Synne Garff
Dagbog del 2: Syriske flygtninge kæmper for overlevelse
Bibelselskabets internationale chef Synne Garff fortsætter sin gribende beretning fra Jordan, hvor hun ser på forholdene for de syriske flygtninge. Her møder hun både kristne og muslimer, der har mistet alt og som er dybt traumatiseret af deres oplevelser
”Der er kampe ved den syriske grænse!”
Oplysningen tikkede ind på Det Jordanske Bibelselskab, netop som jeg var i færd med at diskutere de syriske flygtninges desperate situation med generalsekretæren, Munther.
”Hvor er der kampe?” spurgte jeg med tanke på, at vi dagen før havde været få kilometer fra grænsen.
”Don’t worry. Der har været nogle småkampe de sidste par år. De jordanske soldater åbner typisk ild for at danne et skjold, så flygtningene kan komme i sikkerhed. Hverken Syrien eller Jordan er interesseret i krig,” svarede generalsekretæren roligt.
De øvrige medarbejdere virkede også ubekymrede, så jeg besluttede mig for at være det samme.
Senere fandt jeg ud af, at flere efter sigende var blevet såret af vildfarne kugler på jordansk territorium. The Jordan Times skrev om missilnedslag et par hundrede meter fra FN’s flygtningelejr Za’atri. Det var der, vi opholdt os et par timer om søndagen. Historien var dog ikke blevet bekræftet af FN-lejren.
Frygten lurer hele tiden hos de mennesker, jeg møder. Mange familier vil ikke have taget billeder, navne må kamoufleres, og der er historier, som ikke kan fortælles af hensyn til familiernes sikkerhed. De flygtede frygter, at deres familier i Syrien kan blive udsat for trusler. Kirkens folk trues på livet, fordi de hjælper muslimer. Radikale kræfter i Jordan har ved flere lejligheder demonstreret, at kirken skal bekæmpes med voldelige midler. De radikale er i mindretal, og kongens hemmelige politi gør sig umage for at beskytte de kristne.
De enlige mødre er en særlig skrøbelig gruppe. På grund af børnene har de fleste ikke mulighed for at arbejde og er helt afhængige af Bibelselskabets nødhjælpskasser.
I et fattigt kvarter, ved siden af en lille losseplads, mødte jeg Yasmine, der blev tvangsgiftet som 14-årig. Hun fik sit første barn to år senere. Det blev til tre børn og var aldrig noget lykkeligt ægteskab. Manden blev fængslet for at bringe mad til nogle oprørere, Yasmine turde ikke blive i Homs og tog flugten med sine børn og bedstemor.
”Nødhjælpen fra Bibelselskabet er afgørende. Men ved du, hvad det allervigtigste er?”
Hun så på mig med et sjældent overskud.
”Kirkens præst og medarbejdere, der det sidste år har omsluttet min bedstemor, børnene og mig selv med en ufattelig omsorg og respekt. Jeg er så taknemmelig.”
Yasmine voksede ligesom mange andre muslimer op med kristne venner, så for dem var det helt naturligt at komme i kirken, da de blev inviteret af præsten.
Hun har været til kvindeaftener, hvor der blandt meget andet blev udvekslet oplevelser fra krigen.
”Jeg er optimistisk. Mine børn har oplevet forfærdelige ting, men de går i skole og får topkarakterer. De skal have den uddannelse jeg aldrig fik. Der kommer til at gå mange år, før vi kan vende tilbage til Syrien. Vores liv er her nu.”
Yasmine havde ligefrem fået kræfter til at hjælpe andre kvinder. Og var der lidt mad i overskud, blev det straks sendt videre.
Med denne opbyggelige historie på nethinden lagde jeg mig til at sove.
