Fem skarpe om Bibelen til Iben Krogsdal

Hvor eller hvornår læser du i Bibelen?

Jeg læste først længere dele af Bibelen, da jeg som 23-årig begyndte at læse religionsvidenskab. Siden slog jeg især op i den, når jeg var ked af det, eller når jeg var rådvild og havde brug for en retning. Jeg håbede, at de passager, jeg læste, kunne give mig en større sammenhæng. Jeg har tit haft på fornemmelsen, at det ikke var tilfældigt, hvad jeg slog op på. Det sidste synes jeg selv er lidt sært, men det er sådan, jeg har det med Bibelen.

For otte år siden læste jeg for første gang hele Det Nye Testamente fra ende til anden. Jeg prøvede at læse det helt åbent. Det chokerede mig, fordi den samlede fortælling var meget voldsommere, end jeg tidligere havde troet. Siden har jeg igen læst Det Nye Testamente samlet, og denne vinter læser jeg det for tredje gang. Hver gang bliver jeg rystet over noget nyt.

Hvem er din favoritperson fra Bibelen? Hvorfor?

Det er og bliver Jesus. Hele fortællingen om Gud, der uden modstand lader mennesker ydmyge ham og slå ham ihjel er dybt oprørende. Og selve opstandelsen er helt ubegribelig: at det sker, og hvordan det sker, og hvorfor det sker. Hele Guds lidelseshistorie viser, hvad vi som mennesker er i stand til for at beskytte os selv: at svigte, at give andre skylden, at hytte vores eget skind og at hyle i flok. Men lidelseshistorien viser netop også, hvad kun Gud kan: han kan elske så vildt og højt, at han simpelthen går i døden for os.  

Hvad er dit yndlingsvers eller -skrift?

Det har i de seneste år været Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Her findes der 150 poetiske tekster, hvor mennesker er i én lang samtale med Gud. Når jeg læser disse årtusindgamle salmer, bliver jeg let berørt. For de er som en port ind til et ældgammelt, stort og helligt rum, hvor der er plads til alle (også de upæne) menneskelige erfaringer. De gammeltestamentlige salmer er propfulde af mennesker, der ikke ser deres egne fejl og ofte beder Gud om urimelige ting – ligesom vi selv. Men jeg kender ikke andre skrifter, der er så fulde af tillid og taknemmelighed, og det er, som om salmernes taknemmelighed også flyder ind i mig.

Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

Først og fremmest, fordi det er vores vigtigste skriftkilde til at forstå to ting: For det første, hvem Gud er. Og for det andet, hvem vi selv er. Men når vi læser i Bibelen – som ikke er Guds egne ord, men menneskers ofte modstridende fortællinger om Gud – så er den vigtigste indsigt måske, at vi aldrig kommer til at forstå hverken Gud eller os selv til bunds. Bibelen er ikke en bog, der går op. Tværtimod. Der er ingen færdig lære, man kan uddrage. Den er dybt anfægtende, fordi man som læser rent logisk ikke kan få alting til at hænge sammen. Og så bliver man nødt til selv at tænke og kæmpe og opgive kontrollen og lade sig bevæge.

Hvilken fortælling vil du anbefale til en ny bibellæser?

Jeg er nødt til at anbefale en helt ny læser at læse de to skabelsesberetninger som det første. Simpelthen så man ved, at Bibelen rummer parallelle fortællinger om Gud og derfor ikke er endegyldigt afsluttet i sig selv. Derefter vil jeg anbefale lignelsen om tolderen og farisæeren i Lukasevangeliets kapitel 18, vers 9-14. Her står den selvretfærdige farisæer og priser sig lykkelig for, at han er meget bedre end andre mennesker. Men over for ham står tolderen og gør det stik modsatte: Han erkender og ydmyger sig selv og siger: ”Gud, vær mig synder nådig”. Jesus siger så, at vi skal være som tolderen. Jeg tror, at vi alle kender til de to måder at være menneske på. Og at vi dagligt skal kæmpe for ikke at lade den indre farisæer puste os for meget op. For når alt kommer til alt, så er vi bedst tjent med ikke at være et hak bedre end andre – men simpelthen bare være mennesker på godt og ondt for Gud.

Iben Krogsdal (født 1967) er forfatter og salmedigter. Oprindeligt uddannet billedkunstner på Det Jyske Kunstakademi og siden ph.d. i religionsvidenskab på Aarhus Universitet.