Fodbold. VM i Qatar. Foto: De Forenede Bibelselskaber
Skal du se VM i Qatar? Foto: De Forenede Bibelselskaber

07.03.2022 Synne Garff, international chef

Bureaukratiske benspænd op til VM

Qatar er en del af Golfområdet, men uden for nummer, når det gælder trosfrihed.

Flybilletten var bestilt, og rejsen planlagt, men så blev to norske journalister pludselig anholdt. Myndighederne i Qatar var trætte af at høre kritik af migranternes forhold og markerede, at nu måtte det stoppe. Journalisterne blev løsladt efter 36 timer, Dansk Journalistforbund frarådede journalister at rejse til Qatar, og dermed var sagen afgjort.

Det er ikke første gang, at lokale stramninger har ændret min rejserute. Det er da også hændt, at jeg er blevet tilbageholdt og udspurgt grundigt om mit forehavende, før jeg fik lov til at rejse ind i et land i Golfområdet. Alligevel er Qatar i en liga for sig, når det handler om tros- og religionsfrihed. Vi skal retfærdigvis have med, at det faktisk var den lokale emir Sheikh Hamad bin Khalifa, der forærede et stykke land, så der kunne bygges kirker - den første stod klar i 2008. En smuk gestus, så de mange husmenigheder havde et sted at gå hen, under mere autoriserede former. Men tiderne har ændret sig, og friheden til at praktisere sin tro er indskrænket.

Migranternes frihed til at tro er begrænset, men det har man ikke hørt meget til i medierne.

Golfens bølle

Qatar var i flere år Golfens enfant terrible. Landet rummer flere militærbaser og har operationer sammen med USA og allierede fra Europa både på Afrikas Horn og i Mellemøsten, men samtidig har Qatar etableret en række dubiøse alliancer. Det hele kulminerede med beskyldninger om terrorfinansiering i juni 2017. Naboerne protesterede med Saudi- Arabien i spidsen og indførte sanktioner, som dog sidenhen blev ophævet med USA’s mellemkomst. Qatar er et lille land og bliver nødt til at holde sig venner med alle, lød forklaringen fra Qatar. Siden lykkedes det at få værtsskabet af VM til Qatar.

Migranternes forhold er igen og igen blev kritiseret, og flere rapporter har påpeget, at tusindvis af migranter har mistet livet under opførelsen af sportsanlæg. Ingen migranter kan få statsborgerskab. Migranternes frihed til at tro er begrænset, men det har man ikke hørt meget til i medierne.

Burka, øjne. Foto: Daniel Jukalovic/Shutterstock
I Qatar er der mange veluddannede kvinder. Landet vil vise, at oplysning og islam kan gå hånd i hånd. Men religions- og trosfriheden har trange kår for andre. Foto: Sven Hansche/Shutterstock

Overvågning

Kirkerne er samlet i et kirkekompleks, som myndighederne har omdøbt ’det religiøse kompleks’. Så er ordene friholdt for signaler om kristendommen. Jeg besøgte kirkerne i 2015. Komplekset omfatter anglikanere, baptister, katolikker, maronitter, ortodokse og indiske tværkirkelige menigheder. Alene den anglikanske kirke er vært for 59 forskellige menigheder.

De lyse bygninger uden kors er omkranset af en høj mur. Dengang var kirkernes områder inddelt af interne mure, men de blev revet ned af myndighederne. Nu skal man passere én politikontrol med sikkerhedsscreening for at bevæge sig ind i området. Myndigheder vil gerne beskytte de kristne, siger de. I virkeligheden holder de øje med gæsterne og stiller til tider ganske nærgående spørgsmål. Det er nemlig ulovligt at konvertere til andre religioner i Qatar.

Skæv konkurrence

Tiderne har ændret sig. Qatar har strammet grebet om andre trosretninger, samtidig med, at der udgår en heftig missionsvirksomhed fra Qatar til resten af verden, ja, såmænd også til Danmark. Det er wahhabismen, der eksporteres, og der bygges moskeer i lange baner. Andre trosretninger inviteres gerne indenfor. Kristne må konvertere til islam, men muslimer må ikke konvertere til andre religioner. I muslimske lande er det ofte strafbart at skifte tro. Ridda, som det også kaldes, er i mange tilfælde en del af lovgivningen og kan straffes med alt fra social udstødelse til fængsel og dødsstraf – som dog sjældent eksekveres.

Myndigheder vil gerne beskytte de kristne, siger de. I virkeligheden holder de øje med gæsterne og stiller til tider ganske nærgående spørgsmål.

Et vigtigt vindue

I store dele af Golfområdet kan meget bibelarbejde dog lade sig gøre. Bibelselskabet i Golfen har dygtige medarbejdere, der kender de lokale forhold og regler uhyre godt. Der er stor opfindsomhed. Bibelsk sjælesorg er nået bredt ud online, men når det gælder bibelarbejdet i Qatar, er det straks vanskeligere. Bureaukratiet spænder ben. Det tager tid at få bibler ind i landet. Jeg har fulgt mine kollegers frustrationer, når de endnu engang tålmodigt skulle møde op på et kontor eller udfylde endnu en formular for at få tilladelse til at importere bibler.

Vi har fået en unik mulighed for at dele bibler ud i forbindelse med VM i Qatar. Men vi skal handle hurtigt. Det tager nemlig måneder at få papirerne godkendt til importen. Og det er vigtigt med bibler til Qatar. For landet er centralt set i et missionsperspektiv. Migranter bringer håb til andre migranter, og nogle besøger familien hjemme i Asien, Sydamerika eller Afrika og planter ved samme lejlighed nye menigheder. En enkelt bibel deles af flere og kan ændre mange menneskers liv. Investering i bibler på alverdens sprog rører ved fundamentet i menneskers liv. Bibelen, ikke mindst fortællingen om Gud, der bliver menneske i Jesus Kristus, forandrer menneskers perspektiv på sig selv og andre og kan således være med til at skabe fred i en verden præget af tiltagende uro.

Kort over Mellemøsten, Golfe, Qatar. Foto: Shutterstock

QATAR

Antal indbyggere: ca. 2,5 millioner

Migranter: 88,4 procent 

Lokale: 11,6 procent

Muslimer 65,2 procent

Kristne 13,7 procent

Hinduer 15,9 procent

Buddhister 3,8 procent

Folkereligioner <0,1 procent

Jøder <0,1 procent

Andet <2 procent

Kilde: Cia World Fact

WAHHABISME

I Vesten er wahhabisme betegnelsen for Muhammad ibn Abd al-Wahhabs islamfortolkning. Tilhængerne bruger selv betegnelsen ahl al-tawhid, ’enhedens folk’, eller al-muwahhidun, ’enhedsdyrkerne’, idet islamfortolkningen tager udgangspunkt i forestillingen om Guds enhed, tawhid. 



Det er ifølge al-Wahhab den politiske leders pligt at sikre, at islams forskrifter efterleves i det offentlige rum. Al-Wahhab fulgte selv den hanbalitiske retsskole, og hans fortolkning af islam, som regnes for stærkt konservativ, udgør i dag fundamentet for de politiske og sociale regler i Saudi-Arabien og Qatar.



Kilde: Lex.dk