Brevkassen: Skal syndefaldet tages bogstaveligt?

Til Bibelselskabet

Jeg har nogle spørgsmål som jeg håber i kan hjælpe mig med. Min forståelse er, at der ikke i Danmark, og beklager hvis jeg tager fejl, er mange der mener at historien om syndefaldet skal tages bogstaveligt. Fra folkekirkens hjemmeside står der følgende: Er det sandt?

Det Gamle Testamentes tekster er hverken skrevet som avisartikler eller historiske opslagsværker. Historieskrivning, som vi forstår det i dag, er kun nogle få hundreder år gammel. Så Det Gamle Testamentes fortællinger er ikke beskrivelser af faktiske begivenheder. Selv om en tekst ikke handler om, hvad der faktisk skete, kan den godt tale sandt om vores liv. Historien om Moses, der modtager de ti bud, er en fortælling - men de ti bud giver god mening. De gammeltestamentlige fortællinger handler blandt andet om det at være menneske, om vores forhold til hinanden, til verden og til Gud; om død og kærlighed, om fremmedhad og menneskeværd og om at være skabt i Guds billede.

Jeg ved, dette ikke dækker over alle menneskers forståelse og syn på disse historier, så det respekterer jeg selvfølgelig, så jeg tager udgangspunkt i deres udlægning.

Kan dog ikke lade være med at undre mig over, at hvis syndefaldet ikke skal ses som værende historisk korrekt, som det står skrevet i deres forklaring, men blot skal forstås som værende en forklaring om forholdet mellem mennesker, verden og Gud. Hvordan forklares synden så? Og specielt i forhold til at Jesus jo blev korsfæstet for vores synder?

For hvis syndefaldet ikke skal forstås som det nu engang beskrives i bibelen, så vi ikke kan tildele den nogen form for troværdighed rent historisk, men at der blot er tale om en fiktiv udlægning af et forhold, man ønskede skulle eksistere mellem menneskers manglende forståelse af verden, hinanden og Guds skabelse af alt dette, hvordan skal man så gøre sig håb om at kunne forstå Gud?

Har tidligere spurgt om kundskabens træ og hvorfor gud plantede det, en af forklaringerne jeg fik, var at bibelen skulle have en begyndelse og helst ikke en kedelig en, kort fortalt. Men må indrømme, at jeg ikke finder denne forklaring som værende specielt troværdig eller sandsynlig, da jeg ikke mener denne kan forklare, hvorfor folk så skulle vælge at tro på biblen i første omgang.

Så problematikken som jeg ser det omkring syndefaldet og troværdigheden i den, er lidt det samme. Hvis menneskets synd ikke er som beskrevet i biblen, hvorfor så udlægge den på denne måde til at begynde med? For hele troen står og falder som jeg ser det, med synden og Jesus som tog den på sig for os.

Men hvis syndefaldet, Adam, Eva og mødet med slangen (Satan) ikke beskriver sandheden, så rejser det jo et hav af spørgsmål. Hvem var Adam og Eva så? Og eksisterende de overhovedet eller er de blot symboler for noget andet? Hvilket jo kan undre en da de jo har en alder og får børn, dør osv. Så skal disse forstås som værende historisk levende mennesker eller ej? Det virker som om, at alt efter, hvem man taler med og i hvilket sammenhæng, at de skifter fra at være rigtige mennesker, til blot at skulle symbolisere et forhold. hvilket jo er yderst forvirrende men også problematisk.

For alt efter måden de forstås på, må og bliver synden vel også nødt til at ændre karakter og betydning. For er de ikke historiske mennesker så har det jo betydning for hele biblen og forståelsen af den, sammenlignet med at historien beskriver, hvordan de to første mennesker rent faktisk spiste af træet, altså historien som den står beskrevet i biblen. Hvordan forklares synden i forhold til disse udlægninger, eller har jeg misforstået noget?

For selv hvis dette er en poetisk beskrivelse, ville det så ikke være usandsynligt, at skabelsen ikke afspejler sandheden på den ene eller anden måde og derfor også skulle forstås som at indeholde en vis mængde af historie om, hvordan det rent faktisk foregik?

Så når der skrives, at det gamle testamente ikke er beskrivelser eller skal forstås som faktiske begivenheder, så er det vel svært at finde ud af, hvad man nu lige engang tror på. For hvis Adam og Eva ikke eksisterede, så gjorde Noa vel heller ikke og så burde vi jo i princippet heller ikke gøre det, og så kan synden heller ikke osv.

Hvis man antager at de var historiske personer, men at beskrivelsen af syndefaldet ikke afspejler sandheden, men blot er en poetisk beskrivelse af et forhold, som folkekirken skriver det er. Hvad præcis gav Jesus så sit liv for, hvis vi ikke kender den rigtige historie om synden? Eller i hvert fald må konklusionen vel være at vi intet aner om, hvad der rent faktisk skete og hvordan den kom over os og dermed acceptere, at troen tager sit udgangspunkt i noget vi intet aner om, hvordan foregik?

Det skal ikke være en hemmelighed at jeg ikke selv er troende, men jeg har en interesse for religion og tro, og mener at folk selvfølgelig må tro på hvad de ønsker. Men har umådeligt svært ved at se de sammenhæng som troende kan i biblen, det skal jeg ærligt indrømme.

For hvordan kan man tag det gamle testamente som jo ligger hele grunden for troen og så bare afskrive diverse fortællinger som ikke værende sande og forvente, at det hele stadig giver mening? Det er jo trods alt den Gud mange folk nu engang vælger at tro på, så der er vel en begrænsning for, hvor mange af disse historier og hvilke der kan afskrives som værende sande før der vel ikke er meget tilbage at tro på?

Og hvordan bestemmes det, hvilke historier og personer er sande eller opdigtet. For jeg vil nu våge pelsen og sige at, hvis Adam og Eva ikke skal ses som værende historiske personer, så er biblen og tiden der er brugt på, at nævne slægter en frygtligt masse spild af tid, for så kan intet af det jo være sandt. Og hvordan skal hele denne slægt opremsning forstås, for på et eller andet tidspunkt når man går tilbage igennem den, så ender man jo hos Adam og Eva og hvordan forklare man det?

Så håber selvfølgelig, at I kan belyse nogle af disse spørgsmål.

Mvh Kristian

************************

Kære Kristian

Når vi vil indenfor i sandhedens univers, er myten den sikreste vej til den dybe indsigt. Myten er ofte en fremragende fortolker af sandheder, der ligger ud over enhver forstand. Jeg tror, vi skal langt ud over enhver forstand for at kunne leve i vores kristentro, som i øvrigt har det med at udtrykke sig i undren, usikkerhed og tilmed ofte afmagt.

Selv kan jeg ikke læse Bibelen bogstaveligt. Døde bogstaver og ord sætter punktum, før de når ind til livets gådefuldhed og ned i troens dybeste lag. Hvis jeg forsøger at forstå noget, som ikke kan forstås, ender det som minimum med misforståelser og i værste fald med, at det, jeg vil forstå, bliver til ligegyldighed og ingenting.

Jeg læser dine overvejelser og spørgsmål som et ønske om at forklare en virkelighed, som for mig udelukkende kan tros. Der ligger langt inde i os en trang til at forstå, forklare og vide. Men med denne trang, som er livsnødvendig i mange andre sammenhænge, kommer troen i klemme og får ikke mulighed for at leve sit eget liv. Den bliver ensom og overflødig blandt mennesker, som foretrækker et videnssamfund frem for et trossamfund. Når ens læsning af Bibelen bliver bogstavelig, bliver det læste til viden. Troen blegner og svinder ind til en sikkerheds- og overvågningsvirksomhed.

Adam, Eva, slangen og træet med den attraktive, smagfulde og indsigtsgivende frugt er i min tro ikke bogstavelig historisk virkelighed. De kan ikke bruges som evidensbaseret dokumentation for syndefaldets tilstedeværelse. Men de er aktører i en formidabel fortælling om et af menneskelivets mest ulykkelige vilkår. De fortæller, at først da Adam og Eva faldt i synd, blev de til mennesker ude i den hårde verden, hvor smerten, lidelsen, sliddet, meningsløsheden og døden er en integreret del af livet.

Sandheden om syndefaldet ligger således ikke i vores møde med en fortidig historisk Adam-og-Eva virkelighed, men i vores modtagelse af fortællingens budskab, så vi kan kende og genkende os selv. Det vi kalder syndefaldet, bliver ikke mindre virkeligt af, at det ikke har en historisk startdato og historisk kontrollerbare syndefaldspionerer. Hvis det var tilfældet, så ville en bogstavtro syndefaldsforebyggende indsats kunne afgrænses til et generelt forbud mod at spise frugt fra træer (mytens frugt er uspecificeret, så et generelt forbud er det sikreste). På den måde ville vi til enhver tid kunne identificere fremtidige syndefaldsfristelser. Desværre er det gudsskabte menneskeliv for kompliceret til en så simpel syndsbekæmpelse.

At Adam og Eva ikke er objektiv historieskrivning betyder ikke, at synden er en fiktion, og at Jesus derfor var én stor fiktiv fejltagelse, da han troede på, at han døde for at bære ansvaret for syndefaldets elendige konsekvenser. Troen på den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus ville være meningsløs, hvis dens sandhed stod og faldt med syndefaldsberetningen som en historisk kendsgerning.

Den ”rigtige” historie om synden er ikke Adam og Eva iklædt historisk kød, blod og figenblad, men dig og mig i samme outfit. Det er os, der fortsat gør synden troværdig. Gang på gang. Hver eneste dag. Vi behøver tilmed ikke hjælp til det. Vi klarer det selv. Faktisk er vi ret gode til det.

Det hjælper myten om de to første mennesker, slangen og den forbudte frugt os til at erkende. Myten gør det både med alvor og humor i et livligt drama, som følger os til dørs på vej ud i livet til syndefald nr. to, hvor Kain slår sin bror Abel ihjel. Og derfra kører det ellers derudaf. Tilbage står at turde tro på syndernes forladelse i Jesus Kristus. For nogle er det en myte. For andre en sandhed.

Ingen sandhed uden tro.

Bjarne Lenau Henriksen

Bjarne Lenau Henriksen er cand.theol., tidligere chef for Kirkens Korshær og frivillig fængselspræst i Horserød. Se hans andre brevkassesvar

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk