Fængselspræst: ”Gud står med åbne arme og venter på dig”

Hvilket bibelvers bærer dig i din tjeneste – og hvorfor netop dette?

”Jeg vender ofte tilbage til lignelsen om den fortabte søn. Mange af de indsatte er optaget af, at de ikke fortjener Guds kærlighed – at man ikke må gå til nadver, hvis man ikke er et godt menneske. Overraskende få kender faktisk historien. Men pointen er jo, at Gud står med åbne arme og venter på, at du kommer hjem. Det er ikke vigtigt, at du beder om tilgivelse på den rigtige måde. Kærligheden er der allerede. ’Kom til mig, alle I som er trætte’ (fra Matthæusevangeliet kapitel 11) og billedet af korsfæstelsen og opstandelsen er også et stærkt spejl af fængsel og løsladelse. Man hænger på sit kors og kan have lyst til at råbe: ’Gud, hvorfor har du forladt mig?’ Men på den anden side venter påskemorgen. Det billede forstår de indsatte umiddelbart – lige nu er det lidelse og mørke, men der er noget at se frem imod.”

Hvordan bruger du versene i praksis?

”Jeg bruger dem tit i mine prædikener som små billeder på, hvordan vi ser Guds rige. Når en, der har været syg, bliver rask, eller når en, der har været i fængsel, bliver løsladt. Jeg kan godt lide, at indsatte kan spørge ind undervejs, hvis noget er uklart. Vi er ikke i domkirke, men i et lille rum med måske otte deltagere, og samtalen er en del af gudstjenesten.

Fortæl om en konkret situation, hvor en bibeltekst gjorde en forskel

”Jeg oplever især, at drabsmænd i starten fuldstændig affejer muligheden for tilgivelse: ’Det skal vi ikke tale om’. Men tilgivelse er som sorg – man går ind og ud af den. Jeg har haft indsatte, som langsomt har kunnet tale mere og mere om tilgivelsens mulighed, også for dem. En af dem var meget glad for Paulus. Han fandt trøst i, at Paulus selv havde været med til at slå nogen ihjel, men fik en ny begyndelse. Det kan være en stor hjælp at se, at Bibelen også rummer sådanne historier.”

Er der steder i Bibelen, du støder dig på?

”Ja, alt det med ’tænderskæren’, der forekommer flere gange i Jesus’ lignelser, hvor de ’uretfærdige’ eller ’dem uden bryllupsklædning’ kastes ud i ’mørket udenfor’. Alt hvad der indikerer, at der ikke er plads til alle hos Gud, gør mig ked af det. Det kan ødelægge en god historie, hvis der pludselig er nogen, der bliver holdt ude. Jeg plejer at sige: Gud har ret til at lade os brænde i helvede – men han har ikke tænkt sig at gøre det.”

Hvis du skulle give én bibeltekst videre – hvilken?

”Når vi holder gudstjeneste i forbindelse med folks løsladelse, bruger jeg tit historien om Peter, der går på vandet. Mange tror, at de skal ud og præstere det umulige. Nogle gange er man ved at synke, men Jesus holder fast. Det er ikke meningen, du skal kunne gå på vandet alene. For mig er det et billede, jeg gerne vil give med: Det er både glædeligt og nervepirrende at skulle ud i friheden, men du må gerne råbe: ’Hjælp, jeg synker’ – og stole på, at du ikke står alene.”