14.09.2020 Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet
Generalsekretæren har ordet: Krise!
Nye smittetal rapporteres hver dag, og ingen kan være i tvivl om, at coronakrisen langt fra er overstået. Der er stadig mennesker, der hver dag rammes eller påvirkes af sygdommen, og eftervirkningerne på samfund og økonomi er langt fra gjort op.
Krisen fylder medierne. Helt markant endda. Danske medier har det seneste halve år brugt ordet ”krise” mere end seks gange så tit som i samme periode sidste år, en stigning altså på mere end 600 %. Krisen er hverken til at overse eller overhøre.
Bibelen er ikke sprunget med på krisebølgen. I Bibelen forekommer ordet krise ikke en eneste gang, hverken i den autoriserede oversættelse eller i Bibelen 2020. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er kriser i Bibelen; de ligger som perler på en snor.
Det er ingen overdrivelse at kalde syndefaldet og uddrivelsen af Paradis for en krise, ligesom det babylonske eksil tæller som grundkrisen for israelitterne i Det Gamle Testamente. Korsfæstelsen er en krise for disciplene, ligesom de sidste tider er krisetider, som de beskrives i evangelierne og i Johannes’ Åbenbaring.
En kritisk tilstand er en uafklaret tilstand. En krise. Det er her, vi er – i en uafklaret tilstand.
Ordet krise kommer af det græske ord krisis, og det optræder en del gange i Det Nye Testamente. Det oversættes typisk med dom, fx når Jesus i Johannesevangeliet siger, at ”den, der hører, hvad jeg siger, og tror på ham, der har sendt mig, han har evigt liv. Han vil ikke blive dømt, for han er gået fra døden over til livet.” Et fællestræk ved dommen og krisen er, at der kan være flere udfald, helt sat på spidsen i et udtryk fra den medicinske verden: ”kritisk tilstand” kan føre til enten død eller liv. En kritisk tilstand er en uafklaret tilstand. En krise. Det er her, vi er – i en uafklaret tilstand.
Vi kan godt kalde det en krise. Men der går inflation i ord, og krise er et ord med stort inflationspotentiale. Krise er også et ord, der fejer mange andre ord af banen. Alle de ord og fortællinger, der gør det muligt – på trods – at være i de helt umulige situationer, de uafklarede tilstande. De ord og fortællinger må man finde andre steder, i litteraturen, i salmebogen – og selvfølgelig i Bibelen. Ord og fortællinger, der kan rumme både uvished og håb, tab og taknemmelighed.
Vi kan godt kalde det en krise. Men der går inflation i ord, og krise er et ord med stort inflationspotentiale.
Biskop Elof Westergaard benyttede forårets nedlukning til hver dag at læse og reflektere over nogle vers fra Klagesangene i Det Gamle Testamente, eller Sørgesangene, som det hedder i Bibelen 2020. Det er der kommet en bog ud af – til inspiration for andre bibellæsere.
Læs mere om biskop Elof Westergaards bog "Sørgesange fra Ribe" her.
Krise er et ord, der fejer andre ord af banen. Men til et personligt, eksistentielt kriseberedskab er det langt fra nok. Dér har vi brug for andre ord. Sørgesangerens, Salmistens, Evangelistens. Guds ord.
