Det er ikke småting, der er på spil, når bibelske personer drømmer. Drømme kan være stedet, hvor Gud henvender sig direkte til mennesker, ja, hvor Gud ligefrem griber ind i menneskers handlinger. Nogle drømme kræver en god drømmetyder, andre er ganske umisforståelige, som da Gud i en drøm giver Jakob sit løfte om et talrigt afkom i Første Mosebog 28,10-22. Drømme sidestilles gerne med profetier og visioner og kan rumme voldsomme forestillinger om det, der skal ske. Nogle steder i Bibelen kan drømmerne have et lidet positivt rygte: I Jeremias’ Bog 23,31-32 er Gud efter profeter, der lader munden løbe og profeterer løgnedrømme, i Zakarias’ Bog 10,2 møder vi spåmænd, der profeterer over falske drømme. Lad os se på nogle af de vigtigste drømme og ikke mindst drømmere i Bibelen:

Abimeleks drøm

I Første Mosebog kapitel 20 har Gud og filisterkongen Abimelek en længere samtale – i en drøm. Først truer Gud kongen med døden, fordi han begærer Abrahams kone Sara. Men Abimelek får det omstødt til en advarsel, for han vidste ikke, at hun var gift – Abraham havde sagt, at hun var hans søster. ”Jeg ved godt, at du gjorde det i god tro,” siger Gud til Abimelek og lader ham leve.

Jakobsstigen til himlen

”Den jord, du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere,” siger Gud til Jakob i en noget særpræget drøm i Første Mosebog kapitel 28, hvor Jakob ser en stige, der strækker sig fra jorden til himlen. Guds engle går op og ned ad stigen. Da Jakob vågner, er han slået af forbløffelse og frygt og udbryder: ”Det er jo selve Guds hus, det er himlens port!”

Faraos fede køer

Syv fede køer, så syv magre køer, træder op ad Nilen. Syv gode aks vokser frem på ét strå. Efter dem følger syv dårlige. Faraoen forstår ikke sine drømme, som vi læser om i Første Mosebog kapitel 41. Hans spåkoner kan ikke tyde dem. Kun den fængslede Josef kan hjælpe, og hans fortolkning lyder ret indlysende: Først vil Egypten opleve syv gode år, derefter syv års sult. Faraoen er begejstret for Josefs drømmetydningsevner og lader ham træde i egypterkongens tjeneste.

Salomo vil være vís

”Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet.” Det lyder som et eventyr om en fe, der opfylder et ønske. Den unge kong Salomo har måske følt det samme, da Gud taler til ham i en drøm i Første Kongebog kapitel 3. Og fordi Salomo ikke ønsker sig rigdom og magt, men et lydigt hjerte, giver Gud ham visdom, et langt liv og rigdom og ære. Ikke underligt, at Salomo betragtes som den klogeste og rigeste konge af Israel.

Nebukadnesars drøm

I Daniels Bog kapitel 2 læser vi om Kong Nebukadnesar i Babylonien, som har en drøm, der foruroliger ham. Han sammenkalder rigets bedste folk for at tyde den – men de fejler. Den jødiske profet Daniel får nys om situationen og tilbyder sin hjælp. Med Guds hjælp udlægger han kongens drøm om en mægtig billedstøtte, der knuses af sten: Efter alle de jordiske riger er forgået, forklarer Daniel, vil Gud oprette et kongerige, som skal stå til evig tid. Intet mindre. Nebukadnesar kaster sig på knæ for Daniel – og for Daniels Gud – og knytter Daniel til sit hof.

Josefs drømme

”Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden.” Herrens engel har en ganske særlig besked med til Josef i en drøm, da han overvejer i hemmelighed at forlade sin gravide kæreste. Josef bliver ved Marias side – og gudskelov for det! Vi læser om drømmen i Matthæusevangeliets beretning om Jesus’ fødsel. I kapitel 2 læser vi om endnu en Josef-drøm: Den lille familie er i fare, fortæller Herrens engel i en drøm, og de flygter i sikkerhed til Egypten.

Pilatus’ hustrus advarsler

”Hold dig fra denne retfærdige mand. For jeg har i nat haft mange onde drømme på grund af ham.” Ordene falder under en af de mest dramatiske begivenheder i Bibelen: Jesus fremstilles for folket sammen med røveren Barabbas, og én må løslades. Hustruen har sendt bud til Pilatus med ordene. Ord, der peger på Jesus’ uskyld og samtidig advarer Pilatus om at få blod på hænderne. Hvad hun præcis har drømt, hører vi ikke – men Pilatus forsøger at vaske sine hænder. Herfra fortsætter passionsberetningen i Matthæusevangeliet frem mod korsfæstelse og opstandelse.