Hør historien om Bibelens første mord
Kain slår sin bror Abel ihjel af misundelse over, at det går Abel bedre end Kain. Men man kommer ikke ind i livet ved at smide andre ud af det. Som straf må Kain derfor leve som fredløs og flygtning fjernt fra alle. Kain råber i afmagt til Gud, og da sætter Gud sit mærke på ham. Sådan kan Kain drage ud i fredløsheden, både mærket som brodermorder og som den Gud holder sin hånd over. Genfortællingen er baseret på Første Mosebog kapitel 4.
Genfortalt af biskop Tine Lindhardt. Historien var en del af tv-programmet "Bibelfortællinger" fra 2007, som blev til i et samarbejde mellem DK4, Kristeligt Dagblad og Bibelselskabet