I julen kan minderne om den, man har mistet, skylle ind over hver en grangren, hver en julesang og hvert et forventningsfuldt barn. Foto: Colourbox.
I julen kan minderne om den, man har mistet, skylle ind over hver en grangren, hver en julesang og hvert et forventningsfuldt barn. Foto: Colourbox.

16.12.2016 Christine Gjerris, sognepræst

Den første jul uden …

Særligt i julen kan savnet af den, man har mistet, være overvældende. Sognepræst Christine Gjerris skriver her om, hvordan Gud og mennesker kan give trøst og støtte til den, der savner

Den første jul uden det menneske, man elskede. Den første jul uden det menneske, der gav ens liv mening og fylde. Den første jul uden at blive set af ham eller hende, man plejede at blive set af.



Det er uden, der er omdrejningspunktet her. Uden. Uden er tomhed og øde, endeløs tomhed. Uden definerer alt det, der før gav glæde, og fylder det med savn og sorg.



Den, der har mistet, kender det alt for smertelig godt. Fraværet har magten, og minderne skyller ind over hver en grangren, hver en julesang, hvert et forventningsfuldt barn. Der er minderne om det, der var, og det, der ikke var. Minderne om det, der var alt for meget af, og det, der ikke var nok af. Minder om fællesskab og nærvær, hverdagstrakasserier og de store begivenheder, der forandrer et liv. Alt det, der ikke længere er, fylder det hele.



Og der gives ingen trøst, ingen ord og ingen omsorg, der kan bringe det tabte tilbage. Den eneste trøst er, hvis nogen har mod til at se den sørgendes sorg og anerkende, at det er sådan det er, at sorgen fylder alt i netop de dage, hvor juleglæden engang var størst. Måske er det mennesker, der er nærværende og ser savnet. Måske er det Gud. Måske både mennesker og Gud.



Der er dage, hvor det er alt for provokerende med julens og evangeliets lys og kærlighed, især når det mangler. Men Kristus kæmper sammen med os. Ellers ville vi være overladt til os selv, når vi ikke er lykkelige, når modgangen vinder, når vi ingen har at elske, når mørket griber os.



Men heldigvis åbenbarer Gud sig for os i sin søn og kæmper ved vores side i tilværelsens kamp. Og derfor kan vi tage livtag med den Gud i hvis hånd det både er skønt og grusomt at være. Tage livtag med Gud, der også har mærket livet og er mærket af livet. Tage livtag med Gud i ord og bønner, klager og lovsange. Af og til glade og taknemmelige, af og til forknytte og bange. Men aldrig helt alene. Og derfor går vi ikke til i mismod over tabte eller ensomme dage, men kan svøbe os i blandingen af sorg og taknemmelighed over livet, som det er. Måske er det alligevel en slags trøst i denne sørgelige og vidunderlige verden.



Christine Gjerris er sognepræst ved Hellerup Kirke.

Når livet gør ondt

Hvor kan man gå hen for at få svar og trøst?
Når livet gør ondt
39,95

Desværre udsolgt

Sidetal: 48 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-877-4