"Bibelen bliver man aldrig færdig med, og man skal tage livtag med den i det tempo, som føles rigtigt", siger radiovært Anders Laugesen. Læs hans svar på fem skarpe.
Hvor eller hvornår læser du i Bibelen?
Når jeg sidder og mediterer på min pude. Så smager jeg på få sætninger eller ord. Når min kone, der er præst i folkekirken, og jeg taler om søndagens tekst. Og når jeg har en eller anden problemstilling, som jeg gerne vil have belyst. Lige nu handler det om begrebet metanoia, et græsk begreb, der blandt andet handler om nyorientering eller omvendelse, fordi jeg skal lave en samtale i radioen om begrebet hjertets omvendelse.
Hvem er din favoritperson fra Bibelen?
Det er naturligvis Jesus. Men man læser altid mennesker ind i de lag af tolkninger, man er inspireret af, og Bibelen er grundlag for en dynamisk teologi og kristendomsforståelse. Derfor er der et samspil imellem mit teologiske fokus her og nu og hvem, jeg så opfatter som en favoritperson. I den sammenhæng er sofia, visdommen, Helligånden, Maria og Maria Magdalene lige nu min person-tråd. Det skyldes, at der i forhold til min trosforståelse tilføjes noget væsentligt ud af denne personrække omkring medskabelse og det kvindeliges afgørende betydning ind i samtidens nødvendige fornyelse af forståelsen af kristendommen.
Som personskildring elsker jeg fortællingen om Nikodemus. Ham kan man ikke undgå at holde af.
Han har en umiddelbar menneskelighed. Uden bagtanker. Hans lidt kluntede spørgsmål viser en dyb tillid til Jesus, og fortællingen om Nikodemus viser, hvordan vi mennesker kan holde af Jesus på vores egen måde. Helt uden filter.
Hvad er dit yndlingsvers eller -skrift?
Det er Matthæus 11.28: ”Kom til mig, alle I som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer fred.” En af de ikoner, jeg bruger mest, bærer dette tekststed. Det er en russisk ikon fra 1700-tallet, som jeg sidder foran hver aften, og som jeg holder meget af. Og så elsker jeg Bjergprædikenen.
Hvorfor skal vi læse i Bibelen?
Den er omdrejningspunkt for den måde, vi møder verden på i vores del af verden. Og derfor er den uomgængelig læsning. Men det er også en utrolig dynamisk tekst, som hele tiden fordrer dialog, og der er ingen facitliste. Bibelen kan imidlertid ikke stå alene. Der er en række væsentlige forhold omkring f.eks. vores forhold til naturen og seksualiteten mellem mennesker, som efter min mening er meget overfladisk berørt i Bibelen. Derfor er det nødvendigt at læse andre dybe tekster. Det kunne bl.a. være Thomas-evangeliet, som efter min mening burde have en plads blandt vores kanoniske skrifter. Thomas-evangeliet består af korte vers (logier), som for manges vedkommende bærer et tydeligt præg af at være Jesusord, der minder om Jesusord i andre evangelier. Men nogle af logierne har den egenskab, at de med et billede kan åbne meget dybe aspekter af troens mysterium. Det er lidt som med Bjergprædikenen. Man må annamme de korte sætninger og lade dem åbne sig i hjertet.
Hvilken fortælling vil du anbefale til en ny bibellæser?
Begynd med en tekst, som rører hjertet. Det kunne være juleevangeliet. For Bibelen er først og fremmest hjertesprog. Og når man støder på det, man ikke forstår, og som rammer den eksistentielle angst, så skal man læne sig ind i f.eks. Matt. 11.28 eller beretningen om Jesus og de små børn. Her møder jeg Jesus – og ikke evangelisternes teologiske tolkning af Jesus i deres samtid, som tilfældet efter min opfattelse er i mange af domsteksterne. Bibelen bliver man aldrig færdig med, og man skal tage livtag med den i det tempo, som føles rigtigt. Der er ingen frygt i Gud.
Anders Laugesen er journalist, radio- og tv-vært på DR, bl.a. kendt for programmet ”Pilgrim” på DR P1. Han holder desuden foredrag om kristendom, spiritualitet med mere.
