"Genopstandelsen er så syret"

Forestil dig, du er tilstede aftenen før Jesus bliver henrettet. Den aften, vi i dag kalder skærtorsdag, hvor Jesus indstifter nadveren og fortæller sine disciple, han skal dø på korset. Lige dér, under vinen og maden, rejser Jesus sig op og holder en tale.

Tanken om, hvordan dén tale ville lyde, er blevet til sangen Kvantespring, som musikeren Jonas H. Petersen udgiver i samarbejde med Bibelselskabet. Den handler om at tro på det umulige, for skærtorsdag fortæller Jesus ikke bare sine disciple, at han skal dø på korset. Han siger også, han vil genopstå fra de døde. 

”For mig er vi helt inde ved kernen i, hvad kristendom betyder for mig. Genopstandelsen er den helt centrale begivenhed i kristendommen og den helt centrale ting i Bibelen,” siger Jonas H. Petersen.

Den fiktive tale er skrevet over Markusevangeliet kapitel 14-16. Det er påskens stærke tekst. Eller med Jonas H. Petersens ord ”den største tekst, du kan finde i Bibelen”.

”Men dér nytter det ikke at blive bange. Man kan ligeså godt gå efter guldet.” 

Jonas H. Petersen er en af 12 kunstnere, der har sagt ja til at fortolke bibeltekster i anledning af Bibelselskabets 200 års jubilæum. I løbet af året udkommer 12 nytolkninger af nogen af de største og bedst kendte bibeltekster, og i november samles de i udgivelsen Lydspor fra Bibelen. Musikerne har selv valgt hver deres tekstpassage og efterfølgende fået frie hænder til at sætte tekst og toner til.  

”Jeg kunne skrive mange sange om genopstandelsen. Genopstandelsen er så syret. Grænsende til det vanvittige. Det er så stik imod hele vores erfaringsgrundlag, at det, at stå op fra de døde, er en mulighed,” siger han.

”Det er i virkeligheden sådan, for mig, at hvis Kristus ikke er opstået fra de døde, så er hele kristendommen en ligegyldig løgn. Det er meget skarpt sat op, men det er i virkeligheden sådan, det er. Hvis Kristus ikke er opstået, så er Gud død.”

Jonas i Bibelen

Som forsanger og sangskriver i gruppen ’Hymns from Nineveh’ er det langtfra fremmed for Jonas H. Petersen at tage livtag med Bibelen. Navnet refererer til historien om byen Nineve i Det Gamle Testamente. Jonas H. Petersen blev født ind i en troende familie ved Vesterhavet og voksede delvist op i Botswana, hvor hans far underviste på et præsteseminarium. 

”Bibelen er en del af mit liv. Jeg er meget tidligt blevet præsenteret for bibelhistorier og har følt mig meget forbundet med nogle af dem.” 

For eksempel husker Jonas H. Petersen, hvordan han i 3. klasse var fascineret af hvaler og skrev stil om den bibelske Jonas, der fik til opgave af Gud at tage til byen Nineveh og advare indbyggerne om, at de skulle opføre sig ordentligt. Hvis ikke, ville Gud ødelægge byen. Jonas blev bange og forsøgte at stikke af på et skib, men en voldsom storm kastede Jonas i bølgerne, hvor han blev slugt af en stor hval. I tre dage og tre nætter sad han der, til han sagde til Gud, at han ville tage opgaven på sig. Derefter blev han kastet op på land.  

”Jeg føler mig meget forbundet med Jonas. Han har nogle karaktertræk, som jeg godt kan genkende i mig selv. Han går sine egne veje og er lidt dramaqueen-agtig. Jeg har også nogle træk af: neeeej, jeg vil ikke derhen, jeg går den stik modsatte retning. Det kommer der ikke altid noget godt ud af,” fortæller Jonas H. Petersen.

I hans øjne er den bibelske Jonas en moderne karakter, der er kendetegnet ved rastløshed og utilfredshed.  

”Det er et moderne træk at hige efter noget og så have svært ved at stille sig tilfreds med virkeligheden. Og uanset om det så går efter hans hoved eller ej, så har han svært ved at være tilfreds med det, der sker,” siger han. 

Fascinationen af Bibelens historier er løbet som en fin tråd gennem sangerens liv. Som bachelorstuderende i dansk undersøgte han bibelens intertekstualitet i moderne litteratur, og han benytter sig ofte af bibelske referencer i sin musik, der, siden første album udkom i 2011, er blevet hyldet af anmeldere og publikum. I sit daglige arbejde med ’Hymns from Nineveh’ er Bibelen også inspirationskilde.

”Bibelen er en stor silo af eksistentielle tanker, og dens historier og sprog er en del af mit liv. De har dannet mig. Derfor var det meget naturligt for mig at sige ja til at deltage i den her opgave. Det var en ekstremt spændende opgave. En perfekt opgave for mig,” siger han. 

En peptalk til disciplene

Jonas H. Petersen greb opgaven an ved at forestille sig, hvad Jesus kunne have sagt skærtorsdag. Dagen, hvor Jesus tager afsked med sine venner og forbereder dem på det, der skal ske.  

”I min sang er jeg’et, der taler situeret i skærtorsdag. En reaktualisering. I mine øjne ville det være naturligt, hvis Jesus under middagen holdt den her tale. Det er en peptalk til disciplenes tro og tvivl. For mig var det vigtigt at få det vanvittige i budskabet om genopstandelsen med,” siger han. 

”Jeg går selv rundt og stener over det til daglig. Er Jesus genopstået, eller er han ikke? Jesus sagde, han var genopstået. Det er en form for ligning for mig. Hvis Jesus er den, han siger, han er, så skal han også være opstået. Ellers er han ikke den, han siger, han er, for hvis han ikke er genopstået, så er Gud død.”

Jonas H. Petersen har ikke svært ved at forestille sig, at disciplene må have haft svært ved at begribe forudsigelsen om genopstandelsen. Derfor vender han i omkvædet til Kvantespring igen og igen tilbage til ordene: ”Jeg ved, I tror, det er håbløst”, og han synger om det at kaste sig ud på 70.000 favne vand.  

”Modgiften til tvivlen er at tro på det. Det er de 70.000 favnes kvantespring. Det er noget, man kun kan gøre alene. Andre kan jo ikke tro for en. Det at tro er noget, der er så langt inde i ens inderste rum. Det er en bevægelse, der sker helt dybt inde i ens inderste væsen. Det er også derfor, det er så privat og personligt,” siger han. 

Jonas H. Petersen kalder springet ”komplekst”. 

”Man kan ikke føre bevis for tro. Man kan heller ikke nødvendigvis forklare hvorfor, man tror. Det er en abstrakt størrelse.” 

På samme måde som disciplene har svært ved at tro Jesus, har Jonas H. Petersen også det, han kalder ”en stærk, levende tvivl.” Men med fortællingen fra Påskeevangeliet følger også genopstandelsen: 

”Den er min tros springende punkt. Den er også det springende punkt i min tvivl. Men jeg oplever hver påske som en genopstandelse for min tro. Helt bestemt.”