Flerkornsbrød
Ezekiels syrnede fladbrød - lige til at lave i dit eget køkken. Foto: Pixabay.

Ezekiels syrnede flerkornsbrød

Ezekiels syrnede flerkornsbrød er det nærmeste man kommer på en egentlig opskrift i Bibelen. Gå i profeten Ezekiels fodspor og bag dine egne brød af blandt andet hvede, bønner, linser og spelt

Tag hvede, byg, bønner, linser, hirse og spelt, hæld det i samme fad, og bag brød af det.

Ezekiels Bog kapitel 4,vers 9

Der findes ingen rigtige opskrifter i Bibelen. Det nærmeste, man kommer, er Guds befaling til Ezekiel om at blande en række kornsorter til mel og bage brød deraf. Linse- og bønnemel kan købes i specialbutikker eller fremstilles ved at findele bønnerne/linserne i en kaffekværn.

  • 1⁄2 dl bygmel
  • 1⁄4 dl fint mel af store bønner
  • 1⁄4 dl hirsefrø
  • 1 dl speltmel
  • 1⁄2 dl rødt linsemel
  • 1 tsk salt
  • 1⁄4 dl olivenolie
  • 1 tsk friskpresset saft af grapefrugt eller 30 g gær
  • vand

Bland alle melsorterne sammen i en skål. Tilsæt olivenolie, saft fra grapefrugt (eller gær) og lidt vand efter behov, og ælt dejen godt. Dejen stilles til hævning i 2 timer på et lunt sted. Derefter æltes dejen igen. Dejen formes nu til små, flade brød med form som pitabrød. Bages på smurt plade i ca. 10 min. ved 250°.