambeck. Foto: Sara Galbiati / Gyldendal.
"Hvis man ikke selv kan håbe, kan man lægge det over til nogen, man stoler på. Det er en bøn, et fællesskab", siger forfatter Dy Plambeck. Foto: Sara Galbiati / Gyldendal.

21.08.2025 Af Nanna Endahl Jørgensen

"Jeg vender ofte tilbage til de vers"

MIT BIBELORD: "Vil du håbe lidt for mig?" spurgte en ven, og gjorde håbet håndgribeligt for forfatter Dy Plambeck, der siden har set håbet som noget, vi kan bære for hinanden.

Vi har taget vor tilflugt til at gribe det håb, som ligger foran os. Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget. 
Hebræerbrevet 6,18-19

Forfatter Dy Plambeck ser håbet som en livsnødvendig kraft. Det er noget, vi må gribe, give videre og give os hen til. For håb kræver både handling og sårbarhed. 

"Jeg vender ofte tilbage til de vers," siger forfatter Dy Plambeck om sit bibelord fra Hebræerbrevet. "Det er poetisk, men også meget sandt. Håbet beskrives som et anker for sjælen, noget der holder os fast, selv når vi føler os håbløse. Der er en bevægelse i det: Håbet rækker ud, og vi må gribe det." 

Hun ser håbet som en drivkraft, men understreger, at det ikke er noget, vi kan kontrollere. 

"Så længe man håber, kan man handle. Men vi kan ikke handle os hele vejen gennem livet. Der kommer et punkt, hvor man må overgive sig til håbet. Og det kræver sårbarhed. Man må stille sig dér, hvor man ikke har styringen, og alligevel håbe. Det er ikke let, men det er menneskeligt." 

Håbet er ikke kun noget, vi har for os selv, mener Dy Plambeck. Det er også noget, vi kan række til hinanden. Den erfaring blev et vigtigt afsæt for salmen Hold håbet op, som hun oprindeligt skrev som en adventssalme, men som er kommet med i Højskolesangbogen og i dag bliver sunget året rundt i både kirker, højskoler og fængsler. 

"Jeg oplevede engang at stå hos en ven i en svær situation. Jeg gjorde alt det praktiske: lavede mad, rystede dyner. Til sidst spurgte jeg: ‘Er der noget, jeg kan gøre?’ Og han svarede: ‘Vil du håbe lidt for mig?’ Det har jeg aldrig glemt." 

Hun peger på, at det netop er en del af håbets væsen: at det kan bæres og deles. 

"Hvis man ikke selv kan håbe, kan man lægge det over til nogen, man stoler på. Det er en bøn, et fællesskab. At bede for andre er også en måde at håbe for dem på." 

Som teenager bar hun smykker med ordene tro, håb og kærlighed, hvor håbet blev symboliseret med et anker. 

"Det billede har hængt ved. Vi får ikke altid det, vi ønsker os, men vi kan stadig håbe. For os selv og for hinanden. Og når vi ikke længere selv kan bære håbet, må vi bede andre om at holde det op foran os."

Om Dy Plambeck

Født i 1980, opvokset ved Buresø i Nordsjælland. Debuterede som forfatter i 2005 med digtsamlingen Buresø-fortællinger. Har skrevet en række romaner, senest Mod midnatssolen (2024), samt salmer og sange optaget i Højskolesangbogen, Kirkesangbogen og Efterskolesangbogen. Sprogkonsulent på Matthæusevangeliet i den kommende, autoriserede oversættelse af Bibelen, som er planlagt til udgivelse i 2036. Læs interview med Dy Plambeck om at oversætte Bibelen.

Håb er en overset superkraft

12 taler til konfirmanden
Håb er en overset superkraft
269,95

Forfatter: Malene Fenger-Grøndahl (red.)
Sidetal: 256 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-272-8
Mål: 13,4 x 21,3 cm.