Find Bibelen i det danske sommerland

Danmark er nok mest et helligt land, fordi det er i danskerens hjerte, hvor han end er eller går. Da digteren Poul Martin Møller i 1819-1821 foretog sin store udlandsrejse, gik den som skibspræst til fjerne lande, Afrika og Asien. Hvad end han så af prangende overdådighed i det fjerne, modstillede han altid sit lille, store, fædreland med dets beskedenhed og ægthed.  Det var det, der gav det storhed. Skønt Møller var teolog, kunne han ikke finde på at forveksle sit danske fødeland med Bibelens Hellige Land.



I Syden, hvor kristendommens ungdomstid forløb, opkaldte man efter Romerrigets fald byer og steder efter hellige mænd og kvinder. Det verdslige kejserrige med dets navne var nu til ende; en ny kristen æra var begyndt. Dens verden rejste sig på ruinerne af den gamle.

Peter og Maria Magdalene på landkortet

Da kristendommen kom til Norden for godt 1000 år siden gjorde man sjældent som i Syden. Her gav man navne efter rydninger, bakker, åse, vandløb og måske gamle helligsteder.

Kun få steder opstod der en by med et helgennavn. Det lille fiskerleje Helligpeder på Bornholm har navn efter apostlen Peter. Og Maria Magdalene på Djursland er opkaldt efter kvinden fra Det Nye Testamente, der i traditionen opfattedes om utugtig. Ved restaurering af kirken i 1906 fandt konservatorerne kalkmalerier af såvel Maria Magdalene som haltefanden; begge af en sådan karakter, at de blev overkalket igen. Folk har sikkert villet gå langt for at se en udfordrende kvinde på kirkens hvælv. Deraf navnet.

Den anden Maria, Jesus' mor, møder vi i Mariager og Maribo. Begge byer er præget af birgittinerklostrene. Vor Frue er ikke bare navn på en række kirker, men er også navnet på en hel landsby ved Roskilde.

Var Paulus på Sydfyn?

Jesusbyer har vi ikke og Korsbjerg er ikke nødvendigvis et dansk Golgata. Til gengæld har vi Gudhjem på Bornholm og rundt i landet både Gudsø, Gudnæs og Gudskov. Helligånden har også svært ved at slå igennem. Det hellige mødes dog flere steder; atter mest spektakulært på Bornholm med Helligdomsklipperne. Vi forlader Bornholm og Paradisbakkerne, der lovede godt for sommerturen, hvis ikke det var fordi Helvedsbakkerne ligger lige ved siden af. Det egentlige Helved finder vi også ved Østersøen, nemlig på Als.

Jesus kaldte sig selv Vejen, men tænkte nok ikke på stationsbyen i Sydjylland – og næppe heller på Anholt, da han gik ud i Ørkenen og lod sig friste. Paulus var den rejsende, der endte sit liv i Rom, dog ikke i Rom i Vestjylland syd for Lemvig. Han vekslede breve med menigheden i Korinth. Byen ligger både i Grækenland og på Sydfyn. Det var nemlig her grev Johan Ludvig Reventlow og digteren Jens Baggesen i 1787 morede sig med at give de fynske småbyer nye navne.

Bethesda, Bethania, Karmel ...

Digteren B.S. Ingemann voksede op i Torkildstrup præstegård. I sin Levnedsbog fra 1862 fortæller han om den meget talende præst fra Langeland, som ideligt ønskede at gøre alle begribeligt at denne ø var det sande ”Canaans Land”. Biskop I.P. Mynster kaldte ved midten af 1800-tallet ironisk hele Sydvestsjælland for ”Det hellige Land”, fordi der var så mange vakte der.



De vakte skabte dog alle de nye og fantastiske navne, som nu er ved at forsvinde – det hellige lands mange byer og steder som navne på missionshusene, der rejstes siden 1860’erne: Siloam, Bethesda, Bethania, Karmel, Zarepta og Tabor for blot at binde en sommerbuket af disse spraglede, bibelske blomster omplantet i den danske muld af folk, der åndeligt set vandrede i Mesterens fodspor.

Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet.