Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 6
Esajas kaldes til profet
I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden:
»Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre,
hele jorden er fuld af hans herlighed!«
Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg.
Da sagde jeg:
»Ve mig, det er ude med mig,
for jeg er en mand med urene læber,
jeg bor i et folk med urene læber,
og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.«
Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde:
»Nu har dette rørt dine læber,
din skyld er fjernet, og din synd er sonet.«
Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!« Så sagde han:
»Gå hen og sig til dette folk:
I skal høre og høre, men intet fatte,
I skal se og se, men intet forstå.
Dæk dette folks hjerte med fedt,
gør deres ører tunge, luk deres øjne til,
for at de ikke skal se med øjnene,
høre med ørerne og fatte med hjertet
og vende om, så han må helbrede dem.«
Jeg spurgte: »Hvor længe, Herre?« og han svarede:
»Indtil byerne ligger øde uden indbyggere,
husene uden mennesker,
og jorden er blevet en ørken.«
Herren vil fjerne menneskene,
og landet bliver øde og forladt.
Og er der endnu en tiendedel tilbage,
skal også den udryddes,
som når en terebinte eller en eg bliver fældet,
og der bliver en stub tilbage.
Dens stub er hellig sæd.
