Intet som bibeloversættelser kan bringe sindene i kog. Det har Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet, erfaret igen og igen, når hun holder foredrag. Og det har givet stof til hendes nye bog, Når Bibelen oversættes:

”Jeg tror, det har noget at gøre med, hvordan vi er vant til, at det skal lyde. Det sidder dybt i os, vi er vokset op med Bibelen i en bestemt ordlyd. Sådan lyder juleevangeliet op til jul, sådan er fortællingen om Noas ark (og ikke skib eller båd!), hér skal stå ’velsignelse’, ’herlighed’ eller ’miskundhed’, ikke andet! Og så kan der selvfølgelig også være teologi på spil i oversættelser, som også er vigtigt at drøfte tilbundsgående.”

I Når Bibelen oversættes giver generalsekretær i Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen et rids over bibeloversættelsernes historie og en kort indføring i bibeloversættelsers ’genrer’: Mens kildesprogsorienterede oversættelser lægger sig tættest muligt op ad de hebraiske og græske grundtekster, tilstræber målsprogsorienterede oversættelser et nutidigt sprog, alle kan forstå. I bogen pointerer Birgitte Stoklund Larsen, at der findes gode og dårlige oversættelser – men der er ikke en facitliste for bibeloversættelse:

”Enhver oversættelse må vurderes på, om den opfylder sit formål. Skal den række ud til nye bibellæsere med et nutidigt sprog, eller skal den kunne anvendes af teologistuderende, der skal bedrive eksegese? Uanset hvad, er en god oversættelse én, der ikke gør opmærksom på sig selv. Hvor man ikke falder over ordene eller er i tvivl om, hvad noget betyder.”

Enhver oversættelse må vurderes på, om den opfylder sit formål. Skal den række ud til nye bibellæsere med et nutidigt sprog, eller skal den kunne anvendes af teologistuderende, der skal bedrive eksegese?

”Jeg får kvalme af jeres regneark”

I sin bog giver Birgitte Stoklund Larsen nogle underholdende eksempler på bibelord, der er ændret over tid, og på oversættelser, som lidt meget vel er inspireret af den samtid, de er oversat i. Et stjerneeksempel er Eugene Petersons meget populære bibeloversættelse The Message, hvor Amos’ kritik af den israelitiske kult i Amos’ Bog et sted lyder:

Jeg kan ikke udholde jeres religiøse møder. Jeg har fået nok af jeres konferencer og seminarer. Jeg vil ikke have noget at gøre med jeres religiøse projekter, jeres opblæste slogans og målformuleringer. Jeg får kvalme af jeres regneark, jeres offentlighedsarbejde og jeres imagepleje. Jeg kan ikke klare flere af jeres larmende, selvfede sange. Hvornår sang I sidst til ære for mig?

”Eugene Peterson nøjes ikke kun med at oversætte mundret, men han gør det så konsekvent, at det helt fortoner sig, hvad teksten har at gøre med den israelitiske tempelkult på profeten Amos’ tid,” fortæller Birgitte Stoklund Larsen. Det er dét, der er udfordringen i at lave bibeloversættelser; hvordan fastholder vi det univers, fortællingen foregår i, samtidig med at det bliver et godt og mundret sprog.”

De spottede Jesus

Når man laver bibeloversættelser til nudansk, som den kommende Bibelen 2020, kræver det mange drøftelser frem og tilbage og sproglige afvejninger af, hvilket ord der bedst forstås, og hvordan det optræder i sammenhængen. I sin bog nævner Birgitte Stoklund Larsen et ord som ’spotter’, der blandt unge i dag oftere betyder ’ser’ frem for ’håner’. Og hvad betyder det i dag, når vi læser, at kong David ’klager’ over sin søn? Beklager han sig over ham, eller begræder han ham? Eksemplerne er mange – og forfatteren deler rundhåndet ud af dem i bogen.

Pointen er, at der er ingen original oversættelse. Enhver oversættelse er præget af den tid, hvor den er blevet til.

”Jeg vil gerne have den originale oversættelse”

På Birgitte Stoklund Larsens mange foredrag om bibeloversættelser ender det tit med, at tilhørerne sidder helt ude på kanten af stolene: Ej, sådan lyder juleevangeliet ikke! Vil I tage ’synd’ ud af Bibelen? Var jomfru Maria jomfru eller blot en ung pige? Efter et af sine foredrag var der en tilhører, der gik op til hende og sagde ’det er fint med nye oversættelser, men jeg vil nu gerne have den originale oversættelse’:

”Pointen er, at der er ingen original oversættelse. Enhver oversættelse er præget af den tid, hvor den er blevet til. Det er kun grundteksterne på hebraisk og græsk, der er evigt unge eller evigt gamle.”