Lam

Lammet er et af de mest brugte symboler på Jesus. Det udtrykker, at Jesus bliver ofret for menneskenes skyld. Han er offerlammet, der bliver slagtet, så menneskenes synder kan blive sonet og tilgivet, og forholdet til Gud kan blive genetableret. At forstå Jesus som et offerlam er kristendommens fortolkning af den jødiske påske. Her overtager Kristus pladsen fra påskelammet, som i Det Gamle Testamente er en del af Guds plan for at redde israelitternes liv. Lammet afbildes nogle gange med en sejrsfane for at symbolisere, at Jesus har sejret over døden.

Mød lammet i Bibelen

Isak sagde til sin far Abraham: »Far!« Abraham svarede: »Ja, min dreng!« Isak sagde: »Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.« Og så gik de to sammen. Første Mosebog Mosebog kapitel 22, vers 7-8

Sig til hele Israels menighed: Den tiende dag i denne måned skal man tage et lam eller et kid til hver husstand i fædrenehuset. (…) I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned. Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden mørket falder på. De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det. Anden Mosebog kapitel 12, vers 3.6-7

Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand.« Johannesevangeliet kapitel 1, vers 29-31

Vand

Vandet spiller en vigtig rolle i Bibelen, både som farefulde vande og som det, der bringer nyt liv. Vi knytter ofte vandet i Bibelen sammen med Kristus, dåb og liv. Vand er livsnødvendigt for, at mennesker kan overleve. Det samme siger kristendommen om Jesus. Jesus siger om sig selv, at han er det levende vand, og at den, der drikker af ham, aldrig skal tørste, men vil leve evigt. I dåben er vandet symbol på renselse og ny begyndelse. Faktisk er dåben bl.a. symbol på, at man i vandet drukner det gamle, syndige menneske, så et nyt menneske kan opstå som Guds barn.

Mød vandet i Bibelen

Moses rakte sin hånd ud over havet, og hele natten igennem drev Herren havet tilbage med en stærk østenstorm og gjorde havet til tørt land. Vandet kløvedes, så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem. Anden Mosebog kapitel 14, vers 21-22

Gud er min frelse,

jeg er tryg, jeg frygter ikke,

for Herren er min styrke og lovsang,

han blev min frelse.

I skal øse vand med glæde

af frelsens kilder.

På den dag skal I sige:

Tak Herren, påkald hans navn!

Kundgør hans gerninger for folkene,

forkynd, at hans navn er ophøjet!

Esajas’ Bog kapitel 12, vers 2-4

»Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« Johannesevangeliet kapitel 4, vers 13b-14

Regnbue

Efter vand og regn kommer – måske – en regnbue. Regnbuen kender vi måske allerbedst fra slutningen på beretningen om Noas ark: som tegn på sit løfte om aldrig igen at udslette alt liv på jorden sætter Gud regnbuen. Regnbuen kan derfor være et symbol på Guds løfte og velsignelse og i grunden på hele Guds mangfoldige skaberværk. Den kan minde os om muligheden for nye begyndelser efter livets rusk og regn, og den kan pege på Guds magt og herlighed, som det sker i Johannes’ Åbenbaring.

Mød regnbuen i Bibelen

Gud sagde: »Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden. Når jeg samler skyer over jorden og buen kommer til syne i skyerne, da husker jeg på min pagt med jer og alle levende væsener, alt levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod, der ødelægger alt levende. Første Mosebog kapitel 9, vers 12-15

Se regnbuen, og pris ham, der skabte den.

Skøn er den i sin stråleglans!

Den hvælver sig under himlen med sin herlige bue,

den Højeste har udspændt den med sine hænder.

Siraks Bog kapitel 43, vers 11-12

Derefter så jeg, og se, der var en åben dør ind til himlen; og den røst, jeg først havde hørt tale til mig, og som lød som en basun, sagde: »Kom herop, så vil jeg vise dig, hvad der siden skal ske.«  Og han, som sad på tronen, var at se til ligesom jaspis og sarder, og der var en regnbue rundt om hans trone, at se til som smaragd. Johannes’ Åbenbaring kapitel 4, vers 1.3

Due

Det er ikke kun regn, der kommer fra oven. Da Jesus bliver døbt af Johannes Døber i Jordanfloden, kommer Guds Ånd, Helligånden, over ham som en due. Sådan ved vi, at Jesus er Kristus, Guds udvalgte eller salvede. Men allerede i beretningen om Noas ark, som vi har hørt om, møder vi duen. Noa sender nemlig en due ud fra arken for at undersøge, om vandet har trukket sig tilbage fra jorden. Den vender tilbage med en olivenkvist i næbbet, og Noa ved nu, at jorden igen er beboelig.

Mød duen i Bibelen

Så sendte han en due ud for at se, om vandet var forsvundet fra jordens overflade. Men duen fandt ikke et sted, hvor den kunne sætte sig, så den vendte tilbage til ham i arken, fordi der var vand over hele jorden; Noa rakte hånden ud og tog den ind til sig i arken. Han ventede syv dage til og sendte så duen ud af arken igen. Ved aftenstid kom den tilbage til ham med et frisk olivenblad i næbbet, og så var Noa klar over, at vandet var forsvundet fra jorden. Han ventede syv dage til og sendte så duen ud, og den vendte ikke tilbage til ham igen. Første Mosebog kapitel 8, vers 8-12

Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!« Matthæusevangeliet kapitel 3, vers 16-17

Kors

Fra dåben til korsfæstelsen: Det måske vigtigste symbol i kristendommen er korset, der i dag symboliserer Kristus, nyt liv, opstandelse og, ja, kristendom. Korset var et romersk tortur- og henrettelsesinstrument. I Det Nye Testamente bliver Jesus Kristus henrettet på et kors, men Gud gør ham levende igen. Hans død bliver derfor vendt til sejr over døden og dens magt. Derfor er korset, som egentlig er et symbol på død og lidelse, et symbol på det stik modsatte, nemlig på livet og det godes sejr.

Mød korset i Bibelen

Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. Og indskriften med anklagen imod ham lød: »Jødernes konge«. Sammen med ham korsfæstede de også to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: »Og han blev regnet blandt lovbrydere.« Markusevangeliet kapitel 15, vers 25-28

For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker. Paulus’ Første Brev til Korintherne kapitel 1, vers 22-25

På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt. Peters Første Brev kapitel 2, vers 24

Vidste du, at du kan søge efter bestemte ord i Bibelen? Prøv det – og se, om du kan finde ud af, hvor mange gange ordene sol og stjerne optræder i Bibelen – eller hvor du kan læse om olivenblade, honning og klipper i Bibelen.

Søg i Bibelen