Guds søn blev løve

”Jeg sagde ikke til mig selv: Lad os repræsentere Jesus, som han virkelig er i vores verden, ved en løve i Narnia. Jeg sagde: Lad os formode, at der var et land som Narnia, og at Guds søn blev en løve der, som han blev et menneske i vores verden, og lad os forestille os, hvad der ville ske.” 

Sådan forklarede forfatteren C.S. Lewis sin legendariske Narnia-allegori over kristendommens vigtigste fortælling, nemlig påskens beretning om Jesus’ død og opstandelse.

Åbn det bibelske univers med parallel-fortælling

Når man skal formidle påskens indhold, er det selvfølgelig først og fremmest vigtigt med et kendskab til de bibelske tekster, som danner grundlag for påskefortællingerne. Men når man som lærer skal forklare den kristne udlægning af teksterne, kan det være en god ide at præsentere eleverne for en parallelfortælling, der åbner det bibelske univers.

Her er C.S. Lewis bog om Løven, heksen og garderobeskabet et godt bud og det er oplagt at tage udgangspunkt i filmatiseringen. 

Fortællingen om Narnia

Kort fortalt handler filmen om fire søskende – Lucy, Edmund, Susan og Peter - som på forunderlig vis kommer til landet Narnia, et fantasy-rige, som er befolket af talende dyr, dværge, fauner, kentaurer og jætter.

I Narnia hersker Den Hvide Heks. Hun har kastet en forbandelse over landet, så indbyggerne må leve i evig vinter. Men Aslan, den kloge og gode løve, kæmper sammen med børnene mod Heksen. I denne kamp dør Aslan, men han genopstår, og Heksen bliver besejret. Narnia bliver endelig befriet fra Heksens iskolde greb.

Aslan skaber liv

Løven Aslan er et ganske klart billede på kristendommens Jesus-skikkelse. Han er søn af "kejseren hinsides havet" og har været med til at skabe Narnia for længe, længe siden. Han vender tilbage for at tage kampen op imod Den Hvide Heks i en klar parallel til den kristne påskefortælling.

Løven Aslan er et ganske klart billede på kristendommens Jesus-skikkelse. Han er søn af "kejseren hinsides havet" og har været med til at skabe Narnia for længe, længe siden. Han vender tilbage for at tage kampen op imod Den Hvide Heks i en klar parallel til den kristne påskefortælling.Man vil genkende flere af Aslans karaktertræk fra Jesus. Aslan frembringer liv, ligesom Jesus gjorde. Det sker helt konkret ved, at Aslan vækker de forstenede dyr til live, og mere symbolsk i forhold til forårets komme, varmen, glæden og det gode. Aslan ofrer sit liv for forræderen Edmund og overgiver sig til Den Hvide Heks og hendes folk, som håner, spotter, skalperer og mishandler Aslan, indtil Heksen til sidst dræber ham med det sidste dødbringende knivstik.

Går i døden for forræderen

Uden at gøre modstand lader Aslan sig således henrette, ligesom Jesus ifølge Det Nye Testamente gjorde. Aslan ved, at Heksen vil lade ham dø en pinefuld død, og han er naturligt nok bedrøvet. På samme måde står der i Det Nye Testamente, at Jesus er bedrøvet aftenen inden sin korsfæstelse. Hvor Jesus søger trøst hos sine disciple, bliver Aslan trøstet i sit følgeskab med pigerne Lucy og Susan.

Ligheden mellem Aslan og Jesus træder især frem, idet de begge lader sig henrette for at redde henholdsvis et menneskebarn og selve menneskeheden. Aslan redder Edmund, og ifølge Det Nye Testamente døde Jesus på korset for at påtage sig og sone hele menneskehedens synd. Både Jesus og Aslan opstår igen fra de døde. Aslans opstandelse besejrer Heksen og befrier Narnia, og i kristendommen giver Jesus’ opstandelse frelse til alle mennesker.

Kampen mellem Gud og Satan

I filmen er det absolut gode og det absolut onde personificeret i henholdsvis Løven Aslan og Den Hvide Heks. Aslan skaber det gode omkring sig, hvor han færdes, og igennem ham får alle væsner i Narnia et håb og en tro på et frit Narnia. Heksen skaber derimod død – den evige vinters forbandelse - og forstening, som er den forbandelse, hun kaster over Narnias indbyggere ved hjælp af sin stav.

Gennem list og skrækkelige trusler formår hun at skaffe sig tjenere og hjælpere, som adlyder og handler efter hendes onde vilje. Både Aslan og Den Hvide Heks ansporer menneskene og væsnerne, de møder, til enten at handle godt eller ondt. Heksen optræder på mange måder som et billede på den bibelske Satanskikkelse, og dermed kan kampen i filmen ses som en kamp mellem Gud og Satan.

Med C.S. Lewis i hånden får man altså på fineste vis foræret en indgang til de komplicerede begreber i den kristne påske. Og så er det oven i købet en god film.

Birgitte Krogh er cand.theol. og religionspædagogisk konsulent. Hun arbejder gennem Folkekirkens Skoletjeneste med formidling af kristendom til folkeskolens elever.

Læs også: Fantasy, kristendom og C.S. Lewis.