Hvornår begyndte du selv at læse i Bibelen?

Hvis spørgsmålet skal forstås som, hvornår jeg begyndte at stifte bekendtskab med Bibelens historier hver for sig gennem højtlæsning, krybbespil, kirkegang o.lign., så har det bare ligesom altid været der, og jeg kan ikke sætte et nøjagtigt årstal på. Hvis det handler om, hvornår jeg begyndte at læse i Bibelen som samlet værk, så var det, da jeg var omkring 16 år gammel, fik latin i gymnasiet og begyndte at interessere mig for sprog og oversættelse. Der gik det op for mig, at det ikke var nok at kende fortællingerne overordnet, men at hvert ord indeholder mulighed for fortolkning. Så begyndte jeg at læse mere nøjagtigt og vende og dreje de forskellige betydningers potentiale.

Kan du nævne et af dine yndlingscitater?

”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er” (Matthæusevangeliet 22,21). Måske jeg burde tilføje, at for mig handler ’Kejserens’ ikke kun om penge og skat, men om alt verdsligt.

Er der noget, du tager afstand fra i Bibelen?

Hvis jeg kun læste Bibelens ord, men ikke Bibelens ånd, så ville der være mange forhold, som jeg ville tage afstand fra. Men sådan læser jeg den ikke.

Det vil sige, at hvis jeg læste som politiker på jagt efter klar stringens, faktuel fuldkommenhed og konkrete retningslinjer, så er der masser af ting, som jeg gerne vil tage afstand fra. Men jeg læser Bibelen som en menneskelig inspirationskilde i samme ånd, som vi mennesker altid har overleveret og søgt forestillinger og fortællinger om det, der ligger ud over jordelivet. Og så har jeg ikke behov for at tage afstand.

Hvis Bibelen skulle hedde noget andet, hvad skulle det så være?

Hvorfor skulle den hedde noget andet?

Er der en fortælling eller en passage i Bibelen, der betyder noget særligt for dig?

Ja. Fortællingen om Sara, der efter mange års ufrugtbarhed alligevel turde tro på, at hun ville blive gravid.