At faste er at gøre plads til Gud

Et blik i spejlet vidner om, at man buler ud de forkerte steder, eller et sundhedstjek viser forhøjet blodtryk eller kolesteroltal. På nettet, i ugeblade og sundhedsmagasiner kan man læse om fasten som en effektiv slankekur, der eventuelt kan bidrage til at forebygge livsstilssygdomme. 



Begrebet ”faste” er for mange danskere i dag forbundet med ønsket om at tabe sig. Fasten er en ny trend, hvor man afholder sig fra at spise i nogle dage om ugen med det formål at smide nogle af de overflødige kilo.

Vend dig mod Gud og ikke dit spejlbillede

Fasten har imidlertid sine rødder i en religiøs praksis, der går stik imod samtidens trend. I stedet for at vende sig mod sit eget spejlbillede skal mennesket vende sig mod Gud. Fasten kendes fra mange forskellige religioner og således også fra kristendommen. 



De 40 dage, der ligger mellem fastelavn og påske, er i kristendommen forbundet med fasten. Ved at faste forsøger man at skære alt det overflødige i livet væk, alt det, der står imellem en selv og Gud. Det kan være begær eller bekymringer, alt det der støjer og fylder i hverdagen, således at man glemmer Gud eller overhører Guds stemme. 



Så fastens formål er at styrke ens Gudsforhold, så man kan tjene Gud.

Skær det overflødige væk, og styrk lydigheden mod Gud

I Det Nye Testamente hører vi om Jesus, der af ånden blev drevet ud i ørkenen. Ørkenen ligger uden for byens civilisation, og dermed også uden for den menneskelige komfortzone. Her er alt overflødigt skåret fra.



Ørkenen er derfor i den antikke jødedom identisk med et sted, hvor mennesket er tæt på Gud. Det var netop i ørkenen, uden mad og komfort, at Jesus fastede i 40 dage, inden han trådte frem i offentligheden. Helt udmattet af sult fristes han af Djævlen med al jordisk magt og herlighed, men Jesus afviste fristelsen og holdt fast i sin lydighed mod Gud. 



Når kristne verden over i dag faster i 40 dage, er det også et forsøg på at skære alt det overflødige væk, vende sig mod Gud og styrke sin lydighed mod Gud.

Lad dine tomme hænder blive fyldt op af Gud

I Bibelen omtales fasten flere steder, og markant er det, at det som oftest er forbundet med bøn. Når man faster, så beder man, de to ting hænger sammen. For i fasten forsøger man at tømme sig for alt det overflødige, vi mennesker har en tendens til at fylde livet med. Opgaven er ikke at fokusere på det, man afholder sig fra, men det man modtager fra Gud. 



At faste er som at tømme sine hænder og række dem frem mod Gud. At bede er at lade de tomme hænder blive fyldt op af Gud. Så faste og bøn hænger tæt sammen, og styrker menneskets åndelige liv. 

Faste og bøn tilhører privatsfæren

Fasten er en meget gammel tradition i kristendommen, der kan føres tilbage til den antikke jødedom. Allerede i Det Gamle Testamente omtales fasten som en religiøs praksis, hvor mennesker i ønsket om at påvirke Gud fastede. 



I Det Nye Testamente går Jesus i rette med dem, der fastede offentligt. Man skal ikke skilte med, at man faster, lige som man heller ikke skal skilte med, at man beder. Faste og bøn tilhører privatsfæren. 



Bibelen giver imidlertid ikke nogen direkte anvisning på, hvad man skal spise i fastetiden. Kirken derimod har siden urkirken haft forskrifter for fasten ved enten helt at afholde sig fra at spise, reducere sit fødeindtag eller undlade specifikke fødevarer. Det var skik at undgå kød, fed mad og hvidt brød i fasten, og i stedet spise tørrede fisk, enkel mad og groft brød. 

Fastelavn er et farvel til kød og andre goder

Fastelavn, der indleder de 40 dages faste i tiden frem til påske, forbinder de fleste med en fest for børnene. Oprindelig er fastelavn imidlertid mere end tøndeslagning, udklædning og fastelavnsboller. Fastelavn kaldes også karneval, der kommer af de latinske ord ”carne” og ”vale”, der betyder farvel kød. Men inden man sagde farvel til kød og andre goder, så festede man ved fastelavn, hvor man spiste og drak igennem flere dage.

Et større fokus på fasten

De seneste år er der kommet et større fokus på fasten i folkekirken. Nu er det ikke nødvendigvis alene kød, fed mad og hvidt brød, man undgår, men fx også alkohol, tobak, kaffe, slik eller søde sager. Det kan også være andre stimuli, der opfattes som overflødige i det moderne liv. Det være sig tid foran tv-skærmen eller computeren. Nogle mennesker afholder sig specifikt fra de sociale medier i fasten. 



Det afgørende er imidlertid ikke, om man faster fra mad eller Facebook. Det afgørende er, at man tømmer sig for alt det overflødige, der fylder det moderne liv op, så man ikke længere kan høre Guds stemme i sit liv.



Formålet med fasten er således ikke et kvik fix til at smide de overflødige kilo. Formålet er at vende sig fra sit eget spejlbillede og rette sin opmærksomhed mod Gud i tillid til, at vi får, hvad vi har brug for.