Den laaaange

The Greatest Story Ever Told fra 1965 genfortæller fortællingen om Jesus af Nazareth fra fødsel til genopstandelse. Den baserede sig på en amerikansk radioføljeton fra 1947, som udkom som roman i 1949 skrevet af Fulton Oursler.

Filmen er instrueret af George Stevens, der i forbindelse med filmen blandt andet søgte råd hos den daværende pave, Pave Johannes 23. Den havde blandt andre nyligt afdøde Max von Sydow, Dorothy McGuire og Charlton Heston på rollelisten. Den var hele fire timer og tyve minutter lang i den oprindelige indspilning, men blev siden forkortet. Filmen var ikke nogen stor kommerciel succes, men fik både gode og dårlige anmeldelser. Den blev nomineret til fem Academy Awards.

I 2001 udkom den på DVD med en dokumentar om filmens tilblivelse – får du fat i den, så sæt godt med popcorn over og afsæt hele aftenen – udgaven er 199 minutter lang plus dokumentarfilmen.

Den sjove

Den engelske komikergruppe Monty Python udgav i 1979 Life of Brian; deres bud på en påskefilm – der på ingen måder er en traditionel påskefilm. Filmens hovedperson er Brian; en ’Jesus-type’, der bliver et modvilligt offer for massernes religiøse hungren i samtidens Palæstina. Hans disciplene portrætteres som en uorganiseret oprørsbevægelse, og hans mor er en vred, ucharmerende kvinde – i øvrigt spillet af en mand. Filmen gør tykt nar med alt, også den romerske besættelsesmagt. Intet var helligt for Monty Python – heller ikke påskens begivenheder, der i deres udgave slutter ved den korsfæstede Brian og et kor af korsfæstede, der synger: ’Always look on the bright side of life’.

Da filmen udkom, skabte den stærke reaktioner i nogle kredse. Den blev i en periode forbudt i Norge og var forbudt hele 11 år i Italien. Uanset hvad, er det en utrolig sjov og på mange måder tidløs film, der ifølge denne anmelder sublimt hudfletter det uperfekte menneskes stræben efter storhed og ophøjelse.

Den nye

I 2016 udkom et nyt bud på en film om påskens begivenheder: Risen. Visuelt er den inspireret af serien Game of Thrones, og den har Joseph Fiennes i hovedrollen som den romerske centurion Clavis, der har fået til opgave at finde Jesus’ krop, efter at den på mystisk vis er forsvundet efter hans korsfæstelse. Formålet er at lægge rygterne om en genopstanden Jesus i, ja, graven, og forebygge uro i Jerusalem. Det går dog noget anderledes, end Clavis havde regnet med …

Joseph Fiennes har medvirket i en lang række film og serier, blandt andet spillede han hovedrollen i filmen Luther fra 2003. Risen er instrueret af Kevin Reynolds, og Cliff Curtis spiller Jesus. Risen er et godt bud på en påskefilm, der baserer sig på evangeliernes fortælling om Jesus’ opstandelse, men fortalt gennem den ikke-troende centurion, Clavis.

Den dystre

Det syvende sejl fra 1957, instrueret af Ingmar Bergman og (igen) med Max von Sydow i en hovedrolle, er måske ikke en decideret påskefilm. Til gengæld er det en absolut filmklassiker og en af Max von Sydows allervigtigste roller. Han spiller en ridder i det 14. århundrede, som anfægtes af religiøse grublerier om livets mening i en tid plaget af pest. Døden viser sig for ham og meddeler ham at hans tid er kommet. Ridderen beder om udsættelse og spiller skak med Døden om sit liv. Mens de spiller, diskuterer de Guds eksistens. Død og ødelæggelse har overbevist ridderen om, at Gud ikke findes – men det er manden med leen nu ikke helt enig i.

Filmen tematiserer de spørgsmål, vi som mennesker kan stille os selv, når krisen rammer – hvad enten den har form af en global pandemi eller en livskrise hos den enkelte.

Pst! Netop nu kan den ses kvit og frit på bibliotekernes online filmstreaming-tjeneste, Filmstriben.

Den musikalske

Jesus Christ Superstar er en rockopera af Andrew Lloyd Webber, der blev opsat første gang på Broadway i New York i 1971. I 1973 blev den til en film af samme navn, instrueret af Norman Jewison og med blandt andre Ted Neeley (Jesus), Carl Anderson (Judas) og Yvonne Elliman (Maria Magdalene). Den handler om Jesus’ sidste dage og fokuserer på konflikten mellem Judas og Jesus i ugen før Jesu korsfæstelse – hovedsageligt set fra Judas' synspunkt. I musicalen synes Judas at have opfattelsen af, at Jesus skulle være en frihedskæmper, der rent fysisk ville lede et oprør mod Romerriget. Musicalen slutter med Jesu død på korset. Der er ikke direkte gengivet nogen opstandelse, bortset fra antydninger i det sidste stykke musik.

Jesus Christ Superstar er fyldt med gode sange, så har du god lyd på tv’et, kan der med fordel skrues godt op! Neeley og Anderson blev nomineret til to Golden Globe Awards i 1974 for deres skildringer af henholdsvis Jesus og Judas. Selv om filmen tiltrak kritik fra nogle grupper, blandt andet pga. sin frie fortolkning af relationen mellem Jesus, Judas og Maria Magdalene, var anmeldelserne positive.

Den grusomme

Da The Passion of the Christ fik premiere i 2004, fik den meget opmærksomhed – og ikke uden grund. Filmen følger de sidste tolv timer i Jesus’ liv fra Judas’ kys i Getsemane Have til korsfæstelsen og opstandelsen. Den viser Jesus’ lidelse; piskeslagene, torturen og blodsudgydelsen, som er meget udpenslede.

The Passion of the Christ er skrevet og instrueret af skuespilleren Mel Gibson, som er katolik. Sproget i filmen er aramæisk; det sprog, Jesus talte. Jesus spilles af Jim Caviezel. Filmen er den tiende mest sete film i biograferne i USA nogensinde, og den tog 12 år at lave. Den har været nomineret til – og vundet – en lang række priser. En meget barsk, men absolut anbefalelsesværdig film – den er dog ikke for børn.

… og bonusfilmen til børn

Det er til gengæld tegnefilmen Prinsen af Egypten (1998), som ganske vist ikke er en klassisk påskefilm – men måske alligevel lidt. Den fortæller historien fra 2. Mosebog om Moses, fra hans fødsel, gennem hans barndom og endelig til hans skæbne; at lede israelitterne ud af Egypten. Pesach, også kaldt jødisk påske, er den største jødiske fest og den kristne påskes historiske ophav. Oprindeligt var pesach en gammel israelitisk landbrugsfest, men siden er den også blevet koblet til udvandringen fra Egypten, hvor hver familie slagtede og spiste et lam. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk.

En række kendte Hollywood-stemmer har indtalt stemmerne til Prinsen af Egypten, bl.a. Val Kilmer, Michelle Pfeiffer og Sandra Bullock. I 1999 var filmen Oscar-nomineret i kategorien Bedste Originale Musik, og sangen When You Believe vandt en Oscar for Bedste Originale Sang. Filmen kan varmt anbefales til børnene her i påsken – denne anmelders datter har set den et tocifret antal gange!