De danske bispekåber er dekoreret med en lang række forskellige symboler og billeder. Symbolerne og deres variationer kan nydes af alle uden at betydningen er klar, men der er en fascinerende historie og tankeproces bag dem. Bispekåben fra København er prydet med evangelisternes symboler: Mennesket, oksen, ørnen og løven. Foto: Dorte Krogh.
Her er det bispekåben fra København med symbolerne for de fire evangelister. Foto: Dorte Krogh.

Vidste du: Om bispekåbernes symboler

De danske bispekåber er dekoreret med en lang række forskellige symboler og billeder. Symbolerne og deres variationer kan nydes af alle uden at betydningen er klar, men der er en fascinerende historie og tankeproces bag dem. Opdag eller genopdag de kristne symbolers betydning

Kors

Korset er selvfølgelig et velkendt symbol, men på bispekåberne ses det i mange forskellige variationer.

Grønlandskorset, der ses på den grønlandske bispekåbe, er et kløverbladskors. På Københavns stifts rejsekåbe er der broderet et indvielseskors, som er et kors i en cirkel (også kaldet hjulkors). Det er bearbejdelse af de hjulkors, der i middelalderen blev malet på kirkens vægge, hvor biskoppen havde stænket vievand, da han indviede kirkerummet.

Odenses liljekors er lokalt inspireret, da den franske lilje indgår i Odenses bykors, ligesom sværdliljen er knyttet til Sankt Knud, der har lagt navn til Odenses Domkirke. I Lolland-Falsters stift er der taget en mere utraditionel linje, da deres kåbe er dekoreret med en Kristusfigur som kors. Korset på ryggen er tydeligt dannet af glorie, hoved, ben og arme.

Anker

Ankeret er det kristne symbol for håb. Det stammer fra Hebræerbrevet 6,19: "[Menneskets] håb er som et anker for sjælen...". Ankeret findes specielt på Århus stifts kåbe, hvor det ikke alene er broderet på clipeus men også er det gennemgående tema på selve kåben.

Evangelistsymbolerne

Symbolerne for de fire evangelister, Markus, Matthæus, Lukas og Johannes, går igen på flere af kåberne for eksempel Grønlands, Helsingørs og Københavns, hvor der er broderier af mennesket, oksen, ørnen og løven. På Københavns kåbe findes desuden et kvadrat med ordene alfa, leon, fone og aner skrevet med græske bogstaver. De fire ord står også for okse, løve, ørn og menneske og symboliserer altså også evangelisterne.

Rosen

Rosen er et symbol for Jomfru Maria. Den hvide rose symboliserer renhed, men hun er også den rosenbusk Jesus voksede frem fra. Rosen som symbol for Jesus kommer af dens tilknytning til kærlighed; Jesus er udtryk for Guds kærlighed til mennesket.

Alfa og Omega

Alfa og Omega-tegnet (AW) er hentet fra Johannes Åbenbaring 1,8: "Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren..." Alfa og Omega er henholdsvis det første og det sidste tegn i det græske alfabet.

Kristusmonogram

Kristusmonogrammet er et særligt symbol, der sammensmelter bogstaverne IHS. De står for det latinske Jesus Hominum Salvator (Jesus, menneskets frelser). Et andet kristusmonogram er sammensat af X og P (de græske bogstaver chi (X) og rho (P). Det er de to første bogstaver i Kristus.

Jakobsstige

Også kaldet himmelstigen. Symbolet er hentet fra Første Mosebog 28,12, hvor patriarken Jakob i en drøm ser en stige på til himlen, og engle vandrer op og ned ad stigen. Jakobsstigen er et symbol på menneskets vej til himlen og til Gud.

Ildtunger

Ildtungerne stammer fra Apostlenes Gerninger 2,3-4 hvor der fortælles om den første pinse: "Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige." Ildtungerne symboliserer varme, lys og kraft - og altså også Helligånden og dens komme.

Duen

Duen er et kristens symbol for Helliånden - specielt som på Aalborgs kåbe, hvor den er omgivet af ildtunger. I Bibelen viser Helligånden sig som en due, da Jesus bliver født. (Matthæusevangeliet 3,16).

Bispekåber

Kåben har været en del af romerske fyrstelige salvningsdragter siden romerriget og i 700-tallet begyndte man at bruge den i kirkelige sammenhænge.

Kåben blev kendetegnende for biskopper efter reformationen. 

Fra 1700-tallet og indtil 1840 fik biskopperne kåberne som æresklæde, når de skulle salve en konge.

Kilde: Kristendom.dk.