Af Synne Garff, international chef
Historien bag folkedrabet: Sådan blev armenierne forfulgt
Dødsmarcher, deportation og masseudryddelse. Det armenske folkedrab er også kendt som 'det glemte folkedrab.' Men hvad skete der egentlig, og hvordan kom det så vidt?
Fra 1915-1918 mistede mellem en og halvanden millioner armeniere livet ud af en befolkning på to millioner. Størstedelen af de overlevende flygtede ud af Armenien og tilbage var kun 200.000. Nogle af dem, der forblev i Osmannerriget, undgik at blive forfulgt og dræbt ved at konvertere til islam. Folkedrabsforskere er enige om, at ungtyrkerne benyttede sig af Første Verdenskrigs kaos til at dække over forsøget på helt at udrydde det armenske folk.
Forfølgelsen begyndte allerede i 1700-tallet, hvor der skete en voksende undertrykkelse af de ikke-tyrkiske og ikke-muslimske mindretal. De næste hundrede år blev armenierne i stigende grad set på som syndebukke. Det nationalistiske ungtyrkiske parti blev langsomt radikaliseret i takt med Osmannerrigets opløsning og Første Verdenskrigs optræk. Armenierne blev forfulgt økonomisk og politisk, og der blev begået massakrer på befolkningen.
Overfald på karavanerne
Efter drab på armenske soldater og dele af eliten blev de tilbageværende armeniere tvangsdeporteret. Så snart deportationskaravanerne forlod byerne, begyndte planlagte overfald. Størstedelen af kvinderne blev voldtaget og dræbt af enten tyrkiske soldater, kurdiske bander organiseret af regimet eller af den del af militæret, der bestod af kriminelle, som var blevet løsladt fra fængslerne med det formål at overfalde karavanerne.
Armenske børn blev givet eller solgt som slaver til tyrkiske familier, hvor de blev tvangskonverteret til islam og tvunget til at glemme deres armenske baggrund.
Ofte varede deportationskaravanernes march i flere måneder. Hundredvis af kilometer skulle tilbagelægges til fods, og uddelingen af mad og drikke blev med vilje holdt på et minimum. Det betød, at armenierne døde i stort antal i ørkenen af sult, tørst, udmattelse og sygdom. De fleste af dem, der nåede frem til Syrien, blev enten dræbt ved ankomsten eller anbragt I fangelejre under umenneskelige forhold.
Det armenske folkedrab
En række lande har officielt anerkendt folkedrabet. Det er: Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, Sverige, Rusland, Polen, Litauen, Grækenland, Polen, Slovakiet, Cypern, Libanon, Uruguay, Argentina, Venezuela, Chile, Canada, Vatikanstaten, Australien og Tyskland.
Danmark har ikke anerkendt folkedrabet.
