"Et kæmpe privilegium at have første hånd på Bibelens begyndelse"

Førsteoversætter Martin Ehrensvärd

Det er en fest og et kæmpe privilegium for mig som semitisk filolog at få lov til at have første hånd på, hvordan Bibelens begyndelse skal lyde i 2036. Det er måske det vigtigste arbejde, man overhovedet kan forestille sig, sådan en som mig kan gøre. Hvad det sproglige angår, er det også ærefrygtindgydende at sidde med de her tekster og skulle foretage en række valg. For hebraisk er så anderledes end dansk, at man slet ikke undgår at skulle træffe en række oversættelsesvalg; valg, der dog altid er informeret af aktuel forskning i sproget og i den verden, teksterne er blevet til i. 

For mig gælder det om at lave en så tekstnær og videnskabeligt funderet oversættelse som muligt. Jeg tager udgangspunkt i, hvad der så vidt muligt er filologisk konsensus om, at ordene betyder, og hvad vi i dag ved om, hvad teksterne har betydet i den kontekst, de er blevet til i. 

Jeg er førsteoversætter, men jo netop sekunderet af meget dygtige folk, Christian og Ursula, der er eksegetisk sparringspartner og sprogkonsulent. For det er ikke kun vigtigt, at oversættelsen er så korrekt som muligt. Sproget skal også være flydende, det skal være et pænt skriftligt dansk, og det skal være mundret og ikke alt for ”bibelagtigt”. Det at få teksterne gennemarbejdet sammen med en dygtig forfatter og digter, dét glæder jeg mig særligt til. 

Har du et konkret eksempel på ”bibelagtige” ord, som du vil foreslå, udgår i den nye autoriserede bibeloversættelse?
Først vil jeg sige, at jeg kommer til at lægge op til, at en række af de ord, der har væsentlig teologisk betydning, bevares. Det kan være ord som ”velsignelse”, ”synd” og ”gudsfrygt”. Men med dét sagt, kommer jeg også til at foreslå, at ”tungemål” og ”udadlelig” må udgå. Til gengæld foreslår jeg, at vi genindfører ”syndfloden”. Den blev allerede i 1931-oversættelsen til ”vandfloden”. Jeg er i tvivl om, hvorvidt syndfloden får lov til at blive stående i den endelige oversættelse, men nu prøver jeg på at få den tilbage. 

Første skridt er for min del at lave en loyal oversættelse på teksternes egne præmisser. Og så glæder jeg mig til det videre arbejde i samarbejde med alle de gode folk omkring oversættelsesprojektet.

Martin Ehrensvärd (f.  1967) er cand.mag. og ph.d. fra Aarhus Universitet, siden 2012 lektor på Afdeling for Bibelsk Eksegese på Københavns Universitet.

Sprogkonsulent Ursula Andkjær Olsen

Jeg er meget glad for at være med. Jeg må sige, at det var en forespørgsel, jeg ikke kunne sige nej til, selv om jeg egentlig har en del andet at se til lige nu. At skrive en bog færdig, for eksempel. 

Hvad er det mest udfordrende – og det mest interessante?
Det er – jeg vover at sige selvfølgelig – den sproglige og historiske afstand. Jeg kan ikke hebraisk, og teksterne er blevet til i et samfund og i nogle kulturelle sammenhænge, som jeg aldrig har sat min fod i. Og så alligevel. Fordi disse tekster har sat deres (fod)spor overalt i vores samfund og de kulturelle, sproglige og tankemæssige landskaber, vi befinder os i. Vi vader rundt i dem hele tiden. Inden i hovedet og uden for.

Hvordan tror du, læserne vil opleve sproget i 2036?
Det ved jeg simpelthen ikke! Der er jo så meget, vi skal finde ud af undervejs – og som vi slet ikke er gået i gang med. Men som jeg opfatter det, handler arbejdet om at ramme den kombination af det mundrette og det storslåede, monumentale, som disse tekster bør have.

Ursula Andkjær Olsen (f. 1970) er forfatter, medlem af Det Danske Akademi og tidligere rektor for Forfatterskolen. Hun har modtaget adskillige legater og priser og blev i 2017 tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.

Eksegetisk sparringspartner Christian Canu Højgaard

Det er et drømmeprojekt for mig! Første Mosebog er jo en på alle måder spændende og vigtig bog, der rummer grundlæggende fortællinger om menneskelivet, som næsten alle kender. Så den har en enorm kulturel betydning, ligesom den har stor religiøs betydning for rigtig mange mennesker. 

Hvad er det mest udfordrende – og det mest interessante?
Det er ærefrygtindgydende at være med til at give et bud på, hvordan begyndelsen på Bibelen skal lyde i 2036. For det er netop ikke bare min tekst, men alles tekst, som har en lang overleveringshistorie og er vigtig for mange mennesker i dag. Det er samtidig det, der er spændende: at være med til at give Første Mosebog et nyt sprog, så den kan være relevant og kan tale til nye generationer. 

Hvordan tror du, læserne vil opleve sproget i 2036-oversættelsen? 
Jeg tror og håber, man vil opleve et naturligt sprog, der ligger godt i munden, når man læser op. Et sprog, der ikke er langt fra det dagligdagssprog, vi bruger. Mange af fortællingerne fra Første Mosebog er jo beretninger om menneskers liv og handlinger eller samtaler mellem mennesker, og derfor at det vigtigt, at sproget ikke bliver for højstemt. Dét, tror jeg, er vigtigt.

Christian Canu Højgaard (f. 1988) er cand.theol. fra Københavns Universitet, ph.d. fra Vrije Universiteit Amsterdam og adjunkt i Det Gamle Testamente ved Dansk Bibel-Institut.