Anne Thompson, præst i Skt. Pouls Kirke, Metodistkirken i Vejle

Jeg har en lille bog på svensk af Samuel Rubenson, der hedder Omvändelsens väg, som jeg læser hvert år i fasten. I år har jeg også besluttet, at jeg vil læse mindst én genfortælling af Bibelen. Med børnene forsøger vi at læse en børnebibels nye testamente, så vi kan få hele Jesus’ livshistorie med, og så forsøger vi at gøre én god ting som familie for nogen andre hver uge i løbet af fasten.

Fasten handler for mig mere om at gøre forårsrent hos mig selv. Fasten er en mulighed for at få pudset linsen og indstillet fokus igen. På en måde bliver det så en del af øvelsen midt i hverdagen at kunne stoppe op – bare en lille smule – og løfte blikket fra daglige gøremål og tankeløshed. Og så håber jeg, at jeg viser mine børn, at livet som kristen også handler om måden, vi lever vores dagligdag på – også i fasten.

Lene Crone Nielsen, studenterpræst på Syddansk Universitet og sognepræst i Hjallese Kirke

Jeg faster ikke. Men jeg tænker, at fasten helt sikkert kunne gøre noget godt. Jeg kunne godt skære ned på alt det, der ”sløver” sanserne; kage og søde sager og for meget tv og Netflix. Men jeg er ikke så disciplineret, så det bliver nok aldrig til noget. Jeg er nok en af de mennesker, som altid synes, at der var noget, man kunne gøre lidt bedre – men det gælder i mange af livets forhold, og den store udfordring er ikke at lade sig styre af sin indre utilfredshed med sig selv. Måske gælder det i højere grad om at koncentrere sig om andre ting; først og fremmest andre mennesker i stedet for at have det godt sammen med familie, venner og dem, man ellers er sammen med.

Jesper Birkler, fængselspræst, Enner Mark Fængsel i Horsens

Jeg faster i forhold til nyhedsstrømmen. Det sker derved, at jeg skruer kraftigt ned for tv-nyheder, fordi den lave og mangelfulde standard har negativ indflydelse. Derved kan fasten give mig større mulighed for at fokusere mere på dét, som fasten munder ud i, nemlig påskens enestående budskab.

Eva Jerg, sognepræst i Christianskirken, Fredericia

Hvert år laver jeg fastekontrakter med mine konfirmander. Jeg fortæller dem, at vi ikke - heller ikke med faste - kan gøre noget, der bringer os tættere på Gud. Så vi faster ikke for Guds skyld, men for vores egen. Så skal de hver især skrive noget, de vil forsøge at gøre eller ikke gøre. Vi skriver under hver især, og så gælder den indtil påske.

Nogle vil prøve ikke at blive så meget uvenner med deres mor.

Nogle vil prøve ikke at spille så meget FIFA.

En ville prøve ikke at komme for sent i skole.

En ville prøve ikke at spise grøntsager.

Et par enkelte gange følger vi op på det, og efter påske taler vi om det – og spiser noget, der er særligt lækkert.

Steen Skovsgaard, biskop emeritus, ph.d.-studerende

Jeg faster, og det har jeg og vi i familien gjort siden 1976, hvor jeg blev inspireret til det af den daværende studenterpræst Frederik Hjerrild og hans kone, Ane, på det Økumeniske Center i Aarhus. Jeg faster fra kød, vin, øl og alkohol, kaffe, slik, kage.

Det er blevet en tradition, som vi betragter som en naturlig del af påsken. Fasten gør noget ved påsken, som derved bliver en endnu større festdag – men jeg tror da også, at jeg har godt af at give afkald på det, som jeg faster fra.