Fra bibeltekst til sangtekst

Fra bibeltekst til sang

Jeg ser, I føler, I er kastevinde i universets ensomhed – 



Sådan indleder Jesus sin påskemåltidstale. For i Kvantespring har Jonas H. Petersen sat den ramme, at Jesus under påskemåltidet rejser sig og taler til sine forvirrede og ængstelige venner. Han ved, de er fortvivlede over budskabet om, at han skal dø. Og han ved også, at de har svært ved at tro på, at han skal overvinde døden og genopstå. Hele teksten skal derfor læses som en indtrængende henvendelse til de tvivlende disciple omkring bordet. En peptalk til disciplenes tro og tvivl kalder forfatteren det selv i et interview. Se det her.

Genopstandelsen i centrum

Kvantespring handler først og fremmest om genopstandelsen. Og netop genopstandelsen er for Jonas H. Petersen den helt afgørende begivenhed i kristendommen. I interviewet spidsformulerer han det sådan her:

Det er i virkeligheden sådan, for mig, at hvis Kristus ikke er opstået fra de døde, så er hele kristendommen en ligegyldig løgn. Det er meget skarpt sat op, men det er i virkeligheden sådan, det er. Hvis Kristus ikke er opstået, så er Gud død.



Der er noget personligt på spil for forfatteren her! Det skinner igennem, når man læser teksten. Men det bliver endnu tydeligere, når man lytter til sangen, hvor Jonas H. Petersens stemme fremstår nøgen, insisterende og både stærk og skrøbelig på samme tid. 



Udtrykket en vanvittig tro går igen flere gange i teksten. Troen trodser fornuften – den fornuft som disciplen (og alle vi andre) støtter os til. I starten af vers to fortæller Jesus disciplene, at han godt ved, at de tænker fornuftigt/rationelt: Jeg ved, I tror på tiden og kroppen - og efter det: ingenting. Og at trodse fornuften er selvfølgeligt ufornuftigt eller ligefrem vanvittigt.  

Lån fra Kierkegaard

I vers to siger Jonas H. Petersen, at det at tro på genopstandelse kræver 70.000 favnes Kvantespring. At tage tro-springet ud på 70.000 favnes vand, er en vending der stammer fra Søren Kierkegaard. For Kierkegaard kræver troen netop, at man opgiver sin fornuft og sine beregninger og tager et spring ud i det ukendte. Jonas H. Petersen kombinerer her Kierkegaards berømte metafor med Kvantespring – et udtryk, der både har en konkret fysisk og en metaforisk betydningen (se opgave 1. i undervisningsideerne).



Omkvædet starter med Tro det og vid det. Men senere i omkvædet hedder det tro det og håb det. Det greb, først at sætte viden/vished og derefter håb i forbindelse med det at tro, kan pege på troens levende og vekslende natur: Tro og tvivl går tit hånd i hånd. Det er de færreste, der aldrig kommer i tvivl om, hvorvidt det de tror, nu også virkeligt er sandt. I interviewet bruger Jonas H. Petersen den tvistede vending, at han har en stærk levende tvivl (til forskel fra eller som supplement til en stærk levende tro).

Dødsriget

Dødsriget var på Jesus tid en almindelig forestilling om et dybtliggende sted, hvor alle – gode som onde – kom hen efter døden. Senere på dommedag ville de døde så igen træde ud af dødesriget for at komme enten i Paradis eller Helvede. I folkekirkens trosberetning siges det om Jesus – korsfæsted, død og begravet, nedfaren til dødsriget, på 3. dag opstanden fra de døde. 



Og døren til dødsriget forestillede man sig lukket med mægtige porte. Billedet fra sangen hvor Jesus går gennem dødsrigets porte, svarer altså fint til datidens verdensbillede.

Læs mere

Brug Kvantespring i undervisningen

Bagom påsken.