Britt Istoft, Tidsskriftet Bibliana, nr 1 2011
Fantasy, kristendom og C.S. Lewis
De to forfattere som har inspireret det meste nutidige fantasy, er englænderne C.S. Lewis (1898-1963) og J.R.R. Tolkien (1892-1973). For begge var fantasy tæt forbundet med religion. De var kolleger på Oxford universitet og gennem en årrække nære venner. De var desuden begge kristne: Tolkien var katolik, og Lewis blev – efter en ateistisk ungdom – anglikaner som 31-årig.
Selv om Tolkien, forfatter til bl.a. Ringenes Herre, i dag er den mest berømte af de to, var det Lewis der var den feterede stjerne i 1940’ernes og 50’ernes England og USA.
Under og efter Anden Verdenskrig skrev han en række bøger hvis formål var at puste nyt liv i kristendommen efter mellemkrigstidens religionskritik. Det gav ham en stor og bred fanskare. Det er dog hans fortællinger om eventyrriget Narnia, henvendt til børn og udgivet i perioden 1950-1956, der har vist sig mest varig. Også her viser Lewis’ kristne overbevisning sig.
Narniafortællingerne er af mange blevet set som regulær kristen forkyndelse, hvad Lewis da heller ikke selv ville afvise. Bl.a. sagde han at Narniahistorien på en måde er et svar på spørgsmålet om hvordan Kristus ville være hvis der var en verden som Narnia.
I Narnia får Kristus skikkelse af den gyldne løve Aslan der ved sin død og genopstandelse overvinder den Hvide Heks der havde indhyllet Narnia i ”evig” vinter. Også selve strukturen i bøgerne er inspireret af de bibelske fortællinger: Fra skabelsen af Narnia i Troldmandens nevø, hvor det onde slippes løs i skikkelse af Den Hvide Heks, over overvindelsen af dette onde i Løven, heksen og garderobeskabet til dommen over Narnias skabninger i Det sidste slag.
Læs også: Guds søn blev løve.
Lewis siger imidlertid også at det forkyndende først er kommet til undervejs. Billederne kom først: En faun med en paraply, en dronning i en kane, en frygtindgydende løve. Bøgerne er da heller ikke så entydige som det ellers hævdes af både kristne beundrere og af mange kritikere: læs fx den senere fantasy-forfatter Philip Pullmans kritik i et interview i Bo Green Jensens bog Det første landskab. Myter, helte og kunsteventyr fra 1999.
Lewis var som Tolkien fascineret af nordisk, græsk og keltisk mytologi. Længe fandt Lewis kristendommen irrelevant i forhold til de ældre mytologiers visdom. Det var kun ved at argumentere for at den kristne myte var en sand myte der virkelig havde udspillet sig i historien, at Tolkien fik overbevist Lewis om at Kristi død og opstandelse kunne have personlig relevans for ham. Efter sin omvendelse kastede Lewis sig ud i et storstilet forsvar for kristendommen i form af bøger og radioforedrag, men måske var Kristus allermest betydningsfuld for ham når han omplantede ham til det narniske univers i formnaf løven Aslan.
I Danmark udkom Narnia-fortællingerne første gang på det indremissionske Frimodts Forlag, og de bliver stadig brugt til at formidle kristendom. I forbindelse med premieren på filmatiseringen af Løven, heksen og garderobeskabet i 2005 arrangerede danske kirker fx særforestillinger for menighederne, og man etablerede studiekredse for børn og unge. Men ikke alle kristne er lige begejstrede for Narnia-universet. I forbindelse med ovennævnte film var der kristne organisationer der mente at Narnia er fyldt med kætteri og hedenske budskaber, bl.a. i form af de mange forskellige væsner som fauner og satyrer der befolker Narnia (se internetartiklen nedenfor).
Den fankultur der findes omkring Narnia-fortællingerne, er ikke entydigt kristen, i hvert fald ikke længere. Fanskaren omkring Narnia er bredere, og bøgerne læses i ikkereligiøse miljøer såvel som i religiøse miljøer der ikke er kristne, men fx islamiske. De overordnede temaer i bøgerne – offer, død, genopstandelse, ondskabens natur og søgen efter det guddommelige – kan heller ikke siges at være specifikt kristne, men snarere alment menneskelige. Interessant er det at også ny-’hedenske’ grupper og natur-spiritualister har taget bøgerne til sig på trods af Lewis’ kristent forkyndende sigte med dem. Dette skyldes formodentlig bøgernes positive forhold til naturen og den indirekte kritik af 1900-tallets industrialisme, mekanisering og fremmedgørelse.
En forfatters intention med et værk og den måde værket senere læses på, er ofte to vidt forskellige ting. Narnia-bøgerne har, uafhængigt af Lewis’ intentioner, fået deres eget liv, og vil nok også i fremtiden være genstand for fankulturers nyfortolkninger, måske fordi bøgernes billeder er så stærke at forfatterens bevidste formål med dem kommer til at stå i skyggen.
Her kan du læse mere:
Britt Istoft
”Pophekse, teenage-troldmænd og blockbuster-fans: Fantasy som postmoderne religiøsitet?”
CHAOS. Skandinavisk Tidsskrift for Religionshistoriske Studier. Nr. 50, 2009,
København: Museum Tusculanums Forlag, 2009, 63-84
Bo Green Jensen
Det første landskab. Myter, helte og kunsteventyr,
København: Rosinante, 1999, 80-94, 125-132
Internetreferencer:
