Vi tænder adventskransen, åbner adventskalendergaver og synger adventssalmer i kirken. Men hvad er advent egentlig? Hvorfor kan man ikke bare gå direkte til julen? Og hvordan hænger advent og Bibelen sammen?
Advent. Når man siger ordet på dansk, lyder det umiddelbart, som om det handler om at vente. Og det er ikke helt forkert. I adventstiden venter vi nemlig på det, der sker i julen – at Jesus kommer til jorden som et menneske. Men ordet stammer nu fra latin (adventus) og betyder ’komme’. Advent er bekendtgørelsen af ’at noget skal komme’ og er med andre ord en forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det, der skal komme: Jesus og julen.
Farver og forberedelser
Traditionelt er advents farve lilla; det er forberedelsens, bodens og fastens farve. I tidligere tider fastede man i adventstiden for at gøre plads til julen, både konkret og i overført forstand.
Vi forbereder os stadig på julen ved at tænde adventskrans, købe gaver, lave julepynt og konfekt, bage brunkager og koge klejner. Men i dag tager vi næsten alle sammen forskud på julen med kalendergaver og julefrokoster i adventstiden. Det er måske derfor advent i dag har mange forskellige farver: rød, hvid, grøn, guld – ja alle julens farver.
Jul i adventstiden
Det er en helt anden måde at forberede sig på end tidligere tiders faste, men måske er det i virkeligheden et udtryk for, at julens glæde over, at Jesus ER kommet, er så stærk, at den med tiden er kommet til at lyse langt ind i forventningen om, at han SKAL komme.
Det ville nu være synd at skøjte hen over adventstiden og gå direkte til julen. Adventstiden er en vigtig tid med dens håb og længsel, bod og eftertanke og erkendelse af behovet for at Jesus kommer til jorden.
Bibelen og advent
Bibelsk set er der især to personer, man forbinder med advent, nemlig profeten Esajas fra Det Gamle Testamente og Johannes Døberen fra Det Nye Testamente. Begge peger væk fra sig selv, hen på Jesus, som skal komme.
Johannes Døber
Johannes Døber baner vej for Jesus og fortæller folk, at Jesus er på vej. Johannes siger til folk, at de skal blive døbt med vand som tegn på, at de bliver vasket rene udvendigt og indvendigt for alt det, de har gjort, og nu vender sig til Gud og Jesus. Bagefter vil Jesus komme og døbe med ild og Helligånd.
Esajas
Esajas peger hen på Jesus, fordi han i Esajas’ Bog som profet taler om et kommende fredsrige, om en søn, der skal være frelser og fredsfyrste, og om ørkenen, der skal blomstre. Allerstærkest i denne sammenhæng er profetien om den unge kvinde, der skal blive gravid og føde en søn, som skal få navnet Immanuel, der betyder ’Gud med os’. I Det Nye Testamente forstås Jesus’ fødsel som en opfyldelse af Esajas’ profetier, og de ses derfor som et forvarsel om, at Jesus skal komme.
Jesus kommer tilbage
Men adventstiden er ikke kun en forberedelsestid til Jesus’ komme i julen og løfternes opfyldelse i hans fødsel. Den kristne kirke venter nemlig også på et andet komme, nemlig Kristus’ genkomst. Det møder vi både i adventstidens tekstlæsninger og salmer, fx i prædikenteksten til 2. søndag i advent eller i salmerne Tak og ære være Gud og Hør det, Zion, trøst for al din ve i Den Danske Salmebog.
Adventskransen
Adventskransen er ligesom juletræet oprindelig fra Tyskland og kom til Danmark omkring Første Verdenskrig.
Kransen fik sit store folkelige gennembrud under Anden Verdenskrig, hvor det tændte lys symboliserede frihed og håb.
I kirker holdes adventskransen tit i lilla farver, som er adventens liturgiske farve, men i hjemmene er de traditionelle farver på kransen rød og hvid.
